Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af Børne- og Ungdomsudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

- at Børne- og ungdomsudvalget godkender følgende løsninger til at imødekomme de akutte kapacitetsudfordringer på småbørnsområdet i Støvring: 

  • Etablering af permanent småbørnsgruppe i Børnehaven Spiren fra 01.03.2017
  • Etablering af småbørnsgruppe i midlertidig pavillonløsning ved Børnehaven Skovhuset fra 01.05.2017

- at Børne- og ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd indstiller/godkender frigivelse af de anførte 1,9 mio. til etablering af de to småbørnsgrupper henholdsvis i Børnehaven Spiren og Børnehaven Skovhuset.

Børne- og Ungdomsudvalget, 1. februar 2017, pkt. 27:

Børne- og Ungdomsudvalget

- godkender etablering af småbørnsgruppe i Spiren pr. 1.3.17 inkl. etablering af gulvvarme og vindue til gulv.

- godkender etablering af småbørnsgruppe på 15 børn pr. 1.5.17 og op til 2 år i den tidligere institutionsbygning på Rafns Allé.

- anbefaler overfor økonomiudvalg og byråd, at der frigives hhv. 820.000 kr. til etablering af småbørnsgruppe i Spiren og 750.000 til etablering af midlertidig småbørnsgruppe på Rafns Allé fra restbeløb til moderniseringsplan daginstitutioner.

Økonomi

Anlæg:

Fra Moderniseringsplan daginstitutioner overføres ca. 4,9 mio. kr. fra 2016 til 2017 på grund af periodeforskydning.

Udgifter til etablering af de to småbørnsgrupper vil være i alt 1,9 mio. kr., som foreslås finansieret af restbeløbet fra Moderniseringsplan dagsinstitutioner.

Specifikation fremgår af tabel:

Samlet økonomi

Børnehaven Spiren, etablering af småbørnsgruppe

0,65 mio. kr.

Børnehuset Skovhuset, etablering af småbørnsgruppe i midlertidig pavillonløsning i 2 år.

0,80

1,25 mio. kr.

Børnehuset Skovhuset, etablering af krybberum, indkøb af inventar mv. (varig investering)

0,45

1,9 mio. kr.

Drift:

Finansiering af tildeling til de nye småbørnsgrupper følger den gældende tildelingsmodel, idet difference imellem dagplejeplads og vuggestueplads er marginal. Da der ikke i dag er småbørnsgruppe i Spiren eller Skovhuset, vil der være en merudgift til tildeling til køkkenpersonale. Nuværende niveau er godt 5.700 kr. pr. barn pr. år. Finansierng heraf i 2017 vil ske fra daginstitutionernes fællesområde i Center Børn og Unge.

Sagsfremstilling

En vedvarende stigning i børnetal, kommunens pladsgaranti og store udfordringer med rekruttering af dagplejere nødvendiggør en hurtig kapacitetsudvidelse på flere af Støvrings daginstitutioner.

I moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler 2017-20 foreslås en kapacitetudvidelse i Børnehaven Skovhuset, Børnehuset Toppen og etablering af en småbørnsgruppe i Børnehaven Spiren.

Den konkrete kapacitetsudfordring på småbørnsområdet er efter udvidelse af småbørnsgruppen i Kronhjorten 4 børn pr. 1.3.2017. Pr. 1.4.2017 er der yderligere 11 småbørn, som mangler en plads. Der foreslås derfor etableret en småbørnsgruppe til 15 børn i Spiren pr. 01.03.2017, som kan løse udfordringen.

Pr. 01.05.2017 vil der være yderligere 10 børn som mangler plads, hvorved en midlertidig pavillonløsning vil være nødvendig. Denne foreslås etableret ved Skovhuset, da moderniseringsplanen peger på udvidelse med permanent småbørnsgruppe her efter tilbygning.

Forvaltningen foreslår således følgende løsninger udført for at imødekomme de akutte kapacitetsudfordringer.

  • Etablering af permanent småbørnsgruppe i Børnehaven Spiren fra 01.03.2017
  • Etablering af småbørnsgruppe i midlertidig pavillonløsning ved Børnehaven Skovhuset fra 1.5.2017

Som det er beskrevet i moderniseringsplanen, giver arealforholdene i Børnehaven Spiren mulighed for at etablere en småbørnsgruppe. I børnehaven er der pt. 56 børnehavebørn, som pga. mini-SFO vil være reduceret til 36 børnehavebørn pr. 1.4.2017. Etableringen af den nye småbørnsgruppe vil betyde, at institutionen får plads til 15 småbørnspladser og 40 børnehavepladser. For at kunne etablere en småbørnsgruppe vil det være nødvendigt at etablere et krybberum, ny udgang, ekstra puslefaciliteter, ABA anlæg (Automatisk brandalarmanlæg) samt indkøbe krybber og inventar (højstole, taburetter, madrasser mv.) Etablering af småbørnsgruppen vurderes samlet at koste ca. 0,65 mio. kr.

