I forbindelse med Vives løbende indsamling af data til evaluering af arbejdet med velfærdsaftaler har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af prøvehandlinger i dagtilbuddene i løbet af juni til oktober 2023. Beskrivelserne er lavet på baggrund af kvalitets- og udviklingssamtaler samt andre dialoger mellem forvaltning, ledere og medarbejdere i perioden, og er efterfølgende godkendt af dagtilbuddene. Uddrag af i alt 24 beskrivelser er vedlagt som bilag 1 og er en del af følgende status. Beskrivelserne bidrager med viden om konkrete initiativer, erfaringer og tendenser, som frisættelsen katalyserer nu 2,5 år inde i aftaleperioden. Derudover henvises til udsendte nyhedsbreve i 2023 (bilag 2-4).
Lokale prøvehandlinger i dagtilbuddene
Dagtilbuddene i Rebild Kommune har siden velfærdsaftalens start anvendt prøvehandlinger som tilgang til at arbejde frisættende med pædagogiske og ledelsesmæssige tiltag under velfærdsaftalen. Prøvehandlinger er en metode til, hvordan ledere og medarbejdere i samarbejde med børn og forældre systematisk kan arbejde med at genere ny viden og ny praksis til gavn for en organisation. Det centrale i tilgangen er det eksperimenterende element; at der prøves af, læres og justeres. Prøvehandlinger på bilag 1 er uddrag af sådanne eksperimenterende processer med dertilhørende udfordringer, dilemmaer og læring undervejs. Eksempler fra bilag 1:
Fælles prøvehandlinger mellem forvaltning og dagtilbud
Fællesskabende ledermøder
Under velfærdsaftalen har forvaltningen fået en langt mere understøttende og faciliterende rolle ift. at udvikle og styrke fællesskabet på tværs af dagtilbud. Fællesskabet opleves som en forudsætning for at kunne være fri - at nogen har din ryg, og at man ikke står alene med friheden. På ledermøder faciliteres rum til refleksion, sparring, håndtering af dilemmaer, nytænkning og videndeling. På ledermøder før velfærdsaftalen var der i højere grad fokus på drift, udefrakommende projekter og indhold af mere orienterende karakter. Nu er der i højere grad fokus på det fælles ansvar og den fælles forpligtelse dagtilbuddene imellem. I forbindelse med Vives midtvejsevaluering blev der tilsvarende afholdt ‘midtvejsstop’ sammen med lederne - og her var et af ønskerne for den næste tid at blive mere fællesskabende som samlet organisation. Frisættelsen giver mulighed for at gøre tingene anderledes i de enkelte dagtilbud for at løfte kvaliteten, men også fælles fx ift. dilemmaer om åbningstid, §32 børn, koordineret pasning, serviceniveau mellem dagtilbud, årsnorm-aftale for pædagoger m.v. Perspektiverne ligger i tråd med visioner for området i Budgetaftalen 2024-2027 og bliver et fortsat fælles afsæt.
Fra besøgsrunder til kvalitets- og udviklingssamtaler
Ledelsesopgaven bliver en anden under frisættelsen - også fra et forvaltningsperspektiv. Derfor er der også sket løbende ændringer i den måde, hvorpå forvaltningen er understøttende og evaluerende. Et eksempel herpå er ‘besøgsrunder i dagtilbuddene’, som netop er afviklet for femte gang under velfærdsaftalen. I starten kom repræsentanter fra forvaltningen på ‘besøg’ i dagtilbuddene og hørte om deres arbejde med velfærdsaftalen. Form og fokus i samtalen er ændret i takt med den forandring og kulturændring, der sker i mindset samt den anden styring og ledelse, som deraf bedrives. I samtalerne deltager repræsentanter fra forvaltning, ledere, medarbejdere og ofte også forældre. En fælles erfaring er, at frisættelse kræver konstant insisteren på at arbejde frisættende, kontinuerlig opfølgning på frisættelsens betydning for arbejdet med kvalitet og derfor ledelse tæt på. ’Besøgsrunder’ er derfor ændret til ’kvalitets- og udviklingssamtaler’, da det i højere grad indfanger, hvad besøgene faktisk omhandler. Forvaltningens rolle i samtalen er at facilitere en dialog med fokus på refleksion og udvikling ved at stille nysgerrige, udfordrende og forstyrrende spørgsmål til praksis samt opsamle læring og erfaringer. Samtalerne er en anden og mere nærværende måde at tænke og arbejde med evaluering, ledelsesinformation og dokumentation på, som opleves betydningsfuld og ikke en unødig tidsrøver. Samtalerne skaber overblik over den fælles proces med velfærdsaftalen og forskelligheden lokalt, og forvaltningen bliver opmærksom på, hvor kan der videndeles på tværs, hvad er der behov for at understøtte og sætte fokus. Samtalen er et konkret eksempel på den anden og mere dialogbaseret samarbejdsform mellem forvaltning og dagtilbud, som der iagttages i Vives midtvejsevaluering.
Opsamling
Velfærdsaftalen og arbejdet med frisættende ledelse viser sig nu i højere grad end tidligere at være katalysator for flere af prøvehandlingerne på nuværende tidspunkt (bilag 1, fx nr. 8, 21, 23). Arbejdet med frisættende ledelse kommer til udtryk i ledernes måde at agere på ift. deres medarbejdere. Følgende citat fra en dagtilbudsleder er et eksempel herpå; “Vi ledere er ikke nødvendigvis de klogeste i verden. Tænk hvis udviklingen kun kunne nå til lederens niveau. Som ledere skal vi få de bedste hjerner til at udvikle tingene for os, så vi arbejder klogt. Vi udvider udviklingspotentialet ved ikke at tænke ledelse traditionelt. Derfor sætter vi vores medarbejdere fri til at udvikle sammen” (Bilag 4).
I forlængelse heraf giver flere medarbejdere udtryk for at deres mindset også er forandret over tid - og at frisættelsen har bidraget til øget fokus på deres faglighed og professionelle dømmekraft. Frisættelse fra at foretage sprogvurderinger på alle børn og fra den styrkede pædagogiske læreplan har vist sig at have større indflydelse på pædagogisk praksis, end først antaget. Friheden opstår i at kunne gøre det som er betydningsfuldt for kerneopgaven; at kunne følge børnenes initiativ, de daglige impulser og ideer, som opstår – og ikke at skulle vinge bestemte ting af. Den frihed afspejler sig i flere af de beskrevne prøvehandlinger (bilag 1, fx nr. 9, 13) og indrammes af følgende medarbejdercitat: “Frihed betyder ikke, at der sker mindre, eller at vi tager lettere på tingene. Frihed handler om ansvar, og vi oplever mere faglighed. Vi kigger mere hen end opad og har stor opmærksomhed på egen og hinandens faglighed. Der er en lyst til at tage ansvar og tænke anderledes. Vi oplever at have lov til mere - og derved vise vores faglighed som pædagog. Der stoles på vores og hinandens professionelle dømmekraft, men fortsat med stor fokus på refleksion, evaluering og udvikling. Fx vælger vi nu pædagogiske tilgange som giver værdi, for det vi arbejder med - og ikke fordi vi skal, eller plejer at gøre det - et fagligt tilvalg.
Et andet element som er gennemgående i dagtilbuddenes arbejde, er velfærdsaftalens fokus på forældreinvolvering. Flere prøvehandlinger med og om forældre er igangsat, herunder eksperimenter med nye forældreorganiseringer, andre forældremødeformer og generelt et fokus på at få flere forælderstemmer i spil med henblik på at udvikle og være fælles om kvalitet. Arbejdet med involvering af forældre- og også børneperspektiver er et af de mere udfordrende elementer i velfærdsaftalen, men som rummer et stort potentiale, og som der arbejdes udforskende med (fx bilag 1, nr. 4, 9, 10, 11, 17, 18).
På nuværende tidspunkt i processen ytrer flere både ledere og medarbejdere, at der er gået ‘hverdag’ i den, men at det måske lige præcis er sådan det skal være. Det positive heri er, at velfærdsaftalen ikke opleves som et projekt, der kører parallelt med praksis eller et skuffedokument, som tages frem ved særlige lejligheder, men at frisættelsen opleves som en aktiv del af praksis og den måde, der arbejdes pædagogisk og ledelsesmæssigt på. Omvendt giver det en opmærksomhed på, at velfærdsaftalen ikke bare bliver det nye ’plejer’, og at det fortsat kræver en stærk insisteren fra alle ledelsesniveauer samt facilitering af løbende forstyrrelser gennem kvalitetssamtaler, refleksionsrum, observationer af hinandens praksis, feedback m.v.
Frisættelse og afbureaukratisering i hele Rebild Kommune
Byrådet godkendte den 21. september 2023 (pkt. 120) en fælles aftale om frisættelse og afbureaukratisering gældende for hele kommunen efter drøftelser i Økonomiudvalg og alle fagudvalg. Aftalen er et politisk og administrativt afsæt for en fælles flerårig proces, som skal medvirke til at medarbejderne i højere grad sættes fri til at fokusere på kerneopgaven. Med aftalen og den kommende proces ønsker kommunen at udvise rettidig omhu i forhold til den nationalpolitiske frisættelsesdagsorden og drage nytte af de positive erfaringer med frisættelse fra dagtilbudsområdet i hele kommunen.
Forslag om forlængelse af velfærdsaftaler
Regeringen ønsker at forlænge velfærdsaftalerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet i de udvalgte forsøgskommuner. Børne- og undervisningsministeriet har i oktober 2023 sendt forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på områderne, herunder forlængelse af forsøgsperioden for velfærdskommunerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, i høring. Rebild Kommune er meget positiv omkring forslaget. Lovforslaget forventes at blive fremsat for Folketinget i december 2023. Hvis forslaget godkendes, vil velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet forlænges til 31. juli 2025.
På udvalgsmødet i april 2024 fremlægges BFU næste status på velfærdsaftalen.
Udskriv
Læs højt
