Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor byrådet, at finansiere 400.000 kroner ekstra til arkæologisk udgravning og at udgiften finansieres fra køb og salg.

Økonomi

I det oprindelige budget er der sat penge af til den arkæologiske forundersøgelse. Museet har imidlertid fundet tre fundområder, som kræver en regulær udgravning hvilket har en meromkostning på 400.000 kroner. Denne udgift skal betales for at museet kan færdiggøre deres nødvendige udgravning af arealet til frigivelse til byggemodning.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 25/03-2021 lokalplanen for boliger ved Nøragervej, Nørager. Projektet omhandler byggemodning af 13 boliggrunde.

Til efteråret påbegyndes byggemodningen af 13 grunde i Nørager (Torsdal).


Nordjyllands Historiske Museum har ifbm. deres arkælogiske forundersøgelse fundet tre fundområder (se vedhæftede bilag), som kræver en regulær arkæologisk udgravning. Museets overslag lyder på maksimalt 400.000 kr. Denne udgift er ikke med i budgettet og der skal derfor træffes beslutning om der vil finansieres 400.000 kr. ekstra til udgravningen. Museet er presset på mandskab og kan tidligst få tid til udgravningen (som varer 4-5 uger) i oktober.



Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet de fire mindre interessentkommuner skal repræsenteres på embedsmandsniveau i arbejdsgruppen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler at der arbejdes videre med et fælles I/S for AVV I/S og I/S Reno-Nord (model 2) med virkning fra 1. januar 2022.

Sagsfremstilling

I den nationale klimaplan/forligsaftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” er der lagt op til, at mængderne af affald skal reduceres og at ressourcerne skal bruges klogere, smartere og mere ansvarligt. Der er stort fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi, mens affaldsforbrænding skal begrænses.

For at stå stærkere og være bedre rustet til de nye krav og en eventuel kommende liberalisering igangsatte ejerkommunerne (Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjord) bag AVV I/S og I/S Reno-Nord i april 2021 en analyse af mulighederne for et øget samarbejde mellem selskaberne.

Kommissoriet for analysen indeholdt to spor:

  • Afdækning af potentialer for yderligere cirkulære løsninger ved et øget samarbejde.
  • Afdække rammerne for et tættere fællesskab, herunder en egentlig fusion mellem hele eller dele af selskaber for at modne de to selskaber til en fremtid, hvor markedet kommer til at spille en større rolle.


Potentialer for yderligere cirkulære løsninger ved et øget samarbejde

Et øget samarbejde vil give mulighed for at høste nogle rationaler, ligesom der også vil være potentiale for nye løsninger ift. cirkulær økonomi og grøn omstilling:

  • Opnå større volumen i fraktioner, hvilket giver bedre muligheder for afsætning
  • Udnytte kapacitet på deponi, affaldsforbrændingsanlæg mere optimalt
  • Ruste kommuner og selskaber bedre til en eventuel kommende liberalisering, ændret lovgivning mv.
  • Sikre at restaffaldet skal brændes der, hvor der er behov for energi.
  • Opskalere igangværende aktiviteter, så de kan komme flere borgere til gavn.
  • Udvikle fremtidens grønne løsninger, f.eks. carbon capture, grønne brændsler mv. bl.a. med fokus på at tiltrække investeringer og skabe nye job.

Uanset valg af samarbejdsmodel er det overordnet set vigtigt, at samarbejdet skal være fleksibelt, så kommunerne hver især kan deltage i de dele af samarbejdet, de finder interessant. For at forløse de nævnte rationaler og potentialer er det dog samtidig vigtigt, at alle kommunerne kommitter sig og udnytter mulighederne for at samarbejde om flere fælles løsninger end dem, der i dag varetages af I/S AVV og Reno-Nord I/S.

Det er samtidig vigtigt, at modellen giver plads til lokalt politisk og frivilligt engagement og perspektiver. Det fremtidige samarbejde rummer respekt for lokalsamfundene i Nordjylland og omfavner lokalt politisk og frivilligt engagement, så hver kommune kan levere og forme det serviceniveau, som de ønsker.


Rammerne for et tættere fællesskab

Der er identificeret tre mulige modeller for at styrke samarbejdet:

Model 1: De to nuværende § 60-fællesskaber (AVV I/S og I/S Reno-Nord) opretholdes uændret, og der fokuseres på øget samarbejde om udvalgte aktiviteter, fx fælles indkøb og udvikling ("Samarbejds-modellen")

Model 2: Aktiviteterne i de to nuværende § 60-fællesskaber samles i ét § 60-fællesskab, der herefter varetager den samlede kreds af aktiviteter, som i dag udøves af AVV I/S og I/S Reno-Nord ("I/S-modellen")

Model 3: Aktiviteterne i de to nuværende § 60-fællesskaber indskydes i et aktieselskab, der herefter varetager den samlede kreds af aktiviteter, som i dag udøves i AVV I/S og I/S Reno-Nord ("A/S-modellen")



Den videre proces


Det er hensigten, at en ny struktur kan implementeres i forlængelse af kommunalvalget 2021. Der er derfor behov for, at ejerkommunerne træffer en beslutning om det videre arbejde inden sommerferien.


Under forudsætning af at indstillingen om at arbejde videre med et fælles I/S for AVV I/S og I/S Reno-Nord (model 2) godkendes igangsættes de næste faser af arbejdet:


Fase 2 - august-september 2021: Konkretisering af den valgte model, afklaring af juridiske spørgsmål, organisationsstruktur (ejerskab, bestyrelse mv.), økonomi- og kontraktgennemgang, dialog med Ankestyrelsen mv.


Fase 3 – oktober 2021: Konkrete beslutninger, så der kan tages hensyn hertil ifm. konstitutionsforhandlingerne, forberedelse af dokumenter (vedtægter, åbningsbalance mv.), udarbejdelse af aftaler mv.


Fase 4 – januar 2022-?: Implementering, integration af ydelser, integration af organisationer.



Med baggrund i de identificerede potentialer og rationaler ved et øget samarbejde anbefales det, at der arbejdes videre med et fælles I/S for AVV I/S og I/S Reno-Nord (model 2).


Udgangspunktet for det videre arbejde er, at de aktiviteter, der på nuværende tidspunkt er overdraget fra de enkelte kommuner til de to I/S´er, også vil være det ved et fælles I/S med mindre, de enkelte kommuner beslutter noget andet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Aalborg og Hjørring kommuner har taget initiativ til en drøftelse i interessentkredsen for de to affaldsselskaber I/S Reno-Nord og AVV I/S, om et tættere samarbejde mellem selskaberne. Interessentkommunerne skal nu beslutte om det er et initiativ der skal arbejdes videre med, frem mod en endelig beslutning inden udgangen af 2021.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0