Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Barnets Lov er det nu lovpligtigt, at alle kommuner har et beredskab for, hvordan man forebygger, opsporer og håndterer hvis en borger udviser ekstremistiske eller radikaliserende holdninger, eller hvis en borger udsættes for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter:

Barnets Lov §15 stk. 3:
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Forvaltningen har derfor udarbejdet to beredskabsplaner "Beredskabsplan - Ekstremisme og radikalisering" og "Beredskabsplan - Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter" (se bilag). Begge beredskabsplaner inkluderer både børne- og voksenområdet, og er målrettet Rebild Kommunes ansatte. Rebild Kommune har i forvejen en beredskabsplan til brug ved mistanke om radikalisering. Denne er nu udvidet til også at omfatte ekstremisme. Beredskabsplan til anvendelse ved negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter er ny. Begge beredskabsplaner indeholder handlingsanvisende actioncards samt en vidensdel hvor begreber, kendetegn, handlemuligheder og definitioner udfoldes.

Beredskabsplanerne skal når de er godkendt af byrådet være offentligt tilgængelige. Dette vil ske via Rebild Kommunes beredskabs-hjemmeside https://beredskab.rebild.dk/, hvor også Rebild Kommunes øvrige beredskabsplaner er at finde. Beredskabsplanerne skal gennemgås og revurderes mindst hvert fjerde år, så det sikres, at disse er opdaterede med den aktuelle viden, lovgivning og handlingsmuligheder. Centerchefen i det enkelte fagcenter sørger for, at relevante medarbejdere introduceres til beredskabsplanerne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender de to beredskabsplaner "Beredskabsplan - Ekstremisme og radikalisering" og "Beredskabsplan - Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter", der efterfølgende sendes videre til endelig og lovpligtig godkendelse i byrådet.

Resume

I forbindelse med Barnets Lov skal alle kommuner have et beredskab for, hvordan man forebygger, opsporer og håndterer hvis en borger udviser ekstremistiske eller radikaliserende holdninger eller hvis en borger udsættes for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter. Beredskabsplanerne skal godkendes af byrådet og være offentligt tilgængelige.

Text

Børne- og Familieudvalget, Byrådet

Sagsfremstilling

Under temadrøftelsen i februar var følgende emner for budgetlægningen dagsordenssat:


1. Årligt råderum: Hvordan fagudvalget vil imødekomme råderumsopgaven.

2. Dialog og kommunikation med borgere og civilsamfund: Såfremt der vurderes at være behov for yderligere dialog og kommunikation udover hvad der indgår i den normale budgetlægning.


3. Drift: Forslag til hvordan merudgifter håndteres samt forslag til eventuelle nye ønsker. Nye ønsker skal som udgangspunkt finansieres via omprioritering indenfor udvalgets område.


4. Anlæg: Nye anlægsforslag, der som udgangspunkt skal finansieres via reduktioner i den aktuelle 10 årige investeringsoversigt.


Fordeling af råderumsopgaven

På sit møde i februar vedtog Økonomiudvalget at fastholde fordelingsnøglen for råderumsopgaven, som blev besluttet i Byrådet den 25. januar punkt 2 "Budget 2025 – Budgetprocedure", hvor fordeling sker med udgangspunkt i serviceudgifterne. Oversigt over fordeling af råderumsopgaven efter serviceudgifter er vedlagt.


Skabeloner

For at sikre ensartet materiale foreligger der skabeloner for råderumsforslag, driftsforslag samt anlægsforslag. Disse forslag bedes samlet til et katalog pr. fagudvalg for hhv. råderum, drift og anlæg og anvendt ved afrapporteringen i maj. Skabeloner er til orientering vedlagt sagen.


Den videre proces

Ifølge budgetprocessen skal budgetforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget følger op på udvalgets beslutning fra temadrøftelsen i februar.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. marts 2024, pkt. 28:

Budgetproces og budgetstrategi gennemgået og drøftet som opfølgning på sidste udvalgsmødes budget temadrøftelse. Arbejdet fortsættes på det kommende udvalgsmøde med forvaltningens konkrete forslag til råderumspuljen, som udarbejdes på baggrund af udvalgets kommentarer, drøftelser og forslag.

Resume

Byrådet har den 25. januar 2024 vedtaget proceduren for budget 2025-2028. Budgetprocessen er tilrettelagt med sigte på at inddrage fagudvalgene, så budgettet bliver så fagligt funderet som muligt. Fagudvalgene behandler deres budget fra februar til maj. I februar blev budgetlægningen indledt med en temadrøftelse. På fagudvalgsmøderne i maj opsamles budgetdrøftelserne til en samlet behandling i Økonomiudvalget. Det gælder både råderum, drift og anlæg.

For at lette og ensrette budgetopgaven, er der udarbejdet denne enslydende budgetsag, som alle fagudvalg kan benytte til håndtering af budget 2025 frem til mødet i maj, hvor fagudvalgenes budgetopgave afsluttes, og den samlede budgetlægning overgår til Økonomiudvalget.


Fagudvalgenes beslutninger fra temadrøftelsen i februar er samlet i vedlagte bilag.

Text

Børne- og Familieudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0