Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Generelt
Tidligere på året blev budget 2023 delvis genåbnet, da der var udsigt til et stort forbrug af kommunens kassebeholdning. Målet med genåbningen var dels at overholde budgettet i 2023, men også at skabe balance mellem budget og servicerammen for at undgå en eventuel sanktion. Genåbningen har medført en række besparelser og tilpasninger af service.

Økonomivurderingerne her pr. 30. september 2023 indeholder en økonomisk opfølgning herpå i det omfang, det er muligt. Fokus på budgetoverholdelse i 2023 er desuden centralt for at opnå budgetoverholdelse i 2024 og fremad, da forbrugsniveauet her sidst i 2023 udgør udgangspunktet for 2024 og dermed muligheden for balancen mellem forbrug og budget i 2024.

Forventningerne til årets resultat for Børne- og Familieudvalget er et merforbrug på 13,8 mio. kr. Afvigelsen i forhold til oprindeligt budget 2023 er det et merforbrug på 7,3 mio. kr.

Udgiften til fordrevne ukrainere forventes at give et samlet merforbrug på 2-sprogsområdet og transport af ukrainere på samlet 2,1 mio. kr. i 2023. Kommunerne er blevet kompenseret herfor gennem midtvejsreguleringen.

I forhold til ØKV1 pr. 30.04.2023 er der en forbedring på 2,1 mio. kr., som spænder over stor tilbageholdenhed på driften af daginstitutioner og skoler, mens fællesområderne på dagtilbud og skoler er blevet dyrere.

På børn og unge med særlige behov forventes et lille merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I forhold til ØKV1 er det en forbedring på 0,2 mio. kr.

På dagtilbud er der et forventet merforbrug på 4,2 mio. kr., som primært skyldes overført merforbrug fra regnskab 2022. I forhold til ØKV1 er der en forbedring på 0,2 mio. kr. Dagtilbuddene isoleret har nedbragt forventet merforbrug fra 5 mio. kr. ved ØKV1 til 2,9 mio. kr. her ved ØKV3. Derimod er udgifterne til særlige dagtilbud steget.

På folkeskole forventes der et merforbrug på 9,4 mio. kr., som skyldes det overførte merforbrug og de fortsatte udfordringer med antallet af elever der har behov for specialundervisning. I forhold til ØKV1 er det en forbedring på 1,7 mio. kr. Skolerne isoleret set er lykkes med at forbedre deres samlede forventede restbudget fra -14,2 mio. kr. ved ØKV1 til -8,5 mio. kr. her ved ØKV3. Forbedringen forventes dog at blive udhulet af fællesområdet, hvor særligt udgiften til transport og tosprogsområdet, er steget i forhold til første økonomivurdering.

For en nærmere beskrivelse af forventningerne til årets resultat henvises der til den vedhæftede økonomivurdering.

For nærmere beskrivelser henvises der til den vedhæftede økonomivurdering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

- at Børne- og Familieudvalget drøfter den fremlagte økonomivurdering og godkender denne.

- at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der med baggrund i midtvejsregulering, herunder kompensation af udgifter til fordrevne ukrainere, gives en tillægsbevilling på 2,1 mio. kr. til dækning af modtageklasser samt kørsel hertil.

Resume

Økonomivurderingen pr. 30. september 2023, for Børne- og Familieudvalget, viser et samlet merforbrug på 13,8 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget. Vurderingen ved sidste økonomivurdering var et merforbrug på 15,8 mio. kr. Der indgår i korrigeret budget et overført merforbrug på 5,6 mio. kr. fra regnskab 2022. I forhold til oprindeligt budget forventes et merforbrug på 7,3 mio. kr.

Text

Børne- og Familieudvalget

Sagsfremstilling

Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelt Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de borgere der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller om sagen hjemvises til genvurdering i kommunen.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

  • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
  • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen, og afgøre den på ny.
  • Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med beskrivelse af Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.

Som en del af "Danmarkskortet" indgår også kommunernes samlede antal ydelser under serviceloven fra foregående år (data trukket fra Danmarks Statistik). Selvom disse data er fra året før Danmarkskortets øvrige data, kan dette give et billede af, hvor stor en andel af de ydelser Rebild Kommune leverer under serviceloven, der er omgjort af Ankestyrelsen. Denne sammenligning ses yderst til højre i skemaet nedenfor, hvoraf det estimeres at 1,5 % af Rebild Kommunes afgørelser på hele servicelovområdet omgøres i Ankestyrelsen i 2022. Når man ser på, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser der af Ankestyrelsen er ændret eller ophævet, er dette kun 3 ud af 1230 afgørelser - svarende til 0,24%.

For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet i 2022:


På hele socialområdet har Ankestyrelsen omgjort 18 ud af 40 afgørelser, der fordeler sig med én klage på voksenhandicapområdet, otte klager på børnehandicapområdet og ni klager på de områder i Serviceloven, der primært relaterer sig til Børne- og Familieområdet.

På Børne - og familieområdet er der i Rebild Kommune en omgørelsesprocent på 45% (18 ud af 40 afgørelser), på børnehandicap og voksenhandicap området er der en omgørelsesprocent på henholdsvis 53 % (8 af 15) og 25 % (1 af 4). På voksenhandicapområdet er sagsgrundlaget dog begrænset, og en enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres markant hvor én ud af fire afgørelser er omgjort, hvilket giver en omgørelsesprocent på 25.

Juridisk handlingsplan

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om omgørelsesprocenterne betyder, at der er et behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af sagsbehandlingen. Ankestyrelsen skal orienteres, hvis det besluttes ikke at udarbejde en handlingsplan.


Omgørelsesprocenten kan ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det estimeres, at højst 3% af Rebild kommunes afgørelser på det sociale område påklages til Ankestyrelsen. Estimat er gjort ud fra 1230 ydelser i 2021 i Rebild kommune på de pågældende paragraffer.


Med dette forbehold peger en omgørelsesprocent på det samlede socialområde på 45 % i Rebild kommune på et behov for et eftersyn af sagsbehandlingen, når man sammenligner med landsgennemsnittet på 37,5 %.


Fordelt på områder skiller voksenhandicapområdet sig positivt ud med en omgørelsesprocent på 25% over for landsgennemsnittet på 38,9%. 1 ud af 4 påklagede sager er blevet hjemvist. Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er 53% i Rebild kommune mod landsgennemsnittet på 48,8%, og det peger på, at der skal være et større fokus på dette område, særligt afgørelser om merudgifter. 8 ud af 15 afgørelser er omgjorte. 5 ud af 7 afgørelser om merudgifter til børn er hjemviste, hvorimod 4 ud af 5 afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste som noget positivt blev stadfæstet.


De resterende 21 påklagede sager ligger inden for det øvrige sociale område. Omgørelsesprocenten er 42,8%. Der er ofte tale om 1 afgørelse inden for en paragraf, hvorfor der ikke kan udledes noget om de enkelte områder. Som noget positivt kan nævnes af 4 ud af 5 afgørelser om hjælpemidler er stadfæstet. 3 ud af 3 afgørelser om foranstaltninger til udsatte børn og unge er også stadfæstede.


Forvaltningen har foretaget en juridisk kvalitativ vurdering og gennemgået de 18 omgjorte sager på tværs af områder og anbefaler at have fokus på følgende:


  • Et særligt fokus på merudgifter ved forsørgelsen af børn med funktionsnedsættelse
  • På tværs af de enkelte lovområder et fokus på:
  1. Oplysningsfasen: hvornår er en sag tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse. Rebild kommune har fået 89% af sagerne hjemvist til fornyet afgørelse i 2022, fordi sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste.
  2. Regelanvendelsen: opmærksomhed på kriterierne for hjælp i loven, som skal styre, hvilke oplysninger, der indhentes. De samme kriterier skal indgå i afgørelsens begrundelse. Dermed sikres tilstrækkelig oplysning, og en omhyggelig begrundelse medvirker til at sikre og eftertjekke, at den forudgående sagsoplysning har været tilstrækkelig.
  3. En helhedsvurdering når der ansøges om hjælp:
    kan der gives hjælp efter andre bestemmelser, end det der er ansøgt om - vejledning til borger herom. Søjlerne mellem centrene kan være en udfordring. Der er pligt til helhedsvurdering på det sociale område.
  4. Anvendelsen af serviceniveauer må ikke sætte det lovpligtige skøn til side. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering. Fx ved udmåling af hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte.


Handlingsplanen kan være:


  • Et ledelsesmæssigt fokus på, at centrene samarbejder med hinanden, og at dette formidles og omsættes til sagsbehandlerniveau, så man koordinerer på tværs af centre førend afgørelse træffes.
  • Kompetenceudvikling, fx kurser, herunder korte interne undervisningsforløb, fx med udgangspunkt i de lovguides, som kommunen har til rådighed gennem Schultz kommunekoncept. Det kan være både de formelle sagsbehandlingsregler, som sagsoplysning, partshøring og begrundelse og den materielle regelanvendelse, som fx vurderingen af, om en borger tilhører personkredsen for hjælp.
  • At sikre administrationsgrundlaget, dvs. de vejledende retningslinjer for omfanget af hjælp, udformes, så der altid lægges op til individuelt skøn.
  • Der er udarbejdet en juridisk gennemgang på sagsniveau, og det foreslås, at der foretages en gennemgang med de berørte afdelinger og en drøftelse af læringspunkter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget samt over for Byrådet anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og den juridiske handleplan godkendes.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. november 2023, pkt. 97:

Indstilles godkendt.

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør årligt kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Danmarkskortet sættes efter Byrådets behandling på møde i Handicaprådet.

En lovændring, som trådte i kraft 1. juli 2022 indebærer, at kommunalbestyrelsen ved denne behandling også skal tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen inden for en bestemt frist at udarbejde en handlingsplan, hvis omgørelsesprocenterne og Ankestyrelsens øvrige kendskab til kommunens sagsbehandling tilsiger det.

Lovændringen er i første omgang en midlertidig ordning, der ophæves 1. januar 2026. Herefter vil man evaluere og tage stilling til finansiering, hvis ordningen skal videreføres.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation