Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold korrigeret budget på 76,1 mio. kr. inklusiv 1 mio. kr. i overført mindreforbrug fra regnskab 2022. Tilgangen af nye sager resten af året er dog forbundet med stor usikkerhed.

Sagsfremstilling

Hermed er en orientering om forventet regnskab for 2023 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.


Budgettet for 2023 er på 76,1 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2022 på 1 mio. kr. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 76,1 mio. kr. Dermed er budgettet for året brugt og tilgang og ændringer af indsatser resten af året vil være ud over budgettet. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor med frem til forventet ophør. Center Familie og Handicap skønner, at tilgang og ændringer resten af året vil ligge på omkring 0,7 mio. kr. Det betyder et forventet merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 1,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget skyldes primært refusionssager, som Rebild Kommune har tabt. Der indgår udgifter til tabte refusionssager på samlet 3,1 mio. kr. fordelt med 1,5 mio. kr. vedrørende 2023 og 1,6 mio. kr. vedrørende tidligere år.


Tabel 1 i bilag viser nuværende disponering, budget og regnskab for seneste 2 år.


Siden status pr. september er der en stigning i de disponerede udgifter på 1,1 mio. kr. fordelt på 186 indsatser. Der er nye indsatser for 1,0 mio. kr., ophørte indsatser for -0,5 mio. kr. og ændringer i eksisterende indsatser på 0,6 mio. kr. Tabel 2 i bilaget viser ændringer i antal og kroner fordelt på indsatsgrupper i forhold til status pr. september.


Tabel 3 i bilag viser aktuel disponering sammenlignet med budget fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Budgettet rummer samlet 628 helårsindsatser og der er i oktober disponeret med 665 helårsindsatser. Afvigelsen i antal er størst på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig ligger gennemsnitsprisen over budgettet, hvilket betyder en afvigelse på 2,3 mio. kr. Anbringelserne ligger også over budgettet både i forhold til antal og gennemsnitspris. Forebyggende indsatser ligger derimod under budgettet. Der forventes dog tilgang i udgifterne i de resterende måneder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Resume

Disponeringsregnskabet for specialiseret børne- og ungeområde viser pr. oktober 2023 disponerede udgifter på 76,1 mio. kr. Budgettet er på 76,1 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2022 på 1 mio. kr. Center Familie & Handicap er meget opmærksom på vanskeligheden i at overholde oprindeligt budget og forventer på nuværende tidspunkt fortsat, at udgifterne ligger tæt på budgettet inklusiv overførsel fra sidste år.

Text

Børne- og Familieudvalget

Sagsfremstilling

I april 2021 blev der indgået en bred politisk aftale i Folketinget - reformen Børnene Først - en del af denne er Barnets Lov, der blev vedtaget i juni 2023, til ikrafttrædelse 1. januar 2024.


På udvalgsmødet vil hovedlinjerne i Barnets Lov blive gennemgået.

  • Formål
  • Vigtige pejlemærker
  • Vigtige ændringer, processuelt, børnesynsmæssigt og rettighedsmæssigt
  • Nye sagsforløb
  • Økonomiske konsekvenser


Primo 2024, vil udvalget blive præsenteret for konkret betydning for organisering og samarbejde omkring implementeringen af Barnets Lov.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Resume

Præsentation - Barnets Lov

Text

Børne- og Familieudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation