Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet. Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Investeringen i stikledninger og målere mm. sker i takt med tilslutningen, som de mener kommer til at forløbe over fire år.

Sagsfremstilling

Projektforslag har til formål at belyse, om de samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af ledningsnet til forsyning af området.

Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og brugerøkonomien frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 1,5 mio. kr. ekskl. moms over 20 år for Aars Fjernvarme ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

For de forbruger der indgår i projektet, er der en økonomisk fordel på ca. 3.200 kr./år inkl. moms for et parcelhus ved tilslutning til fjernvarme, frem for individuel forsyning med luft til vand varmepumper. Økonomien vil dog afhænge af størrelsen på husene, samt udførelsen af byggeriet.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 575 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Den største del af CO2 emissionerne ved fjernvarmeforsyningen kommer fra kvoteomfattet affaldsforbrænding.

Projektforslaget var sendt i høring hos grundejer og HMN Gasnet fra den 9. januar 2020 til den 6. februar 2020. I høringsperioden er der modtaget høringssvar fra HMN Gasnet, hvor de skrev at de ingen bemærkninger havde.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Cowi har på vegne af Aars Fjernvarme indsendt et udkast til projektforslag, med henblik på at forsyne det nye boligområde ved Strandvejen i Haverslev med fjernvarme. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Center Plan, Byg og Vej har sendt projektforslaget i høring ved grundejer, samt HMN Gasnet. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Beslutning

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at frigive anlægsmidlerne på 350.000 kr. til udførelse af forundersøgelser i Haverslev.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 22/01-2020 lokalplanen for boliger i Haverslev.

Til byggemodningen er det nødvendigt, at få foretaget forundersøgelser. Forundersøgelser dækker her over: Landinspektør, geotekniske undersøgelser og arkæologiske forundersøgelser. Det er estimeret at det er nødvendigt med 350.000 kr., for at kunne få foretaget forundersøgelserne for hele arealet. Lodsejer er varslet, således forundersøgelserne kan påbegyndes umiddelbart efter byrådet har frigivet anlægsmidlerne.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Frigivelse af anlægsmidler til forundersøgelser i forbindelse med byggemodning i Haverslev.

Beslutning

Godkendt, dog således at vi ikke på nuværende tidspunkt ønsker at gå i fælles udbud om indsamling.

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0