Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Venstre og Dansk Folkeparti tog forbehold.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Med afsæt i befolkningstal, behov afdækket i helhedsplaner samt allerede afsatte kommunale og statslige midler til områdefornyelse i Skørping indstiller forvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler, at de resterende 2,150 mio. kr. fordeles med 1,65 mio. kr. til Støvring og 500 t.kr. til Skørping.

Teknik- og Miljøudvalget, 8. januar 2020, pkt. 17:

Et flertal bestående af Kim Edberg, Morten Lem og Jeanette Sagan stemte for indstilling med ønske om, at en teknisk opstilling med fordeling af midler tilføjes. Anne Oosterhof tog forbehold. Ole Frederiksen stemte imod med forslag om, at midler fordeles med 950 t.kr. til Støvring og 1.200 t.kr. til Skørping. Ole Frederiksen ønsker sagen oversendt til byrådet.

Administrativ bemærkning:

I sagsfremstillingen står der, at der kan fås 50 % i tilskud. Dette er ændret til 60 % for år 2020.

Skørping får derfor samlet set 2,4 mio. kr., idet der er afsat 1 mio. kr. til områdefornyelsen, 500.000 kr. her, og derved kan der opnås 60 % tilskud fra staten (60% af 1,5 mio. kr. = 900.000 kr.), hvilket alt i alt giver 2,4 mio. kr.

Der er et loft for, hvor meget kommunen samlet kan få i tilskud af staten, hvilket betyder, at selv om beløbet til Skørping hæves yderligere, vil der ikke pr. automatik kunne fås flere penge via tilskud til staten, da den samlede pulje af tilskud skal dække byfornyelsesprojekter som områdefornyelsen, men også nedrivninger.

Økonomi

I budgetaftalen fra 2019 og 2020 er der til helhedsplaner for Støvring og Skørping i alt afsat 2,4 mio. kr. Der er i 2019 afsat 0,875 mio. kr. og i 2020 afsat 1,525 mio. kr. Ud af det beløb er der 2,150 mio. kr. tilbage. Der er desuden i budgetaftalen for 2018 afsat 1 mio. kr. til områdefornyelsen i Skørping.

Sagsfremstilling

Som opfølgning på de 2 helhedsplaner for Støvring og Skørping besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 25. september 2019, at igangsætte arbejdet med omdannelsen af Støvring midtby og områdefornyelsen i Skørping.

I budgetaftalen fra 2019 og 2020 er der til opfølgningen på helhedsplaner for Støvring og Skørping afsat 0,875 mio. kr. i 2019 og 1,525 mio. kr. i 2020. Det er ikke  politisk besluttet, hvordan beløbet til helhedsplanerne skal fordeles mellem de 2 byer. Der er tidligere truffet beslutning om, at 250.000 kr til udviklingen af udviklingsplanen for Støvring Øst, skulle tages fra den post. Derfor er det resterende beløb 2,150 mio. kr.

I forbindelse med en beslutning om områdefornyelsen i Skørping kan kommunen indenfor sin andel af den statslige udgiftsramme, der uddeles af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, afholde udgifter, hvilket betyder, at kommunen kan få refusion for op til 50 pct. af deres udgifter i forbindelse med områdefornyelsen. Det vil sige, at hvis vi har 1 mio. kr., så kan vi få 600.000 kr. oven i af Landsbyfornyelses puljen af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

For at kunne forventningsafstemme omfanget af hhv. omdannelse og områdefornyelse med borgerne i begge byer, er det relevant at få afklaret, hvordan midlerne fordeles.

Forvaltningen indstiller, at beløbet til opfølgningen på helhedsplanerne fordeles med 500.000 kr. til Skørping og 1,65 mio. kr. til Støvring. Det begrundes med, at der udover budgetposten på opfølgningen på helhedsplanerne for Støvring og Skørping i budgetaftalen for 2018, er afsat 1,0 mio. kr. til områdefornyelsen i Skørping.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er i budgetaftalerne for 2019 og 2020 afsat midler til opfølgning på helhedsplanerne for Støvring og Skørping.  Der skal tages stilling til, hvordan beløbet skal fordeles mellem de to byer.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at frigive anlægsbevillingen i budget 2020 på 14,5 mio. kr. til udførelse af Klepholmbroen og vejanlæg.

Teknik- og Miljøudvalget, 8. januar 2020, pkt. 19:

Indstilling godkendt.

Økonomi

På investeringsoversigten er der afsat 29 mio. kr til projektet fordelt på 2,0 mio. kr i 2018, 12,5 mio. kr. i 2019 og 14,5 mio kr. i 2020 til realisering af projektet. Der er tidligere frigivet henholdsvis 2,0 mio. kr og 12,5 mio kr til projektet (BY-21/3-2018 og BY-31/1-2019)

Sagsfremstilling

I forbindelse med Banedanmarks forberedende arbejder for elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Lindholm, er det besluttet at etablere en ny bro ved Klepholmvej i Støvring og at Rebild kommune skal være bygherre på projektet.

Der er indgået en rammeaftale med Banedanmark om, at de medfinansierer projektet med 31,51 mio. kr og Rebild Kommune har afsat 29,00 mio. kr. til projektet.

Der har været afholdt licitationer på henholdsvis vejentreprisen, broentreprisen og omlægningen af en olieledning. Der er indgået kontrakt med Sejlstrup entreprenørforretning på vejentreprisen og Aarsleffrail på broentreprisen. Omlægningen af olieledningen udføres af Brøndum. Projektet forventes at kunne realiseres inden for den afsatte ramme.

Arbejderne er begyndt i marken medio december 2019. Arbejdet skal være udført ultimo december 2020, dog afventer udførelse af slidlag til 2021.   

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0