Forvaltningen indstiller, at fagudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at den nye Handicappolitik godkendes.  

Indenfor den økonomiske ramme. Den nye Handicappolitik kan dog betyde øgede udgifter afhængig af politisk initiativ og beslutningstagen.

Alle fagudvalg behandlede i maj 2018 tids- og procesplan for revidering af kommunens Handicappolitik med henblik på at få gjort den mere handlingsorienteret og levende med indsats og ansvar fra alle kommunens fagområder. Samtidig blev der nedsat en styregruppe, der havde til formål at lægge linjerne for den reviderede politik og bl.a. definere mål og- interessentgruppe nærmere. Styregruppen bestående af en politiker som formand for gruppen, to medlemmer fra Handicaprådet, en centerchef og to konsulenter fra organisationen fik fra processens start sat sit aftryk på arbejdet med håndfaste ønsker til retning og fokus for Handicappolitikken i Rebild Kommune. Det kom der tre indsatsområder ud af som har været gennemgående i processen:- Social-, holdningsmæssig og kulturel tilgængelighed

- Fysisk tilgængelighed

- Kommunikativ tilgængelighed

 Der kom handling og liv i politiksnakken ved det afholdte interessentmøde i september 2018 for lokale handicaporganisationer, pårørende, råd og nævn samt byrådspolitikere og relevante fag- og videnspersoner fra organisationen. Formålet med interessentmødet var gennem drøftelser at få input til handlinger og indsatser som kunne bidrage til en mere handlingsorienteret og levende politik der bidrager til en oplevelse af, at Rebild Kommune, blandt borgere med handicap og pårørende, opleves som tilgængelig og rummelig med lige rettigheder og muligheder for alle.I et tæt samarbejde mellem styregruppe og videnspersoner fra organisationen, er Handicappolitikken efter interessentmødet blevet skrevet og gjort mere konkret og handlingsorienteret gennem de tre førnævnte indsatsområder omkring tilgængelighed.

Udkastet til den reviderede Handicappolitik har nu været sendt i offentlig høring i november og december 2018 og er, såvel før som efter høringen, blevet behandlet i politikkens styregruppe. Efterfølgende har den reviderede politik efter ønske fra Handicaprådets medlemmer i styregruppen været til drøftelse i Handicaprådet forud for denne politiske behandling. Høringssvarene er vedhæftet og for flertallets vedkommende imødekommet i seneste udgave af politikken, og enkelte sproglige justeringer fra seneste møde i Handicaprådet er indarbejdet. Der er modtaget 5 høringssvar fra lokale handicaporganisationer, Ældrerådet, samt PPR og Læringscenter Himmerland, samt som nævnt enkelte sproglige justeringer fra seneste møde i Handicaprådet. Der er overordnet en bred tilfredshed med den nyskrevne politik. Høringssvarene har alligevel givet anledning til en række justeringer og præciseringer i teksten. Præciseringerne har i hovedtræk handlet om opmærksomhed og understøtning af mere overordnede formuleringer, supplerende tekster samt udskiftning af enkelte ord og vendinger. Når politikken er politisk godkendt, vil der blive udsendt en ”implementeringspakke” til alle centerchefer i  kommunen med henblik på drøftelser og lokale input til handleplaner fra hele organisationen. Handleplanerne sendes efterfølgende samlet til politisk behandling i de respektive fagudvalg. For tilgængelighedens skyld er Handicappolitikken vedlagt i to opsætninger – en opsætning med billeder og en opsætning med ren tekst. Dertil er vedlagt en tekst opsætning, hvor præciseringerne fra høringssvarene er markeret og endelig et dokument med alle høringssvar og bemærkninger hertil.

 Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter det kommunale ansvar i forbindelse med FGU. 

Se sagsfremstilling

Baggrunden for etablering af FGU, var en politisk aftale fra oktober 2017 om ”Bedre veje til uddannelse og job”, hvor der blev aftalt:

• En ny uddannelsespolitisk målsætning
• At etablere nye statslige selvejende FGU-institutioner
• At etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats

FGU opbygning og indhold

Dette punkt omhandler den kommunale rolle i forhold til FGU-institutionen. FGU er en selvejende institution under staten, som i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner skal medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger.

