Sagsfremstilling
Den 21. marts 2024 sendte Region Nordjylland et forslag til Råstofplan 2024 i offentlig høring; forvaltningen orienterede om høringen på TMU-mødet d. 9/4 2024 (punkt 56: Siden sidst).
Forslaget til Råstofplan 2024 lægger op til at inddrage to nye områder og udtage to områder i Rebild Kommune; se kort opsummering nedenfor og kort med de fire områder i bilag 1.
Nye områder:
- Udvidelse af det eksisterende råstofområde i Nysum med området "Nysum Øst" på ca 3,5 ha.
Den konkrete udpegning blev drøftet på TMU-mødet den 9/4. - Udvidelse af det eksisterende råstofområde nord for Bælum med ca 48 ha.
Forvaltningen er bekymret for, hvad en så stor en udvidelse vil medføre af tung trafik gennem Bælum.
Udtagning af eksisterende områder:
- Gl. Skørping tages ud af råstofplanen.
Dette er i overensstemmelse med Rebild Kommunes høringssvar til debatfasen (jf TMU-dagsorden 12/4 2023 punkt 69). - Nysum/True tages ud af råstofplanen.
Det har forvaltningen ingen indvendinger imod, eftersom efterbehandlingen af området er afsluttet. Blot er der tilsyneladende sket en misforståelse, idet Regionen i materialet angiver at Rebild Kommune har bedt om at få området udtaget af hensyn til solcelleplanlægning.
Forvaltningen har udarbejdet et høringssvar, se bilag 2, hvori der stilles spørgsmålstegn ved kriterierne for udpegning af det nye område ved Nysum og udtrykkes bekymring for en kraftig stigning i mængden af tung trafik gennem Bælum. Derudover gentages den mere generelle kritik af manglende håndtering af trafiksikkerhed og slid på veje. Endelig gentages også tidligere anmodninger om at friholde vandværkers indvindingsoplande for råstofindvinding (jf. bl.a. Byrådets dagsordenspunktet nr. 101, 27. juni 2019).
Historik:
Den 19. dec. 2023 vedtog Regionsrådet, at der var behov for en revision af Råstofplan 2020.
Den 1. marts 2024 igangsatte Regionen debatfase og indkaldelse af ideer og forslag til en ny Råstofplan 2024. Rebild Kommunes høringssvar indeholdt bl.a. forslag om at udtage Gl. Skørping af Råstofplanen.
Den 6. sep. 2024 udsendte Regionen en høring vedr. afgrænsning af forslag til miljøvurdering af Forslag til Råstofplan 2024 (indeholdende 3 nye områder omkring Nysum samt nye områder omkring Bælum). Rebild Kommunes sendte i den forbindelse diverse konkrete oplysninger om trafik, drikkevand, hydrologi, vandløb, natur og landskab i de enkelte områder.
Link til Forslag til Råstofplan 2024. Forslag til Råstofplan 2024 - Forslag til Råstofplan 2024 - Region Nord (niras.dk)