Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

I nedenstående sagsbehandling behandles følgende:


- Forventet midtvejsregulering

- Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

- Likviditet

- Serviceramme


Midtvejsregulering

I forbindelse med regeringen og KL's økonomiforhandlinger for 2023 blev der aftalt en midtvejsregulering af kommunernes finansiering for 2023. Den samlede midtvejsregulering betyder at Rebild Kommune modtager yderligere 38,8 mio. kr. i tilskud. De største reguleringer overførsler(forsørgelsesudgifter) med ca. 16,5 mio. kr., pris og lønudvikling med 8,5 mio. kr. og fordrevne fra Ukraine med 11,5 mio.kr. (incl. rest fra 2022 samt covid-19 fra 2022). Sidste Økonomiske redegørelse viser dog, at priserne ikke er steget helt så meget.

Eventuelle budgetreguleringer som følge af midtvejsreguleringen vil indgå i næste økonomivurdering (ØKV3).



Resultat af den aktuelle økonomivurdering

Økonomivurderingen viser et merforbrug på drift på 31,4 mio. kr. og et mindre forbrug på 101 mio. kr. på anlæg. I forhold til oprindelige budget er der tale om et merforbrug på driften på 36,9 mio. kr. og på anlæg forventes et merforbrug på 17,3 mio. kr.

Der har været en mindre stigning i udgifterne på 5 mio. kr. på driften. Stigningen skyldes større udgifter til forsørgelsesudgifter, der er steget med ca. 10 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Disse udgifter bliver modsvaret af midtvejsreguleringen hertil på 16,5 mio. kr.


Der ses stadig et stort merforbrug på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, den proces der er igangsat med forskellige tiltag begynder nu at have positiv effekt. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet, her specialundervisning og NT kørsel der medfører merudgifter.


På anlæg forventes udgifter på 90,2 mio. kr. Byrådet besluttede på sit møde i maj, at anlæg skulle nedjusteres til et forbrug på 98 mio. kr. Der er således tale om mindreudgifter på 8 mio. kr. forhold til det anlægsniveau Byrådet har vedtaget for 2023. De uforbrugte anlægsmidler forventes brugt i 2024-2027. Dette likviditetstrækket indgår i budgetforslaget 2024-2027.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten samt til de særskilte ØKV-sager fra fagudvalgsmøderne.


Likviditet

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2023 er der budgetteret med et forbrug af likviditeten på 16,3 mio. kr.


Ovenstående forventning til overskridelse af det oprindelige budget på både drift og anlæg, samt indfrielse af lån i forbindelse med moderniseringsplanen giver et likviditetsforbrug i 2023 på 47 mio. kr.

Det er forbedring i forhold til sidst på ca. 60 mio. kr., det skyldes især at indfrielse af lån på Haverlev Ældrecenter er udskudt til 2024, markant større midtvejsregulering end forventet og mindreforbrug på anlæg.

En stor del af forbedringen skyldes engangsbeløb og udskudte handlinger. Det er derfor fortsat meget vigtigt, at især driften tilpasses budgetterne. Nedenfor ses den gennemsnitlige likviditet pr. måned samt estimat for resten af året. Estimatet er under forudsætning af at forventningerne i denne økonomivurdering realiseres.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen godkendes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. september 2023, pkt. 170:

Indstilles godkendt.

Resume

På driften forventes der et merforbrug på 31,4 mio. kr., og i forhold til oprindeligt budget 36,9 mio. kr. Det betyder, at driften i 2023 giver et yderligere træk på likviditeten i forhold til sidste vurdering. Resultatet på driften skal dog ses i sammenhæng med kompensation for fordrevne fra Ukraine og stigende overførselsudgifter.

På anlæg forventes der en mindreudgift på 8 mio. kr. i forhold til det anlægsniveau Økonomiudvalget har godkent for 2023 efter indførelse af anlægsstop i april 2023. Det forventede forbrug i 2023 er nu 17,3 mio. kr. større end det oprindelige budget. Det er et træk på likviditeten, der er betydeligt mindre end ved sidste økonomivurdering.

Samlet forventes der nu et forbrug af likviditeten i 2023 på 47 mio. kr.

Text

Økonomiudvalg, byråd


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender dagsordenen.

Text

Byrådet

Beslutning

Deltog i mødet:

Jesper Greth

Peter Hansen

Nicolai Niemann

Lars Hørsman

Jeppe Ugilt Hansen

Mads Holm Danielsen

Morten Kamstrup


Fraværende:

Ingen


Monsido - statistik

Cookieinformation