Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at der træffes beslutning om at tillæg nr. 3 vedtages til offentliggørelse.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. april 2020, pkt. 76:

Indstilling godkendt.

Økonomiudvalget, 22. april 2020, pkt. 121:

Godkendt.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

En stormatrikel er blevet udstykket i flere parceller (Nibevej 4, 6 og 8) og der er gennemført en privat kloakering indenfor den hidtidige stormatrikel. Byggemodner har derfor indsendt et forslag til vedtægter for "Spildevands- og vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring". Forslaget til vedtægter har været udsendt som bilag til udkast til spildevandsplanen.

Spildevandslauget etablerer, driver og vedligeholder et fælles privat spildevandsanlæg indenfor laugets område (den tidligere stormatrikel). Spildevand og regnvand afledes via stikbrønde til et ledningssystem udenfor boligområdet. Dette ledningssystem tilhører Rebild Vand og Spildevand A/S. Inden tilslutningen gennemføres, skal der udstedes en tilslutningstilladelse, som udarbejdes af Rebild Kommune.

Da de nye forhold skal være beskrevet i Spildevandsplanen, har dette udkast til tillæg til Spildevandsplanen været i 8 ugers høring. Udkastet til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest. Regnvandet afledes ligeledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem.

Som det fremgår af laugets navn "Spildevands- og vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring", er der i forslaget til vedtægter indarbejdet bestemmelser for vedligeholdelse, m.v.af vej i det nye boligområde. Hertil har Plan, Byg og Vej oplyst følgende til Landinspektør Erik Støvring:

""Rebild Kommune skal ikke som vejmyndihed godkende vedtægter for private vejlaug. Kommunen skal heller ikke stå som påtaleberettiget i forhold til vejlauget og dets vedtægter, da der ikke er nogen lovhjemmel til det. Så enten skal dette præciseres meget tydeligt i "Vedtægter for Spildevands- og Vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring" eller skal der etableres to selvstændige laug."""

Landinspektør Erik Støvring har på vegne af Lauget indsendt reviderede vedtægter, hvori det er præciseret, at påtaleretten er adskilt, således Rebild Kommune kun er påtaleberettiget angående spildevandsforholdene. De reviderede vedtægter har været vedlagt tillægget som bilag 4 og har dermed også været i 8 ugers høring, uden der er modtaget bemærkninger/kommentarer.

Forvaltningens bemærkninger

Der er ikke modtaget klager og der er heller ikke modtaget bemærkninger/kommentarer til tillægget.

Udvalget har tidligere drøftet de principielle forhold omkring private spildevandsanlæg, og den principielle drøftelse forventes genoptaget på et kommende møde i udvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med en udstykning af en stormatrikel på Nibevej, har et udkast til Spildevandsplanen været i 8 ugers høring. Sammen med tillægget har der været udsendt et udkast til vedtægter for et spildevandslaug for Nibevej 4, 6 og 8.

Beslutning

Godkendt idet det forudsættes, at de kommunale driftsudgifter ikke stiger som følge af anlægget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til ophævelse af lokalplan nr. 266 skal sendes i 4 ugers høring,
at teknik- og miljøudvalget delegeres til at vedtage ophævelsen,
at forvaltningen skal arbejde videre med sagen med henblik på, at meddele landzonetilladelse og
at forvaltningen i samarbejde med Byrsted Hjeds Idrætsforening, skal arbejde med en model for etablering, drift og ejerskab af hundeskoven.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. april 2020, pkt. 72:

Indstilling godkendt.

Økonomiudvalget, 22. april 2020, pkt. 120:

Godkendt idet det forudsættes, at de kommunale driftsudgifter ikke stiger som følge af anlægget.

Økonomi

Rebild Kommune ejer idrætspladsen og drifter arealet i dag. Byrsted Hjeds Idrætsforening er bruger af idrætspladsen. Der er ikke taget stilling til de fremtidige ejerforhold. Det forventes, at ansøger står for etablering af hundeskoven.  

Sagsfremstilling

Byrsted Hjeds Idrætsforening ønsker at etablere en hundeskov på en del af idrætspladsen, som ikke længere bruges. Hundeskoven skal være til gavn for beboerne i Kirketerp. Det er ikke endelig afklaret, hvor meget der bliver højstammede træer og hvor meget som bliver lavere beplantning.

Området er omfattet af lokalplan nr. 266 og ligger i delområde A, som udlægger området til rekreative formål i form af boldspil (idrætsformål). Der kan ikke meddeles dispensation til etablering af hundeskov, da det vil stride mod planens principper. Lokalplan nr. 266 kan ophæves efter planlovens §33, uden at der udarbejdes ny lokalplan. Ejendommen vil herefter bl.a. blive administreret efter kommuneplanen og landzonebestemmelserne i planloven. Forvaltningen foreslår, at sende forslaget om ophævelse i 4 ugers høring, selvom det ikke er et lovkrav, når lokalplanområdet ligger i landzone.

Området er omfattet af en kommuneplanramme, som omfatter hele Kirketerp og udlægger anvendelse til blandet bolig og erhverv. Kommuneplanrammen forhindrer ikke, at der kan etableres hundeskov. Området er i kommuneplanen bl.a. udpeget som bevaringsværdigt landskab, skovrejsning uønsket, lavbundsareal og særligt naturområde.

Idrætspladsen er udpeget som bevaringsværdigt landskab og som skovrejsning uønsket, fordi det er en del af et større fladt lavbundslandskab. Landskabsområdet er afgrænset af en bakke op til det omkringliggende landbrugslandskab. På kanten af landskabsområdet ligger gårde, landsbyer og læhegn, mens lavbundslandskabet i høj grad er ubebygget og uden markante læhegn eller høj beplantning. Etablering af en hundeskov kan påvirke muligheden for, at forbedre landskabsoplevelsen. Set fra lavbundsarealet ligger Kirketerp bag ved idrætspladsen og idrætspladsen er også i dag omgivet af et læhegn. Derfor vil forringelsen af det bevaringsværdige landskab ikke være markant. Egentlig skovrejsning vil være betænkelig, da det vil tilsidesætte nogle af de natur- og landskabshensyn, som ønskes varetaget med udpegningerne i kommuneplanen. Egentlig skovrejsning vil også kræve dispensation fra kommuneplanen. Det vurderes dog, at det er muligt at tilpasse projektet, så natur- og landskabsværdierne ikke tilsidesættes væsentligt og så der ikke er tale om egentlig skovrejsning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrsted Hjeds Idrætsforening har ansøgt om etablering af en hundeskov, på en del af idrætspladsen i Kirketerp. Rebild Kommune ejer jorden. Det ansøgte kræver, at den gældende lokalplan ophæves, og at der efterfølgende kan meddeles landzonetilladelse.

Der skal tages stilling om forslag til ophævelse af lokalplanen skal sendes i høring og om forvaltningen skal arbejde videre med en model for etablering og drift af hundeskoven og med henblik at give de efterfølgende nødvendige tilladelser.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0