Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om forventet regnskab for 2021 på det specialiserede voksenområde pr. september 2021.


Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 130,4 mio.kr. Samlet set er der i 2021 et budget på 126,9 mio. kr. inklusiv en negativ overførsel på 1 mio. kr. på grund af merforbrug i 2020. Disponeringen viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 3,6 mio. kr. i 2021.

Siden sidst er disponeringen steget med 0,2 mio.kr. Der er foretaget ændringer på 52 foranstaltninger, 74 er ophørt, og 46 nye er kommet til. Der har primært været en tilgang på §109 og §110 tilbud (krisecentre og forsorgshjem), i alt udgør tilgangen 1,4 mio. kr. brutto; der er 50% statsrefusion på udgifterne så nettotilgangen udgør 0,7 mio. kr. Borgere i §109 og §110 bliver som en effekt af Corona længere i tilbuddene. De forventede udgifter til de objektive finansierede steder, er faldet væsentligt i 2021 i forhold til 2020, hvorfor udgifterne her er nedjusteret med 0,5 mio. kr.

Disponering er med baggrund i kendte borgere, det bedste bud på forventet forbrug på nuværende tidspunkt. Der er i et vist omfang taget højde for overgang af unge fra børn og unge området. Den aktuelle disponering består af 492 helårsforanstaltninger mod et budget på 489. Tabellen herunder angiver antallet af helårsforanstaltninger på de enkelte områder:

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Disponeringsregnskabet for det specialiserede voksenområde viser pr. september 2021 et forventet forbrug på 130,4 mio. kr. mod et budget på 126,9 mio. kr. Dermed er der et merforbrug på 3,6 mio. kr. inkl. negativ overførsel fra 2020 på 1 mio. kr.

Beslutning

Taget til efterretning.Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter økonomiopfølgningen.

Sagsfremstilling

Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget pr. 31. august 2021, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser for resten af året.

Økonomiopfølgningen viser et samlet forbrug på 251,6 mio. kr., hvilket svarer til et forventet merforbrug på 16,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler. Der blev fra regnskab 2020 overført et merforbrug på 1,6 mio. kr.

Siden økonomiopfølgningen ultimo juli måned, er de største afvigelser på følgende områder:

  • Flere omkostninger på ældrecentre/hjemmepleje til sommer-vikarer end tidligere ventet
  • Færre engangsindtægter og øgede udgifter til elevområdet end tidligere ventet


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomiopfølgning, som er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetØkonomiopfølgningen ultimo august 2021 for Pleje og Omsorg viser et forventet regnskab på 251,6 mio. kr. Det korrigerede budget er til sammenligning på 235,2 mio. kr. inklusiv overførsler. Det giver et forventet merforbrug på samlet 16,4 mio. kr. (inkl. afrundinger)

Beslutning

Drøftet.Sundhedsudvalget vurderer, at der med udgangspunkt i forvaltningens råderumskataloger kan peges på et råderum på 4,2 mio. kr. ved følgende tiltag:

- Udskudt åbning af Ådalscentret

- Helhedsorienteret indsats, idet udvalget præciserer, at indsatsen handler om, at borgerne får de bedste muligheder for at mestre eget liv

- Ådalscentret – ændring af nye pladser til almindelige demenspladser i 2022/2023 med en reduktion på 1 mio. kr. årligt. Fra 2024 og frem reduceres budgettet ikke.

Sundhedsudvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med en plan for modernisering af pleje- og ældreboliger. I den forbindelse ønsker Sundhedsudvalget at arbejde videre med mulighed for frigørelse og omdannelse af ledige boliger i en samlet plan.Udvalget kan ikke tilslutte sig råderumsmulighederne på Sundhedsområdet, da de vil nedlægge den forebyggende indsats på området. Udvalget vurderer, at det blot vil give udgifter andre steder med øget forekomst af kronisk sygdom.Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget fortsat arbejder med at skabe økonomisk råderum indenfor eget budgetområde. Råderumskatalogerne drøftes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0