Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Den 9. marts godkendte Sundhedsudvalget procesplan og principper for kvalitetskravene i kontrakter og kvalitetsstandarder. Principperne for kvalitetskravene indebærer, at kompetencekravene til medarbejderen for at varetage basale forløb sænkes, mens kravene øges for avancerede forløb. Med disse ændringer tilpasses Rebild Kommunes kvalitetskrav til kravene i KL’s ordning om udvidet frit valg. Udvidet frit valg sikrer borgeren ret til hurtig genoptræning, hvis borgerens kommune ikke kan opstarte forløbet inden for 7 dage.

Forvaltningen har afholdt to møder med de 4 godkendte private leverandører og afdækket, hvilke kompetencekrav den kommunale og de private leverandører vil kunne leve op til. Formålet med dette har været at afbalancere høj kvalitet og reel opretholdelse af det frie leverandørvalg.

På baggrund af kortlægningen af leverandørernes kompetencer har Forvaltningen fastsat de krav, som fremgår af bilaget ”Indsatskatalog for avanceret genoptræning”. Kvalitetskravene indebærer specifikke krav til den enkelte medarbejder, der skal varetage genoptræningsforløbet i forhold til erfaring med fagområdet, efteruddannelse samt løbende kompetenceudvikling. Undtagelsesvis kan medarbejdere, der ikke lever op til disse krav, varetage forløbet i tilfælde af sygdom eller som en del af et kompetenceudviklingsforløb under grundig oplæring og supervision fra den godkendte medarbejder.

Ud over ændringerne i kompetencekrav til medarbejderne, så indeholder kvalitetsstandarderne følgende ændringer:

  • Det er kommunens myndighedsfunktion, der fastlægger, om et genoptræningsforløb er basalt eller avanceret
  • Det er ikke alle leverandører, der er godkendt til at kunne levere alle typer avanceret genoptræning


Kvalitetsstandarderne er vedlagt som bilag, hvor ændringer fra de nuværende kvalitetsstandarder er markeret.

Der er Forvaltningens vurdering, at borgerne med de nye krav vil kunne vælge mellem to eller flere leverandører i mindst 90 % af de fysioterapeutiske forløb. Forvaltningens vurdering er, at alle 4 nuværende private leverandører vil kunne blive godkendt på mindst halvdelen af de 12 fysioterapeutiske fagområder i indsatskataloget på avanceret niveau og samtlige indsatsområder på basalt niveau. Borgeren vil således i langt de fleste tilfælde have et reelt frit valg, men kvalitetskravene til den enkelte medarbejder vil være højere end tidligere. På nuværende tidspunkt er det kun kommunen, der er godkendt til at levere ergoterapeutiske ydelser. Det vil fortsat være mulighed for, at private leverandører kan blive godkendt til ergoterapi, hvis de ønsker det.Økonomi
Ændringerne har ingen økonomiske konsekvenser for budgetområdet.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandard og indsatskatalog i høring ved Ældreråd, Handicapråd, godkendte træningsleverandører og kommunens MED-system.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 10. august 2021, pkt. 92:

Godkendt.


Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.



Supplerende sagsfremstilling til møde i Sundhedsudvalget, den 7. september 2021

Handicaprådet har ikke ønsket at afgive høringssvar.

Fra de 4 godkendte private træningsleverandører er der indkommet ét høringssvar fra Nørager Fysioterapi, der skriver: ”Vi har læst og gennemgået både kvalitetsstandarderne og kontraktændringerne, og synes det ser fornuftigt ud. Derfor har vi ingen yderligere kommentarer til det.”

Ældrerådet har afgivet høringssvar, som er vedlagt. Rådet er kritiske overfor, at kompetencekravene for de basale forløb lempes. Lempelsen består i, at den varetagende medarbejder på samtlige basale forløb kan varetages af nyuddannede fysio- eller ergoterapeuter. Med den gældende kvalitetsstandard er der ikke et specifikt kompetencekrav til den enkelte forløbstype. Der er dog et generelt krav om, at halvdelen af de ansatte skal have en mere end 2 års erfaring.

Det er Forvaltningens vurdering, at basale forløb altid er af en sådan karakter, at de vil kunne varetages af en nyuddannet medarbejder. Vurderingen baserer sig dels på, at KL’s kompetencekrav til basale forløb i ordningen med udvidet frit valg, netop kun er grunduddannelsen som fysio- eller ergoterapeut. Derudover anvendes der et klassifikationsredskab i kommunens myndighedsfunktion, som sikrer, at genoptræningsopgaver ikke klassificeres som basale, hvis de ikke kan løses af nyuddannede medarbejdere.

