Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Finansiering af fælleshusdelen i Sundhedshuset

Overordnet set vurderes det, at der er 3 relevante finansieringsformer.

  1. Traditionel
  2. Ejendomsleasing
  3. OPP

De forskellige former blev præsenteret på Byrådets temamøde den 22. januar 2020.

Ad.1 Traditionel finansiering

Dette indeholder to løsninger. Den første er, at beløbet finansieres af kassen og indarbejdes i anlægsbudgettet. Der er ikke afsat anlægsmidler til formålet i anlægsbudget 2020-23, så denne mulighed udfoldes ikke yderligere.

Den traditionelle form er derfor skitseret som lånefinansiering, som bl.a. vil betyde følgende:

  • Der er ikke låneramme til formålet, så der skal deponeres tilsvarende beløb.
  • Det vil belaste kommunes anlægsniveau og dermed anlægsrammen.
  • Det vil blive en kommunal ejendom

Ad.2 Ejendomsleasing

Ejendomsleasing kræver ikke kommunale anlægsmidler i budgettet, men derimod vil der skulle afsættes årlige driftsmidler, svarende til udgiften i leasingaftalen. Ved en restværdi på 50 % (12 mio. kr.), skal der efter 25 år tages stilling til finansiering af restværdien.

Ejendomsleasing vil bl.a. betyde følgende:

  • Der skal deponeres et beløb svarende til værdien af den leasede bygning
  • Kommunalt ejet bygning efter årrække
  • Lavest mulig finansieringspris
  • Påvirker ikke anlægsramme, men påvirker servicerammen. Der skal ikke afsættes anlægsmidler i budgettet, men derimod vil der skulle afsættes årlige driftsmidler, svarende til udgiften i leasingaftalen.
  • Kommunen kan indgå som bygherre – større indflydelse (end OPP)

Ad.3 OPP

OPP kræver ikke kommunale anlægsmidler i budgettet, men der vil skulle afsættes midler til husleje til, da kommunen vil blive lejer af ejendommen.

OPP vil bl.a. betyde følgende:

  • Anlægsudgift finansieres af privat leverandør
  • Påvirker ikke anlægsramme, men påvirker servicerammen
  • Der skal deponeres et beløb svarende til værdien af den lejede bygning
  • Kommunen betaler gennem løbende driftsbetalinger (serviceramme). Driftsbetalinger dækker anlægsudgift, finansieringsomkostninger, afskrivning, drift og vedligehold
  • Privat leverandør står for design, opførelse, drift og vedligehold
  • Privat investor bevarer ejerskab

De økonomiske forhold er skitseret i nedenstående tabel

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På Byrådets temamøde den 22. januar 2020 om udbud af Sundhus, blev der præsenteret forskellige finansieringsformer i forhold til fælleshus.

Der skal nu tages stilling til den endelige finansiering af fælleshusdelen for at skabe den nødvendige fremdrift i projektet.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at tilføjelsen til beskæftigelsesplan 2020 godkendes.

Arbejdsmarkedsudvalget, 14. april 2020, pkt. 27:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Som en del af udmøntningen af aftalen om finansloven for 2019, fik kommunerne pligt til, som et led i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, at beskrive den kommunale indsats med at yde rådgivning og information om repatriering til de personer, som er omfattet af repatrieringsloven og det dermed kan være relevant for.

Forvaltningen har udarbejdet et sagsflow for repatriering og foreslår på den baggrund, at følgende skrives ind i Beskæftigelsesplan 2020:

"I Rebild Kommune er der fokus på vejledningen omkring borgernes muligheder for repatriering. Borgere i målgruppen for vejledningen vil i hver samtale i kontaktforløbet blive vejledt ud fra gældende regler i repatrieringsloven. Samtidig vil de få udleveret en flyer, som er udarbejdet specifikt med oplysninger om repatriering.  

For at sikre opdaterede oplysninger om, hvem der er i målgruppen, vil der to gange om året blive foretaget en udsøgning af borgere, som skal have vejledningen." 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

En lovændring på integrationsområdet betyder, at det som en fast del af den årlige beskæftigelsesplan skal beskrives, hvordan den enkelte kommune arbejder med rådgivning og information om repatriering. Formålet er at skabe større fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en tilføjelse til Beskæftigelsesplan 2020, så den lever op til kravet.

Beslutning

Godkendt, idet det oprindelige budget fastholdes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0