Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Den politiske styregruppe indstiller

at Plan- og klimastrategien ændres som indstillet i Indsigelsesnotatet.
at teksten fra BRN erstatter tekst og kort i Plan- og klimastrategien side 8-9.
at teksten på bagsiden af Plan- og klimastrategi: "Deltag i debatten" tilrettes med tekst om den endelige godkendelse.

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. august 2015, pkt. 162:

Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at indstillingen fra den politiske styregruppe følges.

Sagsfremstilling

Det er et lovmæssigt krav, at kommunerne i første halvdel af valgperioden udarbejder en Planstrategi, samt en Lokal Agenda 21 strategi. Rebild Kommune besluttede august 2014 at sammenlægge de to strategier, og omdøbe dokumentet til en Plan- og klimastrategi 2015. Plan- og klimastrategien blev godkendt i Byrådet i februar 2015 og udsendt i otte ugers offentlighedsfase fra den 13. marts til den 8. maj 2015.

Ifølge Planlovens § 23 a, stk. 6 skal Byrådet, efter udløb af offentlighedsfasen, tage stilling til de bemærkninger, som er indsendt i offentlighedsfasen. Byrådet kan i den forbindelse vedtage ændringer af

strategien. Der er i alt indsendt 20 ændringsforslag til strategien og 83 idekort fra rundturen med pølsevognen. Idekortene kan overordnet set opdeles i tre grupper:

A. Drifts- og anlægsønsker

B. Ideer til kommuneplanen

C. Øvrige ønsker, hvoraf kommunen ikke har indflydelse på alle.

Den politiske styregruppe for Plan- og klimastrategien har behandlet bemærkningerne på møde i juni, og indstiller at der primært ændres i teksten vedrørende "Grønt Danmarkskort", hvor lovgivningen er faldet på plads siden godkendelsen i februar. Ydermere indstiller styregruppen, at den fælles tekst - som er skrevet i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner og regionen - erstattes af den tekst, som Business Region North Denmark godkendte på møde i marts 2015.

Alle indsigelser og idekort fremgår af bilag, ligesom der er samlet et overblik over hovedpunkter for de enkelte indlæg samt styregruppens bemærkninger hertil.

De indkomne bemærkninger vil blive inddraget i den videre planproces med kommuneplanen, for så vidt de høringssvar, som er kommuneplanmateriale. De øvrige bemærkninger videresendes til relevante fagcentre eller driftsenheden.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet godkendte i februar 2015 en Plan- og klimastrategi, som blev udsendt i otte ugers offentlighedsfase fra den 13. marts til den 8. maj 2015.

Ifølge Planlovens skal Byrådet, efter offentlighedsfasen, tage stilling til de bemærkninger, som er indsendt i offentlighedsfasen. Byrådet kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien.

Den politiske styregruppe for Plan- og klimastrategien har behandlet bemærkningerne, og indstiller at der primært ændres i teksten vedrørende "Grønt Danmarkskort". Ydermere indstiller styregruppen, at den fælles tekst - som er skrevet i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner og regionen - erstattes af den tekst, som Business Region North Denmark godkendte på møde i marts 2015.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet Økonomiudvalget udpeger Holger Pedersen, Leon Sebbelin, Søren Søe, Jeanette Sagan og Teknik- og Miljøudvalget udpeger tre.

Indstilling

at kommissoriet - herunder organiseringen og tidsplanen - for kommuneplan 2017 godkendes.
at der udpeges medlemmer til den politiske styregruppe fra hhv. Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.
at rådighedsbeløbet for 2015 frigives.

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. august 2015, pkt. 163:

Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at Kommissoriet for kommuneplan 2017 godkendes med den bemærkning, at Teknik og Miljøudvalget ønsker 7 medlemmer i styregruppen.

Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at der udpeges medlemmer til styregruppen fra hhv. Økonomiudvalget og Teknik og Miljøudvalget, og at rådighedsbeløbet for 2015 på 500.000 frigives.

Økonomi

Der er i 2015, 2016 og 2017 afsat kr. 500.000 til Kommuneplan 2017.

Der søges om frigivelse af rådighedbeløbet for 2015 til arbejdet - bl.a. til midlertidig ansættelse af ressourceperson.

Sagsfremstilling

Kommuneplanen skal jævnfør Planloven revideres hvert 4. år. Omfanget af den kommende kommuneplanrevision er besluttet i forbindelse med Plan- og klimastrategi 2015.

På baggrund heraf er der udarbejdet et forslag til kommissorium for arbejdet med Kommuneplan 2017 samt en tidsplan, som angiver, at kommuneplanen vedtages endeligt til sommeren 2017.

Dette er en forlængelse af den oprindelige tidsplan med ca 6 måneder - hvilket svarer til den forlængelse, der har været på Plan- og klimastrategien.

På grund af usikkerhed omkring konsekvenserne af en ny regering, hvor ansvaret for Planloven er flyttet fra Miljøministeriet til Erhvervs- og vækstministeriet, så er tidsplanen tilrettelagt, så det er byerne som gennemgås først - og senere tages der fat i udpegningerne til Grønt Danmarkskort.

Staten udgiver - i forbindelse med kommuneplanrevisionerne - en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten kan medføre - med den nye regering - at der er ændrede statslige interesser, som vil påvirke tidsplanen i den ene eller anden retning.

I kommissoriet er organiseringen af arbejdet beskrevet, herunder at der nedsættes en politisk styregruppe med medlemmer fra Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Byrådet inddrages i form af temamøder.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kommuneplanen skal jævnfør Planloven revideres hvert 4. år. Omfanget af den kommende kommuneplanrevision er besluttet i forbindelse med Plan- og klimastrategi 2015.

På baggrund heraf er der udarbejdet et forslag til kommissorium for arbejdet med Kommuneplan 2017 samt en tidsplan, som angiver, at kommuneplanen vedtages endeligt til sommeren 2017.

Dette er en forlængelse af den oprindelige tidsplan med ca 6 måneder - hvilket svarer til den forlængelse, der har været på Plan- og klimastrategien.

I kommissoriet er organiseringen af arbejdet beskrevet, herunder at der nedsættes en politisk styregruppe med medlemmer fra Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Byrådet inddrages i form af temamøder.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0