Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget

- at udvalget tager orientering om kapacitet på dagtilbud i Støvring til efterretning og drøfter håndtering af kapacitetsudfordring fra 2019

- at finansiering af udvidelse af kapaciteten på 0-5 årsområdet indgår i budgetdrøftelserne for 2018-21

Økonomi

Anslået anlægssum til etablering af 10-30 småbørnspladser samt op til 70 børnehavepladser: 16 mio. kr. Dette beløb er under forudsætning af, at der bygges på egen grund.

Sagsfremstilling

Henover sommeren har Rebild Kommune i samarbejde med Cowi udarbejdet ny befolkningsprognose for Støvring, idet den tidligere prognose ikke tog nok højde for den tilflytning der sker lige nu. Den reviderede befolkningsprognose indeholder følgende tilretninger:

  • Opdateret til faktisk befolkningstal medio juni 2017
  • Boligbyggeprogram opdateret med faktisk antal nye boliger 1.halvår 2017 og opjustering af forventet antal nye boliger i 2. halvår 2017 og frem til 2021. Der er ikke korrigeret i forventet antal nye boliger fra 2022-2031 i forhold til den tidligere prognose.
  • Tilflytningsprofil er tilpasset
  • Forventning til fraflytning er nedjusteret
  • Fertilitetsniveauet i Støvring Ådale er tilpasset.

Resultatet af den nye befolkningsprognosen er, at prognosen nu er løftet for årene 2017 og 2018, så den afspejler den tilflytning der opleves lige nu.

Med baggrund i den nye befolkningsprognose er beregnet et forventet antal børn med pasningsbehov i dagtilbud i årene frem til 2028.

Dagtilbud 0-2 års området

På 0-2 års området er der en kommunal pasningsprocent på mellem 60%-66% beregnet for årene 2014-2016 og forventet for 2017. Pasningsprocenten er udtryk for den andel af aldersgruppen 0-2 år i Støvring, som anvender et kommunalt dagtilbud i Støvring. Pasningsprocenten påvirkes af udbuddet af private pladser, børn fra andre distriker, børn fra andre kommuner og omvendt. Derudover påvirkes pasningsprocenten af at de 0 årige er hjemme en stor del af det første år og kun er i dagtilbud i begrænset omfang, samt at de 2 årige starter i børnehave i alderen 2 år og 11 måneder. I beregningen af antal børn med pasningsbehov i perioden 2019-2028 er forudsat en pasningsprocent på 66%. Forventet antal børn med pasningsbehov i kommunale tilbud er for årene 2019 – 2028 beregnet til mellem 263-277 børn. Der er 253 pladser eksklusiv vippenormering på 15% og 5. barns pladser i dagplejen. Dermed mangler der 10-30 pladser på længere sigt. Udbuddet af private pladser er forudsat uændret.

 

Ser vi kapaciteten på kort sigt frem til 2019, forventes pres på de kommunale tilbud fra efteråret 2017 frem til den nye institution står klar. Der arbejdes fortsat med rekruttering af dagplejere til Støvring. Derudover er der mulighed for brug af 5. barns pladser i dagplejen og eventuel konvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser i en begrænset periode forudsat ledig kapacitet i børnehaverne. Fra efteråret 2019 bliver der igen brug for udvidelse af kapaciteten.

Dagtilbud 3-5 års området

På 3-5 års området er der en kommunal pasningsprocent på mellem 99%-108% beregnet for årene 2014-2016 og forventet for 2017. Pasningsprocenten er udtryk for den andel af aldersgruppen 3-5 år i Støvring, som anvender et kommunalt dagtilbud i Støvring. Når pasningsprocenten er over 100% kan det skyldes indmeldte børn fra andre distrikter og andre kommuner som f.eks. kan være kommende tilflyttere. Antallet af børn med udsat skolestart har også indflydelse på pasningsprocenten. I beregningen af antal børn med pasningsbehov i perioden 2019-2028 er forudsat en pasningsprocent på 105%. Forventningen til antallet af børn med pasningsbehov i kommunale børnehaver er stigende frem til 2021. Afhængigt af pasningsprocenten vil forventningen til antallet af børn med pasningsbehov ligge på mellem 450-480 børn i 2021. Der er 408 pladser eksklusiv vippenormering. Dermed mangler op til 70 pladser. Der er forudsat, at der ikke oprettes private tilbud.

Antallet af børn med pasningsbehov er udtryk for det gennemsnitlige antal børn for hele året. I børnehaverne er der færrest børn i april måned, hvor de ældste børn starter i mini-sfo, og der er er flest børn i marts. Belægningen svinger med 80% i april hvor der færrest børn og 110% når der er flest børn i marts. Vi sammenligner kapaciteten med det gennemsnitlige antal børn og derfor vil der være perioder hvor der er færre børn og tilsvarende perioder hvor der er flere børn i forhold til kapaciteten. Hvis antallet af børn ligger under kapaciteten hele året er det ensbetydende med uudnyttet kapacitet og dermed større udgifter pr. plads.  

På kort sigt forventes antallet af pladser at være dækkende med de løsninger der er besluttet. Der vil en stor del af 2018 være ledig kapacitet, som eventuelt kan give mulighed for omkonvertering af børnehavepladser til vuggestue pladser. Når aftalen om den midlertidige børnehave Svinget ophører pr. august 2019, vil der igen blive mangel på børnehavepladser.

