Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at byrådet udpeger et medlem til Nordjyllands Historiske Museums bestyrelse.

Sagsfremstilling

Af vedtægterne for Nordjyllands Historiske Museums fremgår det, at Museets bestyrelse har 12 medlemmer. 6 medlemmer vælges af de kommuner, der i fællesskab driver den selvejende institution Nordjyllands Historiske Museum, hvoraf byrådet i Aalborg Kommune udpeger 3 medlemmer, byrådet i Mariagerfjord Kommune 2 medlemmer og byrådet i Rebild Kommune 1 medlem, alle med gyldighed for en kommunal valgperiode. 2 medlemmer vælges af medarbejderstaben, begge med en gyldighed på 2 år, således det ene medlem udpeges af inspektørgruppen (AC-medarbejdere) i lige år, og det andet medlem af det øvrige personale i ulige år. 4 medlemmer vælges af de foreninger, der udgør museets repræsentantskab. Hver af disse 4 medlemmer har en personlig suppleant fra egen forening, og hvert medlem kan i tilfælde af fravær lade sig repræsenterer ved sin suppleant. De 4 foreningsmedlemmer og deres suppleanter vælges med en varighed af 4 år blandt de i 4.6 nævnte foreningers bestyrelser. Første gang er valget dog kun for 2 år.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Disse kan sammen med yderligere 1 repræsentant fra bestyrelsen udgøre et forretningsudvalg, som mellem bestyrelsesmøderne kan varetage bestyrelsens interesser. Bestyrelse og forretningsudvalg udarbejder selv sin forretningsorden. I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende. Museets direktør deltager i bestyrelsens og forretningsudvalgets møder. Stedfortræderen for museets direktør fungerer som sekretær.

Byrådet skal jf. ovenstående udpege et medlem til Nordjyllands Historiske Museums bestyrelse. Byrådet har hidtil vurderet at det er hensigtsmæssigt, at Rebild Kommunes repræsentant i bestyrelsen har tilknytning til Kultur- og Fritidsudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet - Konstituerende møde

Valg af medlem til Nordjyllands Historiske Museums bestyrelse.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at sagen oversendes til Kultur- og Fritidsudvalget, der tager stilling til et konkret udspil fra venskabsbyarbejdsgruppen.

Sagsfremstilling

Til udmøntning af kommunens venskabsbypolitik har byrådet nedsat en venskabsbyarbejdsgruppe. Arbejdsgruppen varetager opgaver i relation til kommunens venskabsby Gelenau (Tyskland), mens relationerne i forhold til kommunens venskabsby Jaixing (Kina) hidtil er blevet varetaget af borgmesterkontoret.

Venskabsbyarbejdsgruppens sammensætning følger byrådsperioden og har hidtil været sammensat således, at hver liste/parti i byrådet har mulighed for at besætte en plads i arbejdsgruppen. Herudover er der tilbudt en plads til en repræsentant fra Fritidsrådet, Kulturrådet, Landsbyrådet og skolelederkredsen.

På et dialogmøde med Kultur- og Fritidsudvalget den 26. september 2017, har venskabsbyarbejdsgruppen foreslået at forlade modellen, hvor lister og partier i byrådet automatisk sikres en plads i arbejdsgruppen. Begrundelsen for en ny organisering er, at nogle af de partiudpegede medlemmer aldrig møder op til møderne. Den afgående venskabsbyarbejdsgruppe fremsender medio januar et mere konkret forslag til det nyvalgte Kultur- og Fritidsudvalg om besættelse af arbejdsgruppen.

I budget 2018 er afsat 30.700 kr. til venskabsbyarbejdsgruppen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet - Konstituerende møde

Valg af medlemmer til venskabsbyarbejdsgruppen.

Beslutning

Lene Aalestrup valgt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0