Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Afhentning og tilbagelevering sker fremover uden beregning for beboerne. Der evalueres om et år.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt afhentning og tilbagelevering af bussen fremadrettet skal ske uden beregning for beboerne.

Økonomi

Prisen på 10,- kr. pr. kørt kilometer fastholdes, idet bussen skal være udgiftsneutral for Rebild Kommune. Og ved en pris på 10,- kr. pr. kørt kilometer kan udgifterne dækkes med et lille overskud.

Såfremt Sundhedsudvalget træffer beslutning om, at afhentning og tilbagelevering af bussen sker uden beregning for beboerne, anbefales det, at der et år efter beslutningen evalueres på, om prisen på 10 kr. pr. kørt kilometer fortsat kan dække udgifterne eller, om prisen skal reguleres.

Sagsfremstilling

Center Pleje og Omsorg ejer én bus, som beboerne på de 10 ældrecentre i Rebild Kommune kan låne. Den er købt for Værdighedsmidlerne i 2016. Bussen står i Støvring og administreres af serviceteamet i Center Pleje og Omsorg. Det koster 10,- kr. pr. kørt kilometer, og der afregnes fra afhentning til aflevering af bussen. Prisen dækker udgifter til bussen som vægtafgift, brændstof, service, dæk etc., hvilket skal betales af brugerne, idet der ved køb af bussen blev besluttet, at den skal være udgiftsneutral for Rebild Kommune.

Udover ovennævnte bus, som ejes af Center Pleje og Omsorg, har tre ældrecentre en bus, som de har fået doneret af private foreninger. De tre ældrecentre er:

- Skørping Ældrecenter

- Bælum Ældrecenter

- Øster Hornum Ældrecenter

Prisen for at køre med disse busser er 5 kr. pr. kørt kilometer. Udgifterne til busserne dækkes af midler fra frivillige, fonde der søges og af den brugerbetalte indtægt.

Gældende for ældrecentrene i Haverslev, Nørager og Rørbæk ejer en privatforening en bus, som beboerne kan låne. Denne bus ejes, administreres og vedligeholdes af den private forening. Prisen er 5 kr. pr. kørt kilometer.

Center Pleje og Omsorg ejer således kun én bus. For at sikre samme pris for alle beboere på ældrecentrene forslås det, at der fremadrettet ikke skal betales for afhentning og tilbagelevering af bussen - men kun for antal kørte kilometer, hvor beboerne er med i bussen.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

I sagen orienteres Sundhedsudvalget om, hvor der er busser tilknyttet ældrecentrene i Center Pleje og Omsorg, hvad prisen er for at køre med busserne samt hvordan udgifterne til busserne helt overordnet dækkes.

Beslutning

Sundhedsudvalget kvitterer for høringssvar fra Ældrerådet.

Orienteringen taget til efterretning.De 157.877 kr. der på punkt 33 på seneste Sundhedsudvalgs møde blev disponeret til klippekortsordningen findes i stedet ved mindreforbrug på andre områder i løbet af 2018.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Finanslovsmidlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle på ældreområdet. Rebild Kommune modtager 2.532.000,-

Sagsfremstilling

Finanslovsmidlerne til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger udmøntes i perioden 2018-2021 via en statslig pulje på baggrund af årlige redegørelser fra kommunerne. Fra 2022 overgår midlerne til at blive fordelt og udmøntet gennem de generelle bloktilskud.

Finanslovsmidlerne skal anvendes til et løft af ældreområdet til en bedre bemanding og skal i videst muligt omfang og under hensynstagen til medarbejdernes ønsker, anvendes til ansættelse af nye medarbejdere i fuldtidsstillinger og opjustering af arbejdstiden for eksisterende deltidsansatte medarbejdere. 

Rebild Kommune har indsendt to redegørelser for at få del i midlerne i 2018. Det ene redegørelsesskema vedrører den forventede anvendelse af midlerne til en bedre bemanding i hjemmeplejen. Det andet redegørelsesskema omhandler den lokale indsats i forhold til sygefravær.

I den første redegørelse beskrives følgende vedrørende anvendelse af midlerne til en bedre bemanding i hjemmeplejen:

Hjemmeplejen har i de senere år haft udfordringer med at kunne levere de visiterede ydelser indenfor det BUM-styrede budget. Det vurderes derfor, at hjemmeplejen har behov for at øge bemandingen med nye medarbejdere for at øge kvaliteten for borgerne og sikre et sundt arbejdsmiljø i hjemmeplejen. Det sundere arbejdsmiljø skal gerne give afledte effekter i form af et lavere sygefravær og mindre pres på kørelisterne og dermed større nærvær i den direkte tid hos borgerne.

I den anden redegørelse beskrives formålet med sygefraværsindsatsen i Center Pleje og Omsorg:

Der arbejdes i Center Pleje og Omsorg på at nedbringe sygefravær ud fra de formål:

- At sikre den sygemeldte medarbejder får den hjælp, som arbejdspladsen kan yde jf. gældende personale politik

- At skabe åbenhed om fravær

- At skabe de bedste mulige betingelser for alle medarbejdere

- At øge den forebyggende arbejdsmiljøindsats både i forhold til det fysiske og det psykosociale område

- At afdække arbejdsrelaterede sygdomme og forebygge disse

Redegørelserne er indsendt til Sundheds- og ældreministeriet med forbehold for politisk godkendelse. Det betyder, at ministeriet først behandler redegørelsen endeligt, når de har modtaget et tilsagn om, at den politiske godkendelse foreligger. Først herefter kan Rebild Kommune tildeles midlerne.

Sagen er endvidere sendt til høring ved Ældrerådet med høringsfrist d. 6. april 2018 kl. 12. Ældrerådets høringssvar uddeles til Sundhedsudvalget på mødet d. 10. april 2018.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0