Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler vedtagelse af tillæg nr. 9 (supplement til tillæg nr. 7) til  Rebild Kommunes Spildevandsplan 2014 - 2017. Ravnkilde Erhvervsområde - lokalplan 308.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. november 2017, pkt. 155:

Godkendt.

Økonomi

Da arealet er ejet af Rebild Kommune, må der påregnes omkostninger i forbindelse med byggemodningen.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt erhvervsområde i den nordlige del af Ravnkilde har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen, eller været medtaget i den gældende spildevandsplan.

Der er tidligere udarbejdet et tillæg nr. 7, som har fastsat rammerne for kloakeringen i det nye erhvervsområde (separatkloakering). Dette nye tillæg nr. 9, har en liste med matrikler, som eventuelt kan blive berørt af en ændret linjeføring.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af Byrådet.

Tillæg nr. 9 har nu været i offentlig høring i 8 uger, uden der er modtaget bemærkninger, der er heller ikke modtaget klager over miljøvurderingen.

Til en eventuel ekspropriation skal der deltage et medlem fra Udvalget for Teknik og Miljø i åstedsforretningen. Udpegning sker i henhold til Byrådets beslutning herom den 23/9 - 2010. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt erhvervsområde i den nordlige del af Ravnkilde, er der tidligere udarbejdet et tillæg nr. 7 til Spildevandsplanen, som er offentliggjort.

Da der efterfølgende er konstateret, at afledningen af regnvand og spildevand eventuelt skal foregå via en anden linjeføring, har det været nødvendigt, at udarbejde dette tillæg nr. 9, hvori der er opstillet en liste med matrikler, som eventuelt kan blive berørt af den nye linjeføring. Dette for at muliggøre en eventuel ekspropriation. 

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Søren Konnerup, Per Vilsbøll og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljø udvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at alle optionerne etableres.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. november 2017, pkt. 163:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Thomas Simoni Thomsen, Ole Frederiksen og Rasmus Rask besluttede at godkende som indstillet.

Morten Lem ønskede af principielle årsager ikke at støtte projekterne i Terndrup og Solbjerg. 

Økonomi

Der er afsat 3.600.000 kr til projektet og den samlet anlægsopgave samt optionerne er på 2.446.176 kr.

Sagsfremstilling

Der er indgået kontrakt med Michael Wulff A/S for udskiftning af gadelys i Rørbæk og Skørping. Formelt er der ikke indgået kontrakt på optionerne i tilbuddet, da udvalget skal træffe beslutning om der skal etableres gadelys i Solbjerg st.by. og stibelysning i Terndrup og Suldrup. Beslutter udvalget at optionerne skal udnyttes, så vil arbejdet blive udført som bestillingsarbejde og vil blive afregnet efter tilbuddet fra Michael Wulff A/S.  

Michael Wulff A/S har givet et samlet tilbud 3.436.201 kr. på både udskiftning af gadelys, efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesarbejde på vej- og banebelysning og optionspriserne.

På anlægsarbejdet er der givet tilbud 2.108.673 kr. Hertil er der givet følgende tilbud på optionspriserne.

  • Etablering af gadelys i Solbjerg st. by. - 149.705 kr.
  • Etablering af stibelysning Terndrup - 46.202 kr.
  • Etablering af stibelysning Suldrup - 141.596 kr.

Det samlet tilbud på udskiftning af gadelys i Rørbæk og Skørping samt optionspriser er 2.446.176 kr.

Der er afsat 3.600.000 kr. til projektet.

Forvaltningen forventer det er muligt at etablere alle optionerne, indenfor afsat budget.

Optionerne vil være det sidst som etableres, for at sikre at uforudset udgifter, i forbindelse med udskiftning af gadelys i Rørbæk og Skørping, kan holdes indenfor budgettet.

Hvis der mod forventning kommer mange uforudsete udgifter og der ikke er plads i budget til alle optionerne, så vil udvalget blive bedt om at prioritere mellem optionerne.

Udvalget skal tage stilling til om der skal etableres gadelys i Solbjerg st. by., stibelysning i Terndrup og stibelysning i Suldrup.

I de bilagene kan strækningerne, hvor det ønskes at etablere gadelys i Solbjerg st. by og stibelysning i Terndrup og Suldrup, ses.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er indgået kontrakt med Michael Wulff A/S for udskiftning af gadelys i Rørbæk og Skørping. Udvalgt skal tage stilling til om der skal gøres brug af optionspriser i kontrakten og etablere gadelys i Solbjerg st. by og stibelysning i Terndrup og Suldrup

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0