Her er en orientering om forventet regnskab for 2021 på det specialiserede voksenområde pr. november 2021.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 128,4 mio.kr. Samlet set er der i 2021 et budget på 126,9 mio. kr. inklusiv en negativ overførsel på 1 mio. kr. på grund af merforbrug i 2020. Disponeringen viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 1,6 mio. kr. i 2021.
Siden sidst er disponeringen faldet med 0,4 mio.kr. Der er foretaget ændringer på 16 foranstaltninger, 20 er ophørt, og 25 nye er kommet til. Der har primært været afgang og tilgang på §107 (midlertidig botilbud), 109 og §110 tilbud (krisecentre og forsorgshjem), i alt udgør afgangen godt 0,5 mio.kr og tilgang godt 0,5 mio. kr. og går dermed lige op med hinanden. Et fald i udgifterne på de ændrede foranstaltninger med knap 0,4 mio.kr. er skyldtes en enkelt foranstaltning.
Disponering er med baggrund i kendte borgere, det bedste bud på forventet forbrug på nuværende tidspunkt. Der er i et vist omfang taget højde for overgang af unge fra børn og unge området. Den aktuelle disponering består af 486 helårsforanstaltninger mod et budget på 489. Tabellen herunder angiver antallet af helårsforanstaltninger på de enkelte områder:

Kigger man på den gennemsnitlige udgift for alle foranstaltninger, i forhold til udgangspunktet, viser grafen, et fald hen over sommeren, og en lille stigning sidst på året. Set over hele året, er den gennemsnitlige udgift pr. borger faldet fra 361.000 kr. i starten af året til 355.000 kr. på nuværende tidspunkt, et fald på 6.000 kr.
