Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Fjernvarmeværket opkræver stikledningsbidrag ved grundejerne.

Sagsfremstilling

Der er i projektforslaget regnet med 65 parcelhuse på 180 m2 med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året, samt 70 rækkehuse på 120 m2 med et varmeforbrug på 4,5 MWh om året. Der er dog kun regnet med, at 52 af parcelhusene (80%) bliver tilkoblet, mens det regnes med at alle rækkehusene bliver tilkoblet.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 7,5 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 200.000 kr. per år ekskl. moms for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 12.180 kr./år og varmepumper ca. 12.310 kr./år for parcelhuse. For rækkehuse forventes, at fjernvarme vil koste ca. 9.530 kr./år og varmepumper ca. 11.740 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

I de forbrugerøkonomiske beregninger er regnet med, at investeringen til varmepumper vil blive 90.000 kr. (prisen er fra OK's hjemmeside), hvilket er væsentlig højere end prisen for individuelle varmepumper i Energistyrelsens teknologikatalog. Heri er varmepumper prissat til ca. 65.500 kr., hvilket vil reducere den årlige varmeudgift med ca. 2.000 kr. PlanEnergi mener dog, at Energistyrelsen har prissat individuelle varmepumper for lavt, samt at Energistyrelsen regner med mindre huse/varmeforbrug, og derfor forudsætter en mindre varmepumpe. Varmepumper findes i mange prisklasser, og kan findes billigere end ved OK. Men forvaltningen finder også Energistyrelsens teknologikatalog lidt optimistisk. En billigere varmepumpe kunne koste ca. 72.000 kr., hvilket vil reducere den årlige varmeudgift med ca. 1.500 kr. Opvarmning af et parcelhus / rækkehus med en varmepumpe vil så koste ca. 10.810 kr. / 10.240 kr.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 1.300 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Det er ikke længere muligt, at pålægge ejendommene tilslutningspligt. Rebild Kommune har ikke erfaring med, hvor mange tilsluttes i nye boligområder, når der ikke pålægges tilslutningspligt.

Der er i projektforslaget beregnet, at hvis alle rækkehuse tilkobles fjernvarme, skal 21 ud af de 65 parcelhuse (32%) tilkobles for, at der er selskabsøkonomisk overskud.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Forslag til lokalplan nr. 321 for boligområdet Haren, samt lokalplan nr. 325 for udvidelse af boligområderne Kronhjorten og Rådyret forventes sendt i offentlig høring september/oktober.

PlanEnergi har på vegne af Støvring Kraftvarmeværk indsendt et udkast til projektforslag med henblik på forsyning af områderne med fjernvarme. Projektforslagets formål er, at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for, at tilkoble områderne til fjernvarme, samt om forsyning af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på, at sende det i høring ved forsyningsselskaber, samt grundejer jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

I projektforslaget sammenlignes fjernvarme med individuelle luft-til-vand varmepumper. Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Beslutning

Godkendt. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor økonomiudvalget og byrådet anbefaler

at forslag til tillæg nr. 18 til kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger
at forslag til lokalplan nr. 325 sendes i offentlig høring i 8 uger

Økonomi

Private fællesveje i området tilbydes overtaget af kommunen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0