Hvorvidt en eldrevet eller gasmotordrevet varmepumpe er samfundsøkonomisk bedst afhænger bl.a. af prissætningen af den samfundsøkonomiske udgift til transport af el samt CO₂ udledningen. Begge varmepumpeløsninger vil altid være bedre end det nuværende anlæg.

Anvendes standard priserne fra de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger udgivet af Energistyrelsen vil en gasmotordrevet varmepumpe være mere samfundsøkonomisk end en eldrevet.

PlanEnergi mener imidlertid, at de samfundsøkonomiske meromkostninger til transport af el til kollektive, el-drevne varmepumper er væsentligt lavere end den gennemsnitlige omkostning for transport af el, da varmepumpen bliver brugt, når belastningen af el-nettet er lav, og el-prisen dermed er lav. Etablering af en el-drevet varmepumpe giver dermed ikke anledning til at det overordnede el-net skal forstærkes.

PlanEnergi mener ydermere, at prissætningen for CO₂ udledningen er sat for lavt. PlanEnergi mener, at de fastsatte CO₂-kvotepriser er for lave i forhold til de faktiske samfundsøkonomiske omkostninger ved udledningen samt de seneste markedspriser på CO₂-kvoter.

Som standard er udgiften til transport af el sat til 193 kr./MWh, og CO₂ udledningen er sat til 75 kr./ton. PlanEnergi mener, at transportudgiften til el burde være 0 kr./MWh, og prisen for CO₂ udledningen burde være mange gange højere.

PlanEnergi har lavet en beregning der viser, hvornår en eldrevet varmepumpe er samfundsøkonomisk bedst. Hvis el-transporten prissættes til 193 kr./MWh skal CO2-udledning prissættes til 107 kr./ton eller derover. Hvis CO2-udledning prissættes til 0 kr./ton skal el-transporten prissættes til 156 kr./MWh eller derunder. Hvis CO2-udledning prissættes til 75 kr./ton skal el-transporten prissættes til ca. 180-185 kr./MWh.

Der forventes en selskabsøkonomisk nettobesparelse på 5,3 mio. kr./år ved en eldrevet varmepumpe. Besparelsen ved en gasmotordrevet varmepumpe vil blive mindre afhængig af fordelingen mellem gas og el som drivmiddel.

Besparelsen for værket forventes at være større ved en eldrevet varmepumpe. Driftsbesparelser tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv”-princippet.

Det forventes, at en eldrevet varmepumpe vil reducere CO₂-udledningen målt på CO₂-ækvivalenter med ca. 171.600 ton over 20 år, hvor en gasmotordrevet varmepumpe vil reducere CO₂-udledningen målt på CO₂-ækvivalenter med ca. 27.800 ton mindre.

Der forventes således en større reduktion i CO₂-udledningen ved en eldrevet varmepumpe.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen sørge for, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det fremgår af vejledningen for projektbekendtgørelsen at kommunen ikke kan godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end ét eller flere af de relevante scenarier, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse.

I de samfundsøkonomiske beregninger er de mest betydende energimæssige og miljømæssige fordele/ulemper indregnet. Det betyder, at resultatet af den samfundsøkonomiske analyse omfatter en samlet vurdering af energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold.

Det er i projektforslaget forudsat, at der kan optages aftalelån igennem KommuneKredit.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektet for en eldrevet varmepumpe.

Teknik- og Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 167:

Godkendt som indstillet.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 3. oktober 2018, pkt. 225:

Indstilles godkendt.

På Hyldal Møllevej har Center Plan, Byg og Vej et rørunderløb med en diameter på 1 meter. Der er skader på røret, som er ved at falde sammen og bl.a. har forårsaget sætning af kørebanekanten. Det er nødvendigt at udskifte rørunderløbet.

På Tøttrupvej er et tilsvarende rørunderløb, hvor dimensionen er for lille til at håndtere vandet fra å løbet. Der har været flere opstuvninger og oversvømmelse i området. Med en udskiftning af røret til en større dimension løses afvandingsproblemerne.

Broer og bygværker har de senere år været nedprioriteret i Center Plan, Byg og Vej, og derfor er der et efterslæb i forhold til generaleftersyn og reparationer på broerne. Generaleftersynet foreslås udbudt i efteråret til en ekstern rådgiver, der visuelt skal gennemgå samtlige godt 120 bygværker i kommunen. Generaleftersynet forventes gennemført over en periode på 6 år med ca. 20 bygværker om året. Udover gennemgangen af broer og bygværker skal rådgiver udarbejde forslag til udskiftning og reparationer på de broer, hvor det er nødvendigt. Udførelsen af generaleftersynene af broerne kan opstartes sidst på året og skal afsluttes med udgangen af 2023. 

I anlægsbudgettet er der årligt afsat 500.000 kr til vedligeholdelse af bygværker i Rebild kommune. På baggrund af de foregående års travlhed har broer og bygværker været nedprioriteret og dermed er der sket overførsel af de midler på anlægsbudgettet. Der står pt. ca. 1.754.000 kr. til broer på anlægskontoen. Center Plan, Byg og Vej har fået tilbud på udskiftning af de 2 underløb fra Rebild Kommunes Driftsenhed på henholdsvis 87.000 kr. og 104.000 kr. Center Plan, Byg og Vej forventer at tilkøbe rådgiverydelserne til udbuddet generaleftersynene med en forventet udgift på 50.000 kr., da centeret ikke har de nødvendige kompetencer til udbuddet af denne opgave. Derudover anslåes det at generaleftersynet af de 20 broer i 2018 koster 100.000 kr.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at frigive 350.000 kr. til renovering af 2 rørunderløb, udbud af rådgiverydelserne samt igangsætning af generaleftersynet på 20 broer og bygværkerne i 2018 .

Teknik- og Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 162:

Godkendt.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomiudvalget, 3. oktober 2018, pkt. 220:

Indstilles godkendt.