Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Den nuværende LAG-periode (under Landdistriktsprogrammet) startede i 2014 og kører frem til og med 2020. Ved opstarten af indeværende LAG-periode i 2014 blev LAG-indsatsen på landsplan beskåret med ca. 20 % i forhold til det forrige program. Med indgangen til 2017 gennemførte ministeriet endnu en besparelse på LAG-området. Denne gang på ca. 30%. LAG Himmerlands bestyrelse har derfor bedt de to LAG-kommuner om en økonomisk håndsrækning for at opretholde LAG-sekretariatet resten af programperioden - dvs. til og med 2020.

LAG Himmerland har i indeværende programperiode siden første ansøgningsrunde i 2015 støttet lokale projekter med i alt kr. 4.576.827.Projekterne er i god drift, og LAG bestyrelsen ønsker at fastholde en stabil servicering og vejledning af projekterne til disse afsluttes.
Med stigende krav til projektstyring og store dokumentationskrav ved udbetalinger er der behov for et LAG-sekretariat med en erfaren koordinator ved roret.

Mere end 60% af LAG-midlerne gives til udviklingsprojekter i lokale iværksættervirksomheder – støtte, som virksomhederne ikke kan finde andre steder, idet LAG-midlerne gives til projekterne uden tilbagebetalingskrav. Samme vilkår gælder for de 40% af midlerne, der støtter levevilkårs-projekter.

Vedhæftede bilag viser LAG Himmerlands støtte til projekter i hhv. tidligere og nuværende perioder. Endvidere fremgår projekternes samlede værdi samt den geografiske fordeling af midlerne.

Bestyrelsen for LAG Himmerland har supplerende oplyst følgende:

LAG bestyrelsen har i årene 2014 - 2017 opretholdt nuværende serviceniveau og beskæftigelse gennem opsparede midler. Den nyvalgte bestyrelse for LAG Himmerland tilpassede udgiftsniveauet til de nye økonomiske rammer ved bl.a. ultimo 2013 at sætte koordinators arbejdstid ned fra 37 timer til 32 og holde alle udgifter til driften på et absolut minimum, bl.a. ved at kørselsgodtgørelse sker til statens laveste takst og alle møder holdes i leje-fri lokaler. De opsparede midler er opbrugt med virkning fra 2018 og besparelsen fra ministeriet for 2017 udfordrer derfor LAG Himmerland voldsomt, idet driften af LAG Himmerland allerede køres stramt.

  • Med et årligt tilskud til driften fra hver af LAG-kommunerne på 60.000 kr. vil LAG Himmerland frem til udløb af programperioden i 2020 kunne sikre, at alle kommende og igangværende projekter får kvalificeret støtte og vejledning til ansøgning, drift, evt. ændringer og afrapportering med en koordinator på 32 timer - og LAG Himmerland vil kunne fortsætte med årligt at uddele projektstøtte for godt og vel 1,6 mio. kr.
  • Med den ’gearing’ af LAG-midlerne, der er sket gennem årene, vil det betyde en årlig investering i Mariagerfjord og Rebild kommuner på mere end 6 mio. kr. og i hele perioden 2017-2020 på forventet 25 mio. kr.
  • Ved en eventuel nedsættelse af arbejdstiden for LAG koordinator vil en væsentlig del af opgavevaretagelsen blive ændret. Vejledning og sparring med ansøgerne og den løbende supportering af igangværende projekter, som er afgørende for gennemførsel af projektaktiviteterne, vil uundgåeligt blive reduceret, grundet varetagelse af de bundne administrative driftsopgaver i relation til Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen.  

Forvaltningens bemærkninger:

LAG Himmerland har gennem de nævnte perioder støttet lokale projekter i det nævnte omfang. Forvaltningen vurderer derfor, at LAG Himmerland har gjort en væsentlig forskel i lokalområderne, bl.a. via koordinators arbejde. En så væsentlig reduktion i indsatsen med kvalificeret støtte og vejledning mv., som det beskrevne, vil formentlig betyde færre og/eller mindre projekter, både i kvalitet og omfang.

Bestyrelsen for LAG Himmerland anmoder om kommunal støtte på 60.000 kr.årligt til drift af administration, særligt lønudgifter til koordinator. Forvaltningen vurderer, at dette hører under Økonomiudvalgets område.

Forvaltningen kan endvidere oplyse, at sagen er behandlet i Mariagerfjord Kommune som et lukket punkt.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Siden 2006 har Mariagerfjord og Rebild kommuner sammen haft en LAG (Lokal Aktionsgruppe) med egen økonomi og uden kommunalt tilskud - LAG Himmerland. Bestyrelsen for LAG Himmerland har revurderet LAG´ens økonomi for 2018, herunder mulighederne for administration.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af Kultur- og Fritidsudvalget.

Søren Søe, Søren Konnerup og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at

Kultur og Fritidsudvalget godkender licitations resultatet.

at

Kultur og Fritidsudvalget indstiller overfor ØK og byråd at frigive restfinansieringen 3,03 mio. kr. fra puljen for Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering 2017.

Kultur- og Fritidsudvalget, 9. maj 2017, pkt. 54:

Kultur og Fritidsudvalget godkender licitationsresultatet.

Kultur og Fritidsudvalget indstiller overfor ØK og byråd, at restfinansieringen på 3,03 mio. kr. frigives fra puljen for Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering 2017. 

Økonomi

Projeketet finansieres således:

Oprindelige budget

Fra den samlede pulje for helhedsorienteret energirenovering 2017 finansieres:

3,3 mio. kr.

Fra budgetgodkendelse 2015-2018 d. 01.10.2014 finansieres, er frigivet:

0,5 mio. kr.

I alt

3,8 mio. kr.

Budget efter licitation

Fra den samlede pulje for helhedsorienteret energirenovering 2017 finansieres:

3,03 mio. kr.

Fra budgetgodkendelse 2015-2018 finansieres jf. Byrådsmøde den 9/10-2014 punkt 211*:

0,50 mio. kr.

I alt

3,53 mio. kr.

*Alle anlægsprojekter under 500.000 er frigivet i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Rest beløbet på 0,27 mio. kr. kan overføres til kassen.  

Sagsfremstilling

Mandag d. 1. maj 2017 blev der afholdt offentlig licitation i fagentreprise for energirenovering af STUB-Huset. I alt havde 28 forskellige entreprenører vist interesse for at byde på opgaven. Vi modtog 11 tilbud fordelt på 4 entrepriser, samt 1 alternativt tilbud med en samlet pris på hele opgaven.

Herunder er en oversigt over lavest bydende fagentreprenører:

·  Blikkenslagerentreprisen – Øgaard A/S, Farsø

·  Ventilationsentreprisen – HP Byg A/S, Aalborg

·  Tømrerentreprisen – Søbro Byg, Skørping

·  Råhusentreprisen – NCO byg A/S, Aars


Med de billigste tilbud fra licitationen indregnet i anlægsbudgettet (bilag), vil den samlede økonomi for projektet være 3,53 mio.kr.

Under forudsætning af politisk godkendelse, ville der kunne kontraheres med entreprenører i uge 22 og opstart af energirenoveringen d. 26.06.2017. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Godkendelse af licitationsresultat for energirenovering af STUB-Huset, samt frigivelse af del af anlægssummen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Søren Søe, Søren Konnerup og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0