Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der er brugt 30.000 kr. på rådgiverydelser og der er 250.000 kr. tilbage til projektet. Der er pt. ikke afsat yderligere penge af til projektet. For begge projekter er gældende, at finansieringen skal afklares.

Sagsfremstilling

Orientering fra tidligere TMU beslutning

Sagen omkring forbedring af trafiksikkerheden for bløde trafikanter ved krydsning af Hobrovej, var første gang på Teknik- og Miljøudvalget den 24. september 2014. Her blev det besluttet, at indføre 60 km/t hastighedsbegrænsning strækningen syd for Støvring til Buderupholmvej. Forvaltningen skulle desuden udarbejder en skitse til fremtidig trafiksikring af strækningen. Dette blev godkendt af byrådet d. 9. oktober 2014.

Den 11. november 2015 var sagen igen på Teknik- og Miljøudvalget. Her foreslog Forvaltningen, at der udarbejdes et forprojekt for en gangtunnel for at vurdere om der er et behov for tunnelen. Dette blev ikke vedtaget, og der blev besluttet at arbejde videre med en anden løsning end tunnelunderføringen. Dette blev godkendt af byrådet den 26. november 2015.

Den 16. august 2017 fik Teknik- og Miljøudvalget fremlagt 3 løsningsforslag; en tunnelløsning, indsnævring og signalregulering. Beboergruppen havde inden mødet fået fremlagt en løsning, hvor Hobrovej blev indsnævret til 2 spor, og dette vurderede beboergruppen ikke som vidtgående nok, og de ville ikke være trygge ved at lade deres børn benytte denne løsning. Teknik- og miljøudvalget fik fremlagt beboergruppens synspunkt samt fordele og ulemper ved hver af de 3 løsningsforslag. Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med en sikker, signalreguleret overgang.

Den 16. maj 2018 fik Teknik- og Miljøudvalget løsningsforslaget med et signalregulering fremlagt, og udvalget besluttede at undersøge om en signalregulering af Hobrovej x Nibevej er en attraktiv løsning for brugerne, og om signalreguleringen har konsekvenser for trafikken på Buderupholmvej.

Beboergruppen fra Buderupholm er blevet forelagt denne beslutning og vurderer, at denne løsning ikke er en attraktiv løsning og er kommet med en indsigelse til projektet. Indsigelsen kan ses i bilag.

Kort opsummering af indsigelsen fra Beboergruppen: 

I indsigelsen påpeger de, at en signalregulering af krydset Hobrovej x Nibevej vil skabe en "omvej," da brugerne benytter stien fra Spurvevej til Hobrovej og derfor skal gå væk fra byen for at benytte signalreguleringen for derefter at gå ind mod byen igen. Hertil påpeges også, at signalreguleringen vil have en negativ effekt på trafikflowet på Hobrovej.

Yderligere påpeger beboergruppen, at der kommer udgifter udover dem til etablering af signalregulering i forbindelse med projektet. Det nævnes: opsætning af hegn eller beplantning ved Hobrovej for at hindre uhensigtsmæssig krydsning, trampestien fra Højdedraget som skal flyttes direkte til krydset Hobrovej x Nibevej, samt ændringer af vejbaner.

Problematikker med signalreguleringen er skitseret i kortbilag.

Beboergruppen kommer med en anbefaling om at etablere en stitunnel under Hobrovej, da denne er den mest sikre og optimale løsning både set i forhold til de bløde trafikanter færdsel og den øvrige trafik på Hobrovej. Yderligere orienterer beboergruppen om, at de står ved deres tilbud om medfinansiering af en stitunnel. Hvis Teknik og Miljø udvalget tager deres beslutning om etablering af signalregulering op til revurdering, vil beboergruppen iværksætte initiativer til indsamling af midler til en medfinansiering af stitunnelen.

