Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet samlede forventede udgiftsniveau for 2015 på det specialiserede voksenområde for Center Familie og Handicap (CFH) beløber sig til 91,8 mio. kr.

Det samlede forventede udgiftsniveau for 2015 på det specialiserede voksenområde for Center Pleje og Omsorg (CPO) beløber sig til 14,0 mio. kr.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at økonomiopfølgningen tages til efterretning

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Samlet set viser økonomiopfølgningen ultimo juli 2015 et forventet forbrug på 333,7 mio. kr., hvilket sammenholdt med et samlet budget på 325,0 mio. kr. giver et forventet merforbrug på 8,7 mio. kr. for Pleje og Omsorg og Sundhed.

På Pleje og Omsorg vurderes der et samlet forbrug på 194,5 mio. kr., svarende til et forventet merforbrug i 2015 på 5,7 mio. kr.

Merforbruget skyldes primært ældrecentrene og sygeplejen som skal hente en negativ overførsel fra 2014 på 3,6 mio. kr., og som også har udfordringer med driften i 2015. Der arbejdes med økonomiske handleplaner i både sygeplejen og ældrecentre, der skal sikre genopretning. Derudover ses forventet merforbrug på lejetab på 0,9 mio. kr. samt er der et højere forbrug på fællesområderne (§94, private leverandører, kørsel til dagcentre og pedelløningerne).

På Sundhedsområdet forventes forbrug på 139,2 mio. kr., hvilket vil betyde et merforbrug på 3,0 mio. kr.

Medfinansieringsområdet har en væsentlig andel i det skønnede merforbrug. Det vurderes på nuværende tidspunkt at medfinansieringsområdet ender med et merforbrug på ca. 3,8 mio. kr. i 2015, hvilket skyldes et højere aktivitetsniveau på sygehusene. Den øgede aktivitet er imidlertid blevet kompenseret i en midtvejsregulering i 2015. Midtvejsregulering i 2015 er forhandlet sammen med regeringsaftalen for 2016. Det er i den forbindelse aftalt at kommuner ikke bliver midtvejsreguleret i 2015, som en del af den samlede forhandling. Reguleringen af medfinansieringen for 2015 vedrørende højere aktivitet er på landsplan opgjort til 667 mio. kr., hvoraf Rebilds andel ville have udgjort ca. 3,3 mio. kr., hvilket i hovedtræk er i overensstemmelse med merforbruget som kan ses i økonomivurderingerne. Forvaltningen anbefaler at denne budgetmæssige udfordring håndteres sammen med sagen om de bevillingsmæssige ændringer ultimo regnskabsår 2015.

Hvis der ses bort fra det forventede merforbrug på medfinansieringsområdet under sundhed, forventes et mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr., det skyldes blandt andet forventede mindreforbrug på sundhed og forebyggelse og tandplejen. På genoptræningsområdet observeres der stadigt flere genoptræningsplaner, hvilket har udhulet puljen til træningsområdet. Derfor er der flyttet 0,8 mio. kr. fra sundhedspuljen 2014 til at dække det merforbruget på området.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetØkonomiopfølgningen ultimo august 2015 viser et forventet forbrug for Pleje og Omsorg og Sundhed på samlet 333,7 mio. kr., hvilket svarer til et forventet merforbrug på 8,7 mio. kr. Sammenlignet med økonomiopfølgningen ultimo juli måned, er der tale om et forventet forbrug der ligger på 2,8 mio. kr. højere samlet set.

Det forventede merforbrug skyldes især ældrecentrene, lejetab, træningsområdet, sygeplejen og den kommunale medfinansiering.

Det bemærkes her, at størstedelen af merforbruget på medfinansieringsområdet forventes at blive kompenseret i forbindelse med regeringsaftalen for 2016.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at dagsordenen godkendes

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0