Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Kontrolgruppen er forankret i Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Kontrollen er delt i 3 trin:

  • Kontroltrin 1 er ansøgningsfasen, hvor det kontrolleres, om en borger er berettiget til den søgte ydelse
  • Kontroltrin 2 er den løbende opfølgning i ydelseskontoret og hos sagsbehandler. Kontrolgruppen har dog også enkelte kontroltrin 2-sager
  • Kontroltrin 3 er sager, kontrolgruppen undersøger


Kontrolgruppen sparrer i stor stil med ydelse, jobcenter og Borgerservice. Derudover har kontrolgruppen større og større kontaktflade med kommunens andre afdelinger, bl.a. Center Familie & Handicap og Center Børn & Unge.

Kontrolgruppens provenu er delt op i tilbagebetaling og fremadrettet besparelse.

Ved tilbagebetaling tæller beløbet med i det år, afgørelsen træffes – også selvom selve ydelsen måske er stoppet året før. En afgørelse om tilbagebetaling kan også være en modregning i en eller flere kommende måneders ydelse, men opgøres som ét beløb.

I 2023 har kontrolgruppen været med til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af ca. 1/4 mio. kr., hvoraf de fleste midler stammer fra dels sygedagpenge og dels kontanthjælp. Afgørelser om tilbagebetaling kan træffes, hvis det vurderes, at en borger mod bedre vidende og uberettiget har modtaget en ydelse.

Fremadrettet besparelse foretages iht. KL's opgørelsesmetode, hvorefter en ydelse, der stoppes i februar, tæller for 10 måneder i 1. år (udbetalinger for marts-december) og 2 måneder i det kommende år (udbetalinger for januar og februar).

Provenu for 2023 udgør totalt 2.190.976 kr., hvoraf den fremadrettede besparelse udgør 1.806.649 kr. og tilbagebetalingskrav udgør 384.237 kr.


Den kommunale andel udgør i alt 1.219.722 kr., heraf 968.575 kr. i fremadrettede besparelse og 251.147 kr. i tilbagebetalingskrav.

De opnåede besparelser er en del af regnskabsresultaterne på de områder, sagerne vedrører.

Fordelt på ydelsestyper:

Resultatet i afrapporteringen stammer fra 98 sager, hvoraf 84 er afgjort i 2023, og de resterende 14 er afgjort i 2022, hvor besparelsen rækker ind i 2023.

I 7 af de 84 sager har der ikke været kommunale ydelser, men er såkaldte CPR- eller folkeregistersager eller sager, hvor Udbetaling Danmark har haft provenu som følge af underretning fra kontrolgruppen.

Resultatet stammer dermed fra 91 afgørelser i alt.


Kontrolgruppen har i 2023 gennemført 25 virksomhedskontroller, og 17 af disse kontroller har medført provenu.

I 2024 vil kontrolgruppen bl.a. prioritere virksomhedskontroller og have fokus på et endnu tættere samarbejde mellem kontrolgruppen og kommunens øvrige afdelinger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler sagen tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 71:

Økonomiudvalget indstiller overfor byrådet, at orienteringen tages til efterretning.


Peter Hansen (A) og Morten Kamstrup (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Årsrapporten indeholder oplysning om kontrolgruppens arbejde i 2023.


Den helhedsorienterede sagsbehandling omfatter kontrol med udbetaling af sociale ydelse og er med til at forebygge, at der sker fejludbetalinger og socialt bedrageri.

Text

Økonomiudvalg, Byråd

Økonomi

Der er vedlagt takstbudget for perioden 2024 til 2026, samt investeringsplan for perioden 2024 til 2033. Rebild Vand & Spildevand A/S oplyser, at låneoptagelsen ikke har nogen indflydelse på forbrugerpriserne.


Rebild Kommune hæfter med udgangen af marts 2024 for lån på ca. 116,7 mio. kr. på Rebild Vand & Spildevand A/S excl. denne ansøgning på 22 mio. kr.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen i Rebild Vand & Spildevand A/S har besluttet, at en del af omkostningerne i forbindelse med byggemodninger samt omkostninger til etablering af den afskærende ledning fra Binnerup til Hobro via Nørager inkl. pumpestationer og bassiner ved Binnerup og Nørager, skal finansieres via låneoptagelse.


Rebild Vand og Spildevand A/S har oplyst, at arbejdet vedrørende den afskærende ledning fra Binnerup til Hobro samt tilhørende pumpestationer og bassiner ved Binnerup og Nørager gennemføres i følgende 4 entrepriser med et samlet budget på 9 mio. kr.:

  • Ledningsarbejde fra Binnerup til Nørager
  • Ledningsarbejde fra Nørager til tilslutningspunktet ved Hobro
  • Bygningsentreprise pumpestation og bassin ved Binnerup
  • Bygningsentreprise pumpestation og bassin ved Nørager Renseanlæg - inkl. nedlægning af renselæg.


Derudover gennemføres følgende byggemodninger:

  • Støvring, Buderupholmvej - budget 2 mio. kr.
  • Støvring, Haren - budget 8 mio. kr.
  • Støvring, Grævlingen etape 2 - budget 3 mio. kr.
  • Guldbæk, Guldbækhaven - budget 1 mio. kr.
  • Sørup, Erhvervsbyggemodning - budget 7 mio. kr.
  • Hermesvej, Merkurvej, Neptunvej - budget 6 mio. kr.


Det samlede budget på ovennævnte arbejder beløber sig til 36 mio. kr., men det er kun de 22 mio. kr. der ønskes lånefinansieret, da de resterende omkostninger afholdes indenfor de godkendte takster.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg over for Byråd anbefaler at der meddeles garanti på 22 mio. kr.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 70:

Indstilles godkendt.


Peter Hansen (A) og Morten Kamstrup (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Rebild Vand & Spildevand A/S har fremsendt ansøgning om en lånegaranti på 22 mio. kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med byggemodninger, samt etablering af den afskærende ledning fra Binnerup til Hobro via Nørager inkl. pumpestationer og bassiner ved Binnerup og Nørager.

Text

Økonomiudvalget og Byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0