Teknik og Miljø udvalget skal tage beslutning, om der skal arbejdes videre med et signalanlæg på Hobrovej trods indsigelsen fra beboergruppen fra Buderupholm, eller projektet skal genovervejes, og evt lade en stitunnelløsning indgå i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen har forelagt beboergruppen fra Buderupholm Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at etablere signalregulering i krydset Hobrovej x Nibevej for at forbedre trafiksikkerhed for de bløde trafikanter. Beboergruppen vurderer ikke, at projektet er en attraktiv løsning for deres børn i forbindelse med krydsning af Hobrovej. Udvalget skal tage stilling til den fremadrettede proces for projektet.  

Beslutning

Et flertal bestående af Jeanette Sagan, Ole Frederiksen og Anna Oosterhof anbefaler overfor Økonomiudvalget og byråd, at der meddeles dispensation til tilslutningspligten for de 20m2 kontorlokale, efter en samlet vurdering af HMN Naturgas’ høringssvar. Et mindretal bestående af Morten Lem og Kim Edberg Andersen kunne ikke støtte, at der meddeles dispensation.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og byråd anbefaler, at der meddeles dispensation til tilslutningspligten for de 20 m² kontorlokale, efter en samlet vurdering af HMN Naturgas' høringssvar.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Forhistorie:

September 2016 indkommer der en forespørgsel fra kommende køber af Skelhøjsvej 7, hvor ansøger ønsker at etablere bolig i tilknytning erhvervsområde samt fritagelse fra tilslutningspligten til naturgas. Byggeriet skal opføres efter energikravene i bygningsreglement 2015 og opvarmes med træpillefyr samt solenergianlæg. Der er på dette tidspunkt (i 2016) ikke tale om en lavenergibyggeri.

D.30.marts 2017 kommer sagen i byrådet, som beslutter, at der kan meddeles dispensation til etablering af bolig i tilknytning erhvervet men ikke meddeles dispensation fra tilslutningspligt til naturgas. Se bilag 2 (Afgørelse Vedrørende dispensationsansøgning)

Ansøger har nu fremsendt fornyet ansøgning omhandlende byggeri, der nu opføres som et lavenergibyggeri efter bygningsreglement 2015 energikrav om bygningsklasse 2020 og udgør et bolig areal på ca. 240 m², samt en tilknyttet erhvervsdel på ca. 168 m², heraf 20 m² kontorlokale. Området er omfattet af lokalplan nr. 44, der foreskriver, at ejendomme i områderne skal tilsluttes fjernvarmeanlægget.

Ansøger ønsker at opføre et lavenergibyggeri, som opvarmes med luft-til-vand varmepumpe og ønsker derfor dispensation til fritagelse fra tilslutningspligten.

I henholdt til bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 stk. 3, meddeler kommunalbestyrelsen dispensation fra tilslutningspligten og forblivelsespligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger. Dispensation meddeles til ejeren af ejendommen senest ved udstedelse af byggetilladelse.

Forvaltningen har modtaget energirammeberegning for både boligarealet samt erhvervsareal, hvor boligarealet opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergi iht. det fastsatte krav i bygningsreglementet 2015, hvorfor ansøger meddeles dispensation fra tilslutningspligten til lavenergibyggeriet vedr. boligarealet i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen.

Energirammeberegningen for erhvervsarealet omhandlende 20 m² kontorlokale, kan ikke overholde energirammen for energiforbrug for lavenergi, og denne del af dispensationen vil derfor kræve en høring ved forsyningsselskabet HMN Naturgas. Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation til de 20 m² kontorlokale i erhvervsdelen efter en samlet vurdering af HMN Naturgas' høringssvar.

Bilag 3 er der vedlagt ansøgers tegninger iht. ansøgningen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet 

Forvaltningen har modtaget en byggeansøgning vedr. opførsel af et lavenergibyggeri på Skelhøjsvej 7, 9541 Suldrup med blandet bolig og erhverv.
Byggeriet opføres efter bygningsreglementet 2015 energikrav om bygningsklasse 2020 (lavenergihus), hvor der skal meddeles dispensation til tilslutningspligten til naturgas. Der skal tages stilling til, om kommunen vil dispenseres fra tilslutningspligten til naturgas for et kontorlokale, der ikke kan overholde energirammen for energiforbrug for lavenergi.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0