Historik:

I forbindelse med genoptagelse af klippekortsordningen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere besluttede Byrådet d. 1. juni 2017, at oversende sagen vedrørende genoptagelse af klippekortordningen til hjemmeboende til Sundhedsudvalget, med henblik på, at drøfte om ordningen kunne genoptages indenfor udvalgets budgetramme i 2017. På sundhedsudvalgsmøde d. 4. april 2017 besluttede Sundhedsudvalget at genindføre klippekortsordningen fra d. 15. august 2017 med et afsat budget på 400.000 kr.

I budgetforliget 2018-2021 blev det besluttet, at afsætte 0,75 mio. kr. årligt til og med år 2021 til klippekort til hjemmeboende.

Kort om klippekortordningen:

Formålet med klippekortordningen er at sikre, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt ekstra hjemmehjælp som de selv kan bestemme hvad skal bruges til.

Målgruppen for klippekortordningen har siden maj 2016 været defineret som, borgere der

-  får personlig pleje og praktisk hjælp i 10 timer eller mere om ugen,

-  enlige demente borgere,

-  samt svage, ensomme borgere der får mindre end 10 timers pleje og hjælp om ugen, men som vurderes at have gavn af et klippekort.

For at kunne modtage klippekort skal borgeren henvende sig til myndighed eller den SOSU-medarbejder der kommer i hjemmet, som så sikrer kontakt til myndighed. Bliver borgeren visiteret til klippekort modtager borgeren 12 klip på klippekortet af gangen. Borgeren får 60 min. én gang om ugen, men kan også vælge at spare tiden op, dog maksimalt op til 7 timer af gangen. Aktiviteterne skal leveres i hele timer, det vil sige at borgeren kan modtage én time efter en uge, to timer efter to uger, tre timer efter tre uger osv., op til syv timer efter syv uger.

Eksempler på aktiviteter kommunen kan tilbyde borgeren gennem klippekortordningen

-  Hygge og samvær i eget hjem

-  Gåture i området

-  Ekstra rengøring

-  Hjælp til bagning og madlavning

-  Hjælp til indkøb og shopping

-  Ledsagelse til læge, frisør m.m.

-  Cafeture

Klippekortet kan ikke anvendes til eksempelvis håndværksmæssige opgaver, havearbejde eller hovedrengøring.

Status på klippekortordningen

Borgere i Rebild Kommune der modtager hjemmehjælp efter serviceloven §83:

Af Rebild kommune: 655 borgere

Af privat leverandør: 288 borgere

Borgere i alt: 943 borgere

Antal borgere der har benyttet klippekort i perioden 15.08.2017 til 31.12.2017:

Borgere der modtager hjemmehjælp af Rebild Kommune: 95 borgere

Borgere der modtager hjemmehjælp af privat leverandør: 3 borgere

Borgere i alt: 98 borgere

I alt har 98 borgere ud af kommunens 943 borgere der modtager hjemmehjælp anvendt klippekortordningen i perioden.

Borgerne bruger primært deres klippekort til:

-  Rengøring

-  Cykelture og gåture

-  Indkøb, shopping, café-besøg

-  Hygge og samvær i eget hjem

-  Ledsagelse til frisør

-  Støtte ved fx familiefester

Hjemmeplejelederne giver udtryk for, at klippekortordningen til hjemmeboende er en fremragende ordning, der giver borgerne mulighed for at lave aktiviteter som de ellers ikke havde kunnet. Klippekortsordningen bidrager til glæde og en forøget livskvalitet for de ældre, der ofte giver udtryk for at være glade for ordningen.

I år 2017 blev der brugt 282.877 kr. af de 400.000 kr. som blev afsat til ordningen. Der er således et restbudget på 117.123 kr. fra år 2017.

Hvis klippekortordningen i år 2018 bliver anvendt i samme omfang som i november og december 2017, vil der blive brugt i alt 1.025.000 kr. pr 2018, altså ca. 275.000 kr. mere end der er budget til. Dette vil kræve at evt. serviceniveauet justeres eller ordningen tilføres 0,275 mio. kr. Forvaltningen udarbejder til det kommende møde forslag til håndtering heraf.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager status på klippekortsordningen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere til efterretning

Rebild Kommune oplever som resten af landet en stigende andel af ældre, der har nye ønsker og behov set i forhold til pleje- og ældreboliger. I det notat, som NIRAS har udarbejdet, indgår en vurdering af, hvordan Rebild Kommune kan tilpasse udbuddet af nuværende pleje- og ældreboliger, så de modsvarer efterspørgslen og de ældres behov.

Notatet bygger på en mini undersøgelse, der inddrager eksisterende viden på området herunder en tidligere fremskrivning af boligbehovet, nye tal på området samt telefoninterview med fem lokale eksperter, der alle bidrager til at belyse forskellige aspekter af boligområdet for ældre. De fem eksperter er: En bygningskonstruktør, kommunens sygepleje, Ældrerådet, Boligselskabet Lejerbo og Boligselskabet Nordjylland.

Notatets hovedbudskaber

Notatet viser, at en faldende del af de ældre borgere bor i pleje- og ældrebolig samt at de, der bor i en plejebolig, er mere plejekrævende end tidligere.

Boligkapaciteten på ældreområdet vurderes samlet set at være høj i forhold til det nuværende grundlag med hensyn til ældre- og plejeboliger - men ikke med hensyn til demensboliger. Dette fordrer, at der sættes fokus på boliger tilpasset borgere med demens og, at boligmassen udnyttes fleksibelt. Den fleksible udnyttelse af boligerne kan endvidere minimere tomgangsudgiften.

De fire anbefalinger

Niras anbefaler, at:

A) Der udarbejdes en samlet udviklingsplan for ældrecentrenes fysiske rammer på baggrund af status og stand i dag, hvor et fokuspunkt bliver at skabe boliger med demensvenlig indretning

B) Mulighederne for at ophæve den kommunale binding på ældreboliger afklares, idet behovet for ældreboliger ikke er så stort som udbuddet i kommunen. Derudover anbefales det, at der arbejdes videre med, hvordan Rebild Kommune alternativt kan udnytte ældreboligerne til andre formål

C) Etablering af moderne seniorboliger indarbejdes i kommunens kommende planer for byudvikling/kommuneplan

D) Der arbejdes videre med en nærmere afklaring af behovet for organisering af fremtidens midlertidige boliger - herunder behovet for akutpladser.

Ud fra ovenstående anbefales det, at der i den videre proces arbejdes med de tre første punkter, og at der i forbindelse med punkt A) holdes en temadag med bred deltagelse af interessenter. På temadagen forslås følgende spørgsmål blandt andet drøftet:

- Hvordan skal ældrecentrene udvikles, så de bliver det bedste mulige sted for beboerne?

- Skal fokus være på lokalt forankret enheder eller på enheder med en særlig fagligprofil eller en særlig beboerprofil?

 - Skal ældrecentrene have mere fokus på inklusion, og skabe særlige afsnit for ældre handicappede?

- Skal der være lokale aflastningspladser eller skal de være samlet i én faglig enhed?

- Skal der være demensafsnit på de fleste ældrecentre eller skal der være ét samlet demensplejehjem á la Ådalscentret? 

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning omkring det videre arbejde med punkterne:

A) At der holdes en temadag med bred deltagelse af interessenter, hvor der indsamles input til en udviklingsplan for ældrecentrene

B) At forvaltningen foretager en nærmere juridisk og økonomisk vurdering af, hvorvidt det er muligt at ændre eller ophæve nuværende boligfunktioner - herunder den kommunale binding på ældreboligerne

C) At etablering af moderne seniorboliger indarbejdes i kommunens kommende planer for byudvikling, hvorfor sagen oversendes til TMU med henblik på det videre arbejde.