Etablering af småbørnsgruppe i Spiren er drøftet i lokalMed og bestyrelse for børnehaverne i Støvring Syd. Begge tilkendegiver fuld opbakning til til etableringen, dog med bemærkninger om den korte tidsfrist og økonomi samt fra lokalmed ønske om gulvvarme ved småbørnsgruppen. Høringssvar er vedlagt som bilag. Forvaltningen vurderer bygningen egnet til etablering af småbørnsgruppe uden yderligere indvendig renovering, idet den i forvejen anvendes til børnehave. I henhold til moderniseringsplanen er der prioriteret økonomi til renovering i 2020/2021.

Moderniseringsplanen anbefaler en større opdatering af Børnehaven Skovhuset, både en energirenovering og en tilbygning, som bl.a. giver mulighed for etablering af småbørnsgruppe. Projektet foreslås at starte op i 2017 og fortsætte i 2018. De akutte kapacitetsproblemer betyder dog, at der foreslås etableret en småbørnsgruppe i Skovhuset fra 1.5.2017. Dette er kun muligt i en midlertidig pavillonløsning.

Efter en udvidelse af Skovhuset i 2018 vil der i alt være plads til en småbørnsgruppe på 15 børn og en børnehavegruppe på 60 børn. I byggeperioden vil det være nødvendigt med en genhusning af institutionen, og her er det en mulighed at tilføje yderligere pavilloner. Økonomien til genhusning vil dog være indeholdt i det kommende anlægsprojekt.

Pavillonløsningen ved Skovhuset for småbørnsgruppen vil indeholde grupperum, aktivitetsrum, personalefaciliteter, garderobe, toilet/puslefaciliteter og ABA-anlæg. En forventet lejeperiode i 2 år, inklusiv driftsomkostninger, vurderes at koste ca.0,8 mio. kr. Hertil kommer etablering af krybberum, indkøb af krybber og diverse inventar til småbørnsgruppen og personale, som anslås til ca.0,45 mio kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

På baggrund af et øget kapacitetsbehov på småbørnsområdet i Støvring foreslås der etableret nye småbørnsgrupper på to institutioner.  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at Rebild Kommune overfor BaneDanmark anmoder om selv at varetage opgaven som Bygherre på den nye vej- og broforbindelse ved Klepholmvej.

 
Udvalget for Teknik og Miljø, 9. november 2016, pkt. 195:

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at afvente det endelige materiale fra BaneDanmark før stillingtagen til projektejerskab. Der udarbejdes høringssvar til BaneDanmark.

Sagen fortsat:

I skrivelse af 13. januar 2017 har BaneDanmark beregnet, at der ved at undlade at udskifte de to broer, er en besparelse på 31,8 mio. kr, og BaneDanmark vurderer, at projektet ved Klepholmvej vil koste 61,8 mio. kr.

Hvis Banedanmark er bygherre, vil Banedanmark afholde alle omkostninger til projektet. Rebild Kommune skal bidrage med 30 mio. kr eksklusiv moms og uden beregning bidrage med de nødvendige kommunale arealer.

Banedanmark bærer risikoen for selve broanlægget, mens kommunen bærer risikoen for det tilstødende vejanlæg.

Hvis Rebild Kommune er bygherre vil Banedanmark betale Rebild Kommune efter regning, dog højst 31,8 mio. kr. Projektet skal i givet fald udføres i den første del af Banedanmarks anlægsperiode – altså i starten af 2020’erne. 

Opgørelsen af det endelige budgetoverslag vurderes ikke at forringe vilkårene ved at Kommunen står som bygherre, hvorfor det fortsat anbefales at Rebild Kommune meddeler BaneDanmark, at kommunen er indforstået med at varetage bygherrerollen, og afsætter 30 mio. kr i budgettet til realisering af projektet.

Økonomi

BaneDanmarks nye opgørelse af anlægsudgifterne er 9,3 mio. kr højere i forhold det første overslag. Kommunens medfinansiering er øget med 2 mio. kr. Relativt er Kommunens andel således mindre i forhold til den tidligere udgiftsfordeling.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at Rebild Kommune overfor BaneDanmark anmoder om selv at varetage opgaven som Bygherre på den nye vej- og broforbindelse ved Klepholmvej.

Udvalget for Teknik og Miljø, 1. februar 2017, pkt. 19:

Godkendt.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Rebild Kommune har ved det netop vedtagne budget 2017-2020 afsat 28,0 mio kr, henholdsvis 14,825 mio. kr i 2018 og 13,175 mio. kr. i 2019.

Banedanmark vil i januar 2017 fremsende et endeligt anlægsbudget for Klepholmvej og dermed ved vi også først til januar 2017 hvad den endelige medfinansiering bliver.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0