Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Det indstilles at Børge Christensen udpeges til Skatteankenævnet med Mads Holm Danielsen som suppleant og Gert Jensen udpeges til Vurderingsankenævnet.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at der indstilles 1 kandidat og en personlig suppleant til Skatteankenævnet

at der indstilles 1 kandidat til Vurderingsankenævnet

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Byrådet har på det konstituerende møde den 14. december 2017, punkt 21 indstillet kandidater samt personlige stedfortrædere til Skatteankenævnet og Vurderingsankenævnet. Af forskellige årsager har Skatteministeren valgt at forlænge funktionsperioden for de oprindelige Fællesankenævn fra byrådsperioden 2014 - 2017, således at de udpegede medlemmer Jørgen Bæk og Jesper Frisgaard har fortsat deres hverv. De indstillede kandidater i byrådets funktionsperiode 2018 - 2021 har således ikke tiltrådt deres hverv.

Skatteankestyrelsens direktør har ved skrivelse dateret 19. december 2019, anmodet kommunerne om at foretage ny indstilling af kandidater, idet der nu skal indstilles til ankenævn i en ny struktur, hvilket bevirker at den tidligere indstilling af kandidater bortfalder.  

Med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 og 4 skal byrådet indstille en kandidat og en personlig suppleant til kommunens plads i Skatteankenævnet og en kandidat til kommunens plads i Vurderingsankenævnet. De indstillede kandidater udnævnes efterfølgende af skatteministeren.

Ved indstillingen finder § 25 i lov om kommunernes styrelse anvendelse. Ved indstillingen skal generelt tilstræbes, at medlemmerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Ved indstillingen af medlemmer skal byrådet derfor inddrage en alders- og kønsfordeling. Afspejler de indstillede personer ikke i tilstrækkelig grad et repræsentativt udsnit af befolkningen, kan skatteministeren undlade at udnævne de indstillede personer, og anmode om, at der foretages en ny indstilling.

Skatteankenævnet

Funktionsperioden for de nuværende skatteankenævn er forlænget til og med den 30. juni 2020. Funktionsperioden for de nye skatteankenævn begynder således den 1. juli 2020 og udløber den 30. juni 2022.

Antallet og sammensætningen af skatteankenævn er ændret i forhold til den nuværende struktur. Der vil fremover være i alt 22 skatteankenævn med i alt 176 medlemmer, hvoraf 166 udnævnes efter indstilling fra kommunerne. Herudover udnævner skatteministeren et antal særlige medlemmer med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse. Disse medlemmer er geografisk ubundne.

Vurderingsankenævnet

Funktionsperioden for de nye Vurderingsankenævn begynder den 1. januar 2021 og perioden udløber den 30. juni 2022.

Byrådet skal til Vurderingsankenævnet lægge vægt på, at den indstillede kandidat har kendskab til ejendomsvurdering. Dette kendskab til ejendomsvurdering kan både være af teoretisk og praktisk karakter. Det kan f.eks. bestå i en uddannelse med en vis relevans i forhold til ejendomsvurdering og/eller praktisk erfaring med ejendomsvurdering.

Der vil fra den 1. januar 2021 være i alt 15 Vurderingsankenævn med i alt 350 medlemmer, hvoraf de 175 er indstillet af kommunerne og 175 er indstillet af Finans Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening.

Generelle krav til ankenævnsmedlemmer

Kandidaterne til ankenævnsmedlemmer og -suppleanter skal opfylde visse krav for at kunne udnævnes, ligesom det under særlige omstændigheder kan undlades at udnævne en indstillet person.

Valgbarhed

Kandidaterne skal være valgbare til kommunalbestyrelsen - det betyder blandt andet, at personen skal være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen og ikke være idømt eller have vedtaget en straf, der medfører tab af valgbarhed.

Habilitet og decorum

Kandidaterne skal opfylde habilitets- og decorumkrav - det betyder blandt andet, at personen f.eks. ikke må være ansat i Skatteforvaltningen eller være medlem af Skatterådet, ligesom personen skal have afgivet de nødvendige årlige oplysninger til opgørelse af indkomstskat og overholdt afdragsordninger om restancer til det offentlige.

IT-kundskaber

Kandidaterne skal have basale IT-kundskaber - det betyder blandt andet, at personen forudsættes at være i stand til og indstillet på at anvende digitale løsninger på simpelt brugerniveau. Skatteankestyrelsens videre kontakt med de indstillede kandidater vil ske via Digital Post.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Valg af medlemmer til Skatteankenævnet og Vurderingsankenævnet.

Beslutning

Godkendt.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0