FGU består af tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse:

Den samlede uddannelsestid på en FGU-uddannelse kan maximalt vare to år, der er dog centralt fra vurderet at et gennemsnitsforløb vil tage 14 mdr. Hvis der er behov kan et forløb starte med et afsøgningsforløb på op til to uger. Alle spor tilbyder et basisforløb, forløbet kan maximalt tage 20 uger. Der vil være optag to gange om året til ”hovedsporene”:

• Det almene uddannelsesspor peger mod HF eller en erhvervsuddannelse
• Produktionsgrunduddannelsen peger mod enten erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse og
• EGU retter sig mod beskæftigelse eller erhvervsuddannelse

FGU-institutionerne er dermed en vigtig medspiller i at få de af kommunens unge, som af faglige, personlige eller sociale årsager ikke er parate til at gå den direkte vej i ungdomsuddannelse, i gang med uddannelse eller i beskæftigelse. Dette understreger betydningen af, at Rebild Kommune er bevidst om roller og opgaver ind i FGU, idet kommunen har det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Staten opkræver 65 pct. af driftsudgiften pr. årselev fra hver kommune, der har sendt en årselev på et FGU-forløb. Dermed afholdes staten 35 pct. af driftsudgifterne, mens kommunerne afholder 65 pct.

FGU Himmerland

I forlængelse af aftalen ”Bedre veje til uddannelse og job” fik de fem KKR (kommunekontaktråd) til opgave at indstille geografiske dækningsområder og placering af FGU-institutioner/skoler for det kommende udbud af FGU'en til Undervisningsministeriet. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i januar 2018, at forvaltningen arbejdede videre med at afdække mulighederne for en himmerlandsløsning, blandt andet med fællesmøde på tværs af kommunerne med alle interessenter. Dette arbejde resulterede i, at de tre himmerlandske kommuner besluttede at indstille over for KKR, at der blev etableret én himmerlandsk FGU-institution med en skole i hver af de 3 kommuner.

Himmerlandsløsning blev foreslået under hensyn til blandt andet arbejdskraftopland, erhvervsskolers placering, lokal indflydelse i bestyrelserne, geografi, infrastruktur og transportforhold. Ligeledes vil der gennem en himmerlandsløsning kunne etableres ensartede tilbud og standarder imellem de tre kommuner herunder ift. visitation. Derudover lå samarbejdet i tråd med en del øvrige samarbejdsrelationer mellem de tre kommuner – herunder "Rekruttering Himmerland" og ungeprojektet "Basen".

KKR Nordjylland besluttede i marts 2018, at indstille, at der i Nordjylland blev etableret fire FGU-institutioner (fire dækningsområder/klynger), hvoraf Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild Kommune udgør den ene klynge. Undervisningsministeriet godkendte efterfølgende KKR's indstilling. I FGU Himmerland er det aftalt, at institutionen er etableret i Mariagerfjord Kommune og at der vil blive etableret skole i de øvrige to kommuner.

Undervisningsministeriet har opgjort det samlede forventede elevgrundlag til i alt 305 elever til FGU Himmerland. Eleverne forventes at udgøre 114 fra Vesthimmerlands Kommune, 123 fra Mariagerfjord Kommune og endelig 68 fra Rebild Kommune. Der er løbende fra bl.a. produktionsskolerne blevet efterspurgt prognoser fra de tre kommuner. Aktuelt udgør ministeriets beregning de mest valide prognoser. Den 1. april 2019 skal der angives et estimat over antal unge, der starter i FGU pr. 1. august 2019.  

Der er netop udgivet en pjece ift. målgruppevurdering, som vil blive fulgt i visitationen til FGU. I forhold til det videre arbejde afventer forvaltningen dog fortsat bekendtgørelse ift. målgruppe og visitation og om den unge frit kan vælge mellem de forskellige institutioner/skoler.

Kommunens rolle via bestyrelsen

Med oprettelsen af FGU-institutionerne er der samtidig blevet indsat bestyrelser for hver af de enkelte institutioner. Bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af Undervisningsministeriet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet, er udførende overordnet myndighed på området. Rebild Kommune har to kommunale repræsentanter i FGU Himmerlands bestyrelse, som begge samtidig er medlem af Arbejdsmarkedsudvalget.