Ældrerådet imødeser de skærpede krav til avancerede forløb. Rådet har dog samtidigt en bekymring for, at avancerede forløb kan blive pauseret i længere perioder på grund af kravene. Da en leverandør kan blive godkendt med blot én medarbejder på et bestemt avanceret fagområde, kan der opstå vanskeligheder med at levere et sammenhængende forløb i perioder, hvor den pågældende medarbejder fx har 3 ugers sommerferie.

På baggrund af den indsamlede viden om leverandørernes kompetenceniveau vurderer Forvaltningen, at der på langt de fleste fagområder vil blive godkendt mere end én medarbejder ved de enkelte leverandører. Derudover vil de fleste leverandører i sådanne perioder kunne dække ferieafløsning ind med erfarne medarbejdere, som fagligt forsvarligt kan overtage et igangværende forløb i en midlertidig periode på op til 3 uger.

Høringssvar fra MED-systemet eftersendes direkte til Sundhedsudvalget og vedlægges dagsorden til Økonomiudvalg og Byråd.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forvaltningen har i samarbejde med de private træningsleverandører udarbejdet nye kvalitetskrav på træningsområdet. Kvalitetsstandarderne indeholder øgede kompetencekrav til de medarbejdere, der skal varetage de avancerede træningsforløb. Med de øgede kompetencekrav vil borgerne fortsat kunne vælge mellem flere leverandører i langt de fleste forløb. Kvalitetsstandarder og indsatskatalog har været i høring ved Ældreråd, Handicapråd, godkendte træningsleverandører og kommunens MED-system. Byrådet skal træffe beslutning om godkendelse af kvalitetsstandarder og indsatskatalog.

Beslutning

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget ønsker oplysninger om hvor mange og hvilke ældreboliger, der er udlejet til anden målgruppe samt hvor mange og hvilke, der er lukket for visitation.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Som beskrevet løbende til Sundhedsudvalget er der et væsentligt antal ledige ældreboliger i Rebild Kommune, ligesom der på landsplan ses de samme udfordringer med at udleje ældreboliger. De ledige ældreboliger udgør en udgift for kommunen i form af tomgangshusleje, og der skal således undersøges hvilke muligheder, der er for de ældreboliger, som er vanskelige at leje ud til borgere.


For nuværende og jf. tidligere beslutninger i Sundhedsudvalget udlejes ældreboliger til anden og bredere målgruppe, for at imødegå udgifterne til tomgangshusleje. Sundhedsudvalget præsenteres for en evaluering af indsatsen om udlejning af ældreboliger til en bredere målgruppe på udvalgsmøde i november 2021.

Ovenstående betyder, at Rebild Kommune i princippet agerer udlejnings- og boligselskab, hvilket ikke er kommunens kerneopgave, og som derfor ikke er en langsigtet løsning.


Ældreboliger, som på sigt ikke vurderes at kunne udlejes til målgruppen, vil ikke kunne fortsætte som almene ældreboliger efter retningslinjerne for boliger med udlejningsvanskeligheder, men skal afvikles via enten ændret anvendelse, salg eller nedrivning.


Nuværende antal ældreboliger og placering

Nedenstående tabel viser antallet af nuværende ældreboliger i Rebild Kommune fordelt på by, samt antallet af ledige ældreboliger pr. 7. juli 2021.

By

Antal ældreboliger

Antal ledige ældreboliger

Suldrup

31

3

Støvring

19

0

Skørping

16

0

Terndrup

12

2

Øster Hornum

10

4

Haverslev

10

5

Bælum

6

0

I alt

104

14


I Rebild Kommune er der for nuværende 104 ældreboliger fordelt på 7 byer. Alle kommunes ældreboliger er placeret i umiddelbar nærhed af et ældrecenter. Alle byer med et ældrecenter, på nær Rørbæk og Nørager, har tilbud om ældreboliger, men der er stor forskel på hvor mange boliger, der er placeret i hver enkelt by.

Den største ledige kapacitet af ældreboliger er i Øster Hornum og Haverslev med henholdsvis 4 og 5 ledige ældreboliger.


Vurderingen fra forvaltningen og boligselskabet Nordjylland er, at ældreboligerne er bygget i en tid og tjente et formål, som nu ikke længere dækkes af ældreboligerne. Ligeledes kan udlejningsvanskelighederne have sammenhæng med boligernes indretning og kvalitet.


