Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområderne.
Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Fjernvarmeværket opkræver stikledningsbidrag ved grundejerne.
Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt. Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og brugerøkonomien frem for individuelle varmepumper.
Der er i projektforslaget regnet med 13 parcelhuse på 180 m2 med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året, men der er kun regnet med, at 80% af parcelhusene, svarende til 10 parceller bliver tilkoblet.
Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 23.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved at vælge fjernvarme frem individuelle varmepumper. Fordelen svarer til ca. 1,6 % i forhold til fjernvarme frem individuelle varmepumper.
Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 27.000 kr. ekskl. moms over 20 år for forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.
For de forbruger der indgår i projektet, er der en økonomisk fordel på ca. 2.200 kr./år inkl. moms for et parcelhus ved tilslutning til fjernvarme, frem for individuel forsyning med luft til vand varmepumper. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.
Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 4,7 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. I beregningerne er der anvendt almindelig træflis som brændsel til begge kedler, og dermed er det ikke indregner, at det er restprodukter fra savværket som brændes af.