Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 322 vedtages endeligt

Teknik- og Miljøudvalget, 13. maj 2020, pkt. 98:

Godkendt

Økonomi

Lokalplanområdet er privatejet. Efter planlovens § 47 a kan ejere af arealer, der overføres til byzone, inden 4 år efter overførslen kræve arealet overtaget af Rebild Kommune mod erstatning, når forudsætningerne i § 47 a er opfyldt.

Der vil være udgifter forbundet med byggemodning af området.

Der er mere end 2,5 km fra lokalplanområdet til Karensmindeskolen, hvorfor børn i 0.-3. klasse er berettiget til skolekørsel.

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for en udvidelse af parcelhusområdet Råbjergvej med ca. 16 parcelhusgrunde. Da der er tale om udvidelse af et eksisterende parcelhusområde, er der lagt særlig vægt på, at udvidelsen sker med respekt for de eksisterende boliger.

I høringsperioden er der indkommet et høringssvar fra Nordjyllands Historiske Museum. Museet har ikke indvendinger imod lokalplanen, men gør bare opmærksom på, at man med stor sandsynlighed kan støde på fortidsminder i området.

Herudover har grundejerforeningen for den eksisterende del af Råbjergvej indsendt et høringssvar. Høringssvaret vedrører etageantallet på parcel nr. 11 og 12; ejerskab og vedligehold af vej og nedsivningsanlæg; udseende af ikke solgte byggegrunde og at det sydlige mindre grønne område, tillægges parcel nr. 1 og 2. Grundejerforeningens forslag er refereret og kommenteret i vedlagte bilag nr. 5.

Forvaltningen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer af lokalplanen.

Forvaltningen vurderer ikke, at indkigget fra parcel nr. 11 og 12 overstiger, hvad der må forventes i et parcelhusområde, selvom der kan være et vist indkig til naboerne.

Forvaltningen vurderer ikke, at det sydlige mindre grønne område bør tillægges parcelhusgrundene, da det kan pålægge yderligere restriktioner for DLG syd for lokalplanområdet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til lokalplan nr. 322 har været fremlagt i høring i 4 uger. Kommunen har modtaget 2 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at vedtage tillæg nr. 5 til offentliggørelse og
at der udpeges et medlem af udvalget til eventuel ekspropriation.

Teknik- og Miljøudvalget, 13. maj 2020, pkt. 97:

Godkendt. Ole Frederiksen blev udpeget til eventuel ekspropriation

Økonomi

Byggemodningen er en kommunal byggemodning.

Sagsfremstilling

Kloakopland B06 - Råbjergvej

Kloakopland B06 - Råbjergvej er et nyt kloakopland i spildevandsplanen. Kloakoplandet udlægges som spildevandskloakeret og omfatter 17 ejendomme.

Spildevandet fra kloakoplandet tilsluttes det eksisterende spildevandssystem i Sørup, som herfra pumpes via Støvring til Aalborg Renseanlæg Vest.

Kloakopland B07 - Råbjergvejen (Vejarealet)

Kloakopland D07 - Råbjergvejen er et nyt kloakopland i spildevandsplanen. Kloakoplandet udlægges som et regnvandskloakeret og omfatter vejarealet i det nye lokalplansområde.

Regnvandet fra kloakoplandet håndteres via et grøftesystem langs vejen og opsamles i et nedsivningsbassin i et grønt område indenfor lokalplansområdet.

Høring af tillægget

Tillæg nr. 5 har været i 8 ugers høring og Rebild Kommune har ikke modtaget bemærkninger til tillægget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0