Tillæg nr. 1 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018-2029 har været i 8 ugers høring. Rebild Kommune har modtaget tre indsigelser til tillægget. Tillæg nr. 1 primære formål er at etablere en bedre regnvandshåndtering i Støvring for derigennem at forbedre tilstanden i Mastrup Bæk, så der kan opnås målopfyldelse og klimasikring af Støvring. Hertil opstilles en løsning om at anvende en eksisterende sø i Ådalen til regnvandshåndtering. Det er denne beslutning, som har medført de tre indsigelser (vedlagt som bilag).

To af indsigelserne, fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF), omhandler primært brugen af en § 3 beskyttet sø til regnvandshåndtering og hvilke konsekvenser til kan medføre. De konkrete tiltag og afbødende foranstaltninger, som kan laves ved at anvende den eksisterende sø, vil blive håndteret i de tilladelser (udledningstilladelse, § 3 dispensation, m.v.), som skal gives i forbindelse med projektet.

Den sidste indsigelse er fra lodsejeren af søen og Ræven, som ligeledes er utilfreds med anvendelse af søen til regnvandshåndtering. Lodsejerens rådgiver har med indstillingen indsendt alternative løsninger til håndtering af noget af regnvandet, som er forslået ledt til søen. De alternative løsninger foreslås etableret i § 3 beskyttet engareal. I notatet skriver rådgiveren selv, at løsningen, som foreslås i kommunens tillæg, vurderes lettest at opnå dispensation til.

Rebild Kommune og Rebild Vand & Spildevand A/S har gennemgået indsigelserne og de alternative forslag. Det er stadig Rebild Kommunes og Rebild Vand & Spildevand A/S' vurdering at løsningen med anvendelse af eksisterende sø fremstillet i tillæg nr. 1 er den bedste løsning.

For alle parter er der mulighed i forbindelse med det konkrete projekt og de tilladelser der er nødvendige hermed at indgive en klage til klagenævnet.

Der kunne klages over Kommunens afgørelse om miljøvurdering af tillægget. Der er ikke modtaget klager.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation. Til en eventuel ekspropriation skal der deltage et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.

Ingen, området udstykkes af privat byggemodner.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at vedtage tillæg nr. 1 til offentliggørelse og der udpeges et medlem af udvalget til eventuel ekspropriation.

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 323 for området ved Strandvejen i Haverslev. Lokalplanen giver mulighed for 33 nye byggegrunde med åben-lav bebyggelse.

Projektforslag har til formål at belyse, om de samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af ledningsnet til forsyning af området.

En samfundsøkonomisk analyse af projektet viser en fordel på ca. 1,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved at vælge fjernvarme frem for luft til vand varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 1,5 mio. kr. ekskl. moms over 20 år for Aars Fjernvarme ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

For de forbruger der indgår i projektet, er der en økonomisk fordel på ca. 3.200 kr./år inkl. moms for et parcelhus ved tilslutning til fjernvarme, frem for individuel forsyning med luft til vand varmepumper.

I de forbrugerøkonomiske beregninger er regnet med, at investeringen til varmepumper vil blive 81.950 kr. ekskl. moms, hvilket svarer til, at der er lagt 10% oveni prisen for individuelle varmepumper i Energistyrelsens teknologikatalog. Cowi mener, at prisen i Energistyrelsens teknologikatalog er i den lave ende i forhold til, hvad Bolius estimerer for et standardhus og har derfor lagt 10 % oveni prisen. Der er lavet en følsomhedsberegning på investeringen, som viser, at hvis investeringen reduceres med 20 %, så vil der stadig være en samfundsøkonomiske fordel på 1,6 mio. kr. ved at vælge fjernvarme frem for individuel forsyning med luft til vand varmepumper.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 575 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Den største del af CO2 emissionerne ved fjernvarmeforsyningen kommer fra kvoteomfattet affaldsforbrænding.

Det er ikke længere muligt, at pålægge ejendommene tilslutningspligt. Rebild Kommune har ikke erfaring med, hvor mange tilsluttes i nye boligområder, når der ikke pålægges tilslutningspligt. Der er derfor i projektforslaget lavet en breakeven beregning på virksomhedsøkonomien, der viser, hvad tilslutningsgraden skal være før, der ikke er selskabsøkonomiske overskud. Projektet viser, at hvis tilslutningsgraden kommer under ca. 14,1 % så er der ikke selskabsøkonomiske overskud. Det svarer til, at ca. 5 ud af de 33 boliger skal tilkobles fjernvarme for, at der er selskabsøkonomisk overskud. Den lave tilslutningsgrad skyldes, at der allerede ligger en forsyningsledning i området, og at Aars Fjernvarmes produktionsenheder uden problemer kan forsyne det nye område.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Investeringen i stikledninger og målere mm. sker i takt med tilslutningen, som de mener kommer til at forløbe over fire år.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.