Nedenfor præsenteres 3 strategier for, hvilke muligheder Rebild Kommune har i forbindelse med ældreboligerne.


Strategi 1: Boligsociale helhedsplaner

Hvis en kommune oplever væsentlige boligsociale problemer, f.eks. høj flyttefrekvens, mange beboere med sociale problemer, høj kriminalitetsgrad mv., kan der søges om støtte til en midlertidig indsats med fokus på forebyggelse og social udvikling. De boligsociale helhedsplaner kendes især fra udsatte boligområder, hvor der indgås et samarbejde mellem boligselskab, kommune og Landsbyggefonden.

En boligsocial helhedsplan skal i perioden 2019-2026 målrettes følgende indsatsområder: Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

En boligsocial helhedsplan i samarbejde med boligselskaberne og Landsbyggefonden vil være en langsigtet plan, og det vil kræve en investering fra både Rebild Kommune og boligselskaberne.


Alene ud fra rammerne for boligsociale helhedsplaner er det forvaltningens umiddelbare vurdering, at en egentlig boligsocial helhedsplan for ældreboliger i Rebild Kommune ikke er en mulighed. Udfordringerne i Rebild Kommunes ældreboliger relaterer sig til udlejningsvanskeligheder og rammer derfor ikke Landsbyggefondens indsatsområder.

Forvaltningen har været i dialog med Landsbyggefonden, og de kan ikke give en vurdering medmindre Rebild Kommune og boligselskaberne udarbejder en omfattende udviklingsplan.


Forvaltningen anbefaler ikke at arbejde videre med strategi 1.


Strategi 2: Ommærkning og salg af ældreboliger

Strategi 2 omhandler at Rebild Kommunes ældreboliger ommærkes til en anden type bolig end ældreboliger og evt. sælges.

Ejerforholdene har betydning for hvilke muligheder, vi har for ommærkning og salg af ældreboligerne. Rebild Kommune har både ældreboliger, som vi selv ejer og som et boligselskab ejer.


By

Ejerforhold

Suldrup

Rebild Kommune

Støvring

Boligselskabet Nordjylland

Skørping

Boligselskabet Nordjylland

Terndrup

Boligselskabet Nordjylland

Øster Hornum

Boligselskabet Nordjylland

Haverslev

Rebild Kommune

Bælum

Boligselskabet Nordjylland


Hvis der generelt ikke er efterspørgsel efter ældreboliger fra den berettigede målgruppe, og kommunen vurderer, at der heller ikke på længere sigt kommer efterspørgsel på ældreboligerne, kan kommunalbestyrelsen og bygningsejeren afvikle ældreboligerne.


Kommunen som ejer:

De kommunalt ejede ældreboliger i Rebild Kommune kan kun afvikles som ældreboliger via frasalg eller nedrivning, hvis kommunen skal fri af sine forpligtelser i boligerne. Herunder også forpligtelsen til at betale tomgangshusleje i ledige ældreboliger.


En kommune kan jf. almenboligloven kun eje almene ældreboliger, derfor kan ældreboligerne ejet af Rebild Kommune ikke ommærkes til f.eks. almene familie- eller ungdomsboliger. I de tilfælde hvor Rebild Kommune selv ejer ældreboliger, er det derfor nødvendigt, at boligerne først sælges til en privat, hvorefter boligerne kan ommærkes og bruges til noget andet.


Boligselskab som ejer:

De ældreboliger som boligselskabet ejer kan i samarbejde med boligselskabet ommærkes til en anden type bolig eller der kan indgås dialog om hvorvidt boligerne skal sælges.

Muligheden for at ommærke boliger følger af almenboliglovens §§ 3-5. Ældreboliger ejer af en boligorganisation kan f.eks. ommærkes til familie- eller ungdomsboliger.


Strategi 3: Nedrivning af ældreboliger

Kommunen kan også vælge at nedrive ældreboliger efter nedlæggelse af dem som almene ældreboliger, og enten sælge grunden eller anvende grunden til andet formål.

Ældreboligerne er utidssvarende, både i forhold til størrelse og stand. Hvorfor det kan være en stor udgift at renovere og sætte ældreboliger i en sådan stand, at de kan lejes ud til anden målgruppe.

Hvis ældreboligerne rives ned, kan områderne bruges til f.eks. nye, tidssvarende og efterspurgte boliger.


Ved både strategi 2 og 3 er det nødvendigt med samarbejde og dialog med Boligselskabet Nordjylland.


Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen anbefaler ikke at arbejde videre med strategi 1.

Forvaltningen anbefaler at arbejde videre med strategi 2. Herunder evt. en kombination med strategi 3, i de tilfælde hvor ældreboligernes størrelse og stand vil kræve store udgifter, og en køber evt. ikke vil finde dem attraktive.

Uanset hvilken strategi, der vælges, skal nuværende lejemål i ældreboligerne respekteres.


Såfremt Sundhedsudvalget godkender en strategi for afviklingen af nogle af Rebild Kommunes ældreboliger, vil forvaltningen udarbejdet et oplæg til hvilke ældreboliger, det vil være relevante at lade indgå i arbejdet med henblik på, at Sundhedsudvalget kan indstille beslutning til Byrådet.


Økonomi

Alle tre strategier vil have økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune, herunder engangsudgifter. De økonomiske konsekvenser skal undersøges nærmere i det videre arbejde.

Overordnet kan der dog nævnes, at ommærkning, salg og nedrivning af ældreboligerne i alle tilfælde vil kræve en fuld indfrielse af restgæld på de støttede lån, ligesom kommunen må afskrive tilgodehavende på grundkapitallånet.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at der arbejdes videre med en strategi omhandlende ommærkning og salg af ældreboliger.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 10. august 2021, pkt. 90:

Godkendt idet udvalget i første omgang ønsker at få belyst og opdateret det faktuelle grundlag for strategi 2 og 3.


Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.



Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde d. 7. september 2021


Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 10. august 2021, at det faktuelle grundlag for strategi 2 og 3 i ovenstående skal belyses.

Forvaltningen orienterer hermed om status på ledige ældreboliger i Rebild Kommune, inklusiv en oversigt over hvor længe de ledige ældreboliger har været ledige, og dermed hvor længe de har stået tomme.


Der er pr. 28. august 2021 11 ledige ældreboliger i Rebild Kommune. Af nedenstående skema fremgår, hvor de ledige ældreboliger er placeret og hvor længe, de har været ledige.


By

Antal ældreboliger

Antal ledige ældreboliger

Hvor længe har boligen være ledig?

Suldrup

31

3

1. bolig: 6 mdr.

2. bolig: 4 mdr.

3. bolig: 0 mdr.

Støvring

19

0

-

Skørping

16

0

-

Terndrup

12

2

1. bolig: 0,5 mdr.

2. bolig: 4. mdr.

Øster Hornum *

10

1

1. bolig: 2 år + 10 mdr.

Haverslev **

10

5

1. bolig: 6 år + 4 mdr.

2. bolig: 4 år

3. bolig: 1 år

4. bolig: 1 år

5. bolig: 7 mdr.

Bælum

6

0

-

I alt

104

11


* I Øster Hornum er 3 ældreboliger lejet ud i juni og juli 2021 til anden målgruppe. Der før har to af boligerne været ledige i 2 år og 8 mdr, og en af boligerne i 1 år og 6 mdr.


** De 4 ældreboliger, som netop er udbudt til salg til en lægeklinik i Haverslev, indgår i opgørelsen over ledige ældreboliger.


Det ses, at der for nuværende er flest ledige boliger i Haverslev og Suldrup. En gennemgang af de orienteringer, som Sundhedsudvalget får vedr. ledige ældreboliger, viser, at der mere elle mindre konstant er flest ledige ældreboliger i Haverslev, Øster Hornum og Suldrup.


Forvaltningen er i gang med udarbejdelse af den videre strategi, og Sundhedsudvalget præsenteres for denne på et senere møde.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Sundhedsudvalget godkendte på møde d. 13. april 2021, at forvaltningen igangsætter arbejdet med en strategi for omdannelse, ommærkning eller frasalg af ledige ældreboliger. Strategien skal indeholde en langsigtet udvikling med lokale handleplaner, hvor utidssvarende ældreboliger, som er særlig præget af udlejningsvanskeligheder, kan omdannes eller ommærkes til nye boligtyper i et samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen og evt. andre aktører.


Sundhedsudvalget præsenteres hermed for tre strategier, der viser hvilke muligheder Rebild Kommune har for at imødegå udlejningsvanskelighederne for ældreboliger. Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med strategi 2, ommærkning og salg af ældreboliger.

Beslutning

Et flertal bestående af Konservative, Socialdemokratiet, Ny borgerlige og Ole Frederiksen tog indstillingen til efterretning.Thomas Simoni Thomsen ønsker stop for visitationen til 10 plejeboliger og fælles ledelse på ældrecentrene.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter økonomiopfølgningen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0