Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne og Ungdomsudvalget træffer beslutning om;

- At udbyde projektet som DGNB projekt eller i offentlig fagentreprise.

- At forvaltningen kan indgå rådgiveraftale med en bygherrerådgiver uanset hvilken mulighed der vælges, således at processen kan igangsættes.

- At der frigives økonomi til rådgiver og indledende jordbundsundersøgelser mv.

Ved DGNB projekt skal der frigives 850.000 kr. nu.

Ved offentlig fagentreprise skal der frigives 300.000 kr. nu, samt yderligere forventet 850.000 kr. til totalrådgiver på BUU 14.06.2017

- At der frigives økonomi til indkøb af løst inventar til Svinget (370.000 kr.).

Forvaltningen indstiller, at Børne og ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at der frigves økonomi til de indledende processer samt til inventar.

Økonomi

Vælges der offentlig fagentreprise vil der blive afholdt licitation for totalrådgiver i september. Økonomi til indledende brugerproces og jordbundsundersøgelser ønskes frigives, og det forventes at udgøre 300.000 kr. Dertil kommer yderligere honorarudgifter for færdigprojektering, udbud og byggestyring, midler hertil skal frigives på BY 12.10.2017.

Vælges der DGNB projekt vil bygherrerådgiver udarbejde konkurrencemateriale i august/sep. og vinderprojektet skal godkendes på BUU 15.11.2017, hvorefter anlægsøkonomien skal frigives. Økonomi til bygherrerådgivning, vederlag og jordbundsundersøgelser ønskes frigives, og det forventes at udgøre 850.000 kr.

Til etablering af den midlertidige institution på Svinget skal der frigives 370.000 kr. til løst inventar, som skal flyttes med til den nye institution, når den er færdigbygget.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte d. 30 marts 2017, at der reserveres 15 mio. kr. af anlægsbudget i 2018 til byggeri af ny integreret institution i Støvring.

Placering af institutionen er tidligere behandlet på Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet d. 30. marts, og valget er faldet på område 09.C7, se vedlagte kortbilag. Udkastet til lokalplanen skal behandles på Teknik og Miljøudvalget d. 14 juni 2017. Den nye dag institutionen skal rumme 60 børnehavebørn og 30 småbørn.

 Forvaltningen ønsker, at Børne og ungdomsudvalget tager stilling til hvordan projektet udbydes, og vil i det efterfølgende redegøre for to muligheder.

 Bæredygtigt byggeri – DGNB

Projektet udbydes i totalentreprise - afholdt ved en omvendt licitation, hvor totalentreprenøren bedes om at komme med så meget som muligt indeholdt i projektet ud fra en forudgiven pris. Projektet vil udbydes, så det skal certificeres efter DGNB.

En certificering efter DGNB betyder, at den nye daginstitution skal bygges som et bæredygtigt byggeri. På vedlagte bilag ”DGNB” redegøres nærmere for certificeringsmetoden. Hvis Rebild Kommune vælger dette, sendes et klart signal til omverdenen om at man ønsker høj kvalitet i byggeriet, en sund bygning for både børn og personale og en bygning med lave drift og vedligeholdelsesomkostninger.

Forvaltningen vil i samarbejde med en bygherrerådgiver og en DGNB konsulent udarbejde et byggeprogram og konkurrencegrundlag i samarbejde med brugerne. Herefter udpeges af forvaltningen 3-4 totalentreprenører til at byde på opgaven. Hver totalentreprenør stiller med et team bestående af arkitekter, ingeniører amt DGNB konsulent/auditor. Vi vil modtage tre forskellige projektforslag, som udvalget vil blive præsenteret for i november.

En totalentreprise giver mulighed for at dele af projekteringen og udførelsen kan foregå sideløbende, og det vil være totalentreprenøren som varetager alle planlægnings-, styrings-, og byggeledelsesopgaver. Bygherrerådgiveren og DGNB konsulenten vil følge projektet frem til aflevering.  

I vedhæftet "Procesplan_DGNB" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering ultimo 2018.

Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:

 DGNB projekt – indbudt totalentreprise

Fordele

Ulemper

·  Omvendt licitation – vi får så meget som muligt for pengene og tre konkurrenceforslag at vælge i mellem

·  DGNB certificering er et kvalitetsstempel på bæredygtighed

·  Forventet 5-10 % lavere driftsudgifter end traditionelt byggeri

·  Høj brugersundhed – bygningens indeklima dokumenteres – og der er dokumentation for at forbrugte materialer er miljøvenlige

· Styrke Rebild Kommunes engagement i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling

·  Give samarbejde med øvrige nordjyske kommuner som bygger bæredygtigt

·  Dokumenteret målbar kvalitet på alle parametre i byggeprocessen

·  Der skal kun kontraheres med én totalentreprenør

·  Færre snitflader i forhold til mangelafhjælpning og garantihåndtering

·  Stor brugerinvolvering

·  Stærk signalværdi i at Rebild Kommune tænker bæredygtigt og i lave driftsomkostniger.

·  Meget dokumentation i en DGNB certificering

·  Skønnes at være 3% dyrere end traditionelt byggeri

·  Udgifter til rådgiverydelser og til DGNB konsulent samt til selve certificeringen

·  Det er nyt for Rebild Kommune

·  Der vil blive indbudt 3 totalentreprenører

 Offentlig fagentreprise

Projektet udbydes traditionelt i offentlig fagentreprise, hvor forvaltningen vil udbyde totalrådgivningsydelsen i en indbudt licitation. Totalrådgiveren udarbejder i samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag.

Totalrådgiveren vil stå for hele projekteringen og byggeledelsen. Der udarbejdes et færdigt hovedprojekt, som udbydes offentlig, og hvor entreprenører som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven. Projektet forventes at kunne udbydes december/januar.

I vedhæftet "Procesplan_fagentreprise" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering ultimo 2018.

Offentlig fagentreprise

Fordele

Ulemper

·  Alle entreprenører har mulighed for at byde ind på opgaven indenfor hver deres entreprise

·  Det vil formodentlig være 3% billigere at bygge end et DGNB projekt, hvilket forventeligt vil betyde lidt flere m2

·  Stor brugerinvolvering og samarbejde med en totalrådgiver gennem hele byggeriet

·  Der skal kontraheres med mange entreprenører

·  Eventuelle fejl og mangler/garantisager er fordelt på mange entreprenører

·  Minimal fokus på totaløkonomi og miljøpåvirkninger

·  Kræver meget byggestyring da der er mange snitflader

 -  Den nye institution forventes at kunne afleveres ultimo november 2018, uanset hvilken udbudsmetode der vælges.

 -  Forslag til lokalplanen for grunden vil blive behandlet på TMU 14.06.17.

-  Der er endnu ikke lavet jordbundsundersøgelser af grunden, men de arkæologiske forundersøgelser er bestilt og forventes igangsat i løbet af juni. I både tidsplan og budget er der taget forbehold for eventuel jordforurening eller fund af fortidsminder.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Børne og Ungdomsudvalget bedes beslutte om den nye daginstitution i Støvring skal udbydes som totalentreprise og bæredygtighedscertificeres, eller skal udbydes traditionelt i fagentreprise.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget beslutter at udsætte nogle af moderniseringsprojekterne på hhv. Læringscenter Himmerland samt Terndrup Skole til 2021/22. Dog kan musiklokale på Terndrup Skole samt ABA-anlæg mv. på Læringscenter Himmerland håndteres i 2017/18.

Derved frigøres 9,1 mio. kr. i 2018-20 som anvendes således:

- 2,2 mio. kr. til håndtering af budgetudfordring, Bælum Børneunivers

- 0,4 mio. kr. til klargøring af Sønderup Skole

- 6,5 mio. kr. til løsning 2 i Skørping

Kapacitet i Støvring: Der er afsat 5,7 mio. inkl. renovering af mellemtrin på Karensmindeskolen. Det vil være relevant at afvente yderligere analyse af kapacitetsbehov, inden der tages stilling til behov for yderligere investering.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter prioritering og finansiering af anlægsprojeker på skoleområdet

Økonomi

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling d. 1. februar 2017

Arkitekt Gorm Nielsen har fra oktober 2016 til januar 2017, på foranledning af Rebild Kommunes forvaltning, udarbejdet en samlet moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler i Rebild Kommune.

Der er ved registreringsbesøg på skoler