Ved repræsentationen i bestyrelsen har kommunen en rolle, der giver indflydelse på FGU-institutionerne og dermed de lokale skoler. Bestyrelsen kan arbejde strategisk med at få overblik over interessenter og samarbejdspartnere. Herunder drøfte, hvordan de forskellige bestyrelsesmedlemmer tegner FGU-institutionen, og hvordan de via deres bagland kan fremme samarbejdet med kommunerne, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, det lokale erhvervsliv/arbejdsmarkedets parter, det lokale foreningsliv mv.

Et konstruktivt og tæt samarbejde mellem FGU-institutionens bestyrelse, ledelse og dens vigtigste interessenter kan understøtte og sikre opbakning til etablering og udvikling af FGU-institutionen, så dens udbud og profil indfrier forventningerne til FGU som et attraktivt og effektfuldt tilbud for de unge, der har behov for et forberende uddannelsestilbud for at blive klar til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Et eksempel på bestyrelsens virke kan være at fastlægge af de faglige temaer - altså de linjer der skal udbydes på FGU Himmerland.

Kommunens rolle via den kommunale ungeindsats

Alle kommuner skal etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats, der koordinerer de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Et tæt og konstruktivt samarbejde mellem FGU-institutionen og de kommunale ungeindsatser i institutionens dækningsområde er afgørende for, at FGU-institutionen får tilrettelagt uddannelsesforløb, som opfylder kravene og forventningerne til at være det bedst egnede tilbud til at bringe de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.

• Det er den kommunale ungeindsats, som har ansvaret for at målgruppevurdere til FGU.  Målgruppevurderingen er en forudsætning for den unges deltagelse i FGU. Det er således den kommunale ungeindsats, der vurderer, om den unge er i målgruppen og om FGU er det rette tilbud. Vurderingen skal ske i samarbejde med den unge og på baggrund af en helhedsvurdering, hvori både objektive faglige og sociale udfordringer skal indgå.

• Alle unge under 25 år skal have en uddannelsesplan. Dermed også de unge, der skal starte på FGU. Planen skal give retning, overblik og ejerskab for den unge og indeholde et klart uddannelsesmål og relevante oplysninger på tværs af uddannelses-, social- og beskæftigelsesområdet. Uddannelsesplanen er udgangspunkt for den efterfølgende forløbsplan ind i FGU.

• Den unge har ret til en gennemgående kontaktperson, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Den kommunale ungeindsats skal koordinere tildelingen af, at kontaktperson og koordinere/sammentænke indsatsen i forhold til støttekontaktpersoner og sagsbehandlere etc. Det forventes, at nogle af de unge i FGU'en vil få tilknyttet en kontaktperson. Der afventes fortsat en præcisering af målgruppen for ordningen, men forventes at kunne fastlægge et kommunalt serviceniveau indenfor givne rammer.

• Den kommunale ungeindsats skal koordinere den praktikpladsopsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe alle former for virksomhedspraktik i FGU. Koordineringen skal samles på få hænder med brede kontakter. Det betyder, at der specielt for EGU-elever skal aftales et samarbejde med FGU.

Opgaven for kommunerne har været at synliggøre og medvirke til at afdække og anbefale dækningsområderne for de nye institutioner og skoler. Her er det vægtet højt at have en lokal FGU-skole, da det øger sandsynligheden for, at de unge vil vælge skolen til og gennemføre. Samtidigt arbejder kommunen på at flere unge skal blive uddannelsesparate ved en tidlig indsats i grundskolen, og at de unge, der kommer på uddannelseshjælp, så hurtigt som muligt kommer i uddannelse eller job - eller med andre ord, der arbejdes på, at så få unge som muligt har behov for FGU.

Der skal altid arbejdes med en samlet vurdering af mulige tilbud og indsatser, der er det bedste tilbud for den unge. Det kan, selvom den unge umiddelbart tilhører målgruppen for FGU, være en anden indsats end FGU.

Den økonomiske model for skolerne betyder, at skolen kan have et økonomisk incitament til at fastholde elever i et længere uddannelsesforløb på FGU end den unge har behov for, for at sikre en bæredygtig økonomi for institutionen.

Arbejdet omkring organiseringen og opgavevaretagelsen vedrørende den sammenhængende kommunale ungeindsats pågår, og udvalget vil blive orienteret herom senere. Forvaltningen er i dialog med de øvrige himmerlandske kommuner ift. at ensrette visitationsprocedurer og målgruppevurdering. Der vil i løbet af foråret blive afholdt en fælles temadag for relevante medarbejdere på tværs af kommunerne, hvor FGU inviteres til at deltage.