Opsamling 

Samlet kan det med baggrund i den nye prognose konkluderes, at der fra efteråret 2019 vil mangle i alt 10-30 småbørnspladser og op til 70 børnehavepladser i Støvring. Det skal undersøges, om disse pladser skal findes helt eller delvist ved tilbygning til eksisterende institutioner eller skal etableres med nybyggeri. Uanset løsning anbefales fleksibel indretning, så efterspørgsel kan imødekommes bedst muligt.  

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der er lavet løsninger, som kan imødekomme det forventede pasningsbehov inden for de næste 2 år. Vi forventer et pres på 0-2 års området i 2018 og frem til den nye institution står klar i november 2018. Presset forventer vi dog ikke større end at børnene kan rummes ved brug af 5. barns pladser i dagplejen og eventuel konvertering af børnehavepladser.

På længere sigt vil der fra efteråret 2019 igen blive brug for udvidelse af kapaciteten på hele 0-5 år området. Med baggrund i den nyeste befolkningsprognose for Støvring mangler der mellem 10-30 småbørnspladser og op til 70 børnehavepladser.

Beslutning

Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget bestående af Klaus Anker Hansen, Michael Portefee, Peter Bak og Jeanette Sagan anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byåd, at den af Økonomiudvalget udmeldte besparelse på 2,4 mio. kr. udmøntes således:

  • Reduktion af puljen til Fremtidens folkeskole: 0,7 mio. kr.
  • Reduktion i budget til tilsyn i dagplejen: 0,15 mio. kr.
  • Nedlæggelse af EUD-flex: 0,25 mio. kr.
  • Reduktion i budget til ejendomsudgifter på skolerne (overskud ift. faktiske udgifter): 0,9 mio. kr.
  • Udslusningstilbud for unge: 0,4 mio. kr.

Lars Hørsman kan ikke anbefale reduktion af pulje til Fremtidens folkeskole.

Bent Skovgaard og Tommy Degn kan ikke anbefale, at der spares på Børne- og Ungdomsudvalgets område.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler, at fagudvalgets udmeldte driftsramme godkendes og fremsendes til Byrådets 1. behandling af budget 2018-21

Økonomiudvalget, 4. september 2017, pkt. 186:

Økonomiudvalget anviser som besparelse: Reduktion af pulje til investeringer 1,1 mio. kr.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Arbejdsmarkedsudvalget, 4. september 2017, pkt. 72:

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler overfor økonomiudvalg og Byrådet, at

 - basisbudget tildeles som foreslået af forvaltningen

 - finansiering af den udmeldte besparelsesramme på udvalgets område finansieres ved en reduktion af medfinansiering af løntilskud svarende til 0,05 mio kr.

Sundhedsudvalget, 5. september 2107, pkt. 102:

Sundhedsudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at udmøntning af den udmeldte besparelsesramme på 0,5% af udvalgets budgetramme sker ved reduktion af følgende områder:Forebyggende aktivitet i tandplejen 0,15 mio. Kr.
Øget dialog med Region Nordjylland 0,2 mio. Kr.
Aktivitet på ældrecentrene 0,7 mio. Kr.
Reduktion af frivilligområdet 0,25 mio. Kr.
Sundhedsplejen 0,3 mio. Kr.
Sundhedspuljen 0,25 mio. Kr.Sundhedsudvalget ønsker desuden at der tildeles: 2,5 mio.kr. til en pulje til løft af hjemmeplejen
1,6 mio.kr. til genindførsel af demografimodel
0,45 mio.kr. til sygeplejefaglig udredning
0,2 mio.kr. til videreførsel af "Sundhed for pengene"
1 mio.kr. til implementering af nyt omsorgssystem
0,75 mio.kr. til klippekort til hjemmeboende
1 mio.kr. til fastholdelse af serviceniveauet i sundhedsplejen.

Kultur- og Fritidsudvalget, 5. september 2017, pkt. 92:

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byåd, at den af Økonomiudvalget udmeldte besparelse på 0,25 mio.kr. udmøntes således:

- Budgetoverskud Kultur- og medborgerhuse: 75.000 kr.

- Budgetoverskud Forsamlingshuse: 50.000 kr.

- Reduktion af tilskud til forsamlingshuse: 110.000 kr.

- Reduktion af talentudviklingspulje: 15.000 kr.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. september 2017, pkt. 131:

Udvalget besluttede besparelser på:

  • Maskinindkøb 100.000 kr
  • Fortove uden propper 70.000 kr
  • Fjernelse af vejtræer 30.000
  • Vintervedligeholdelse 50.000
  • Pulje til oprensning af søer 100.000

Udvalget opfordrer Økonomiudvalget til at styrke vej-, plan- og byggesagsområdet for at imødekomme behov for arealudvikling og dermed sikre den fysiske udvikling af kommunen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandler de overordnede rammer for budgettet og det videre budgetarbejde på deres møde den 4. september.

Økonomiudvalget tager på dette møde stilling til de respektive fagudvalgs økonomiske driftsrammer til det videre budgetarbejde.

Udvalget skal behandle deres budget 2018-21 ud fra økonomiudvalgets rammeudmelding, som vil foreligge til mødet.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Jævnfør den politisk besluttede budgetproces for 2018-21 skal fagudvalgene behandle Økonomiudvalgets rammeudmelding og indstille fagudvalgets budget til Byrådets 1. behandling den 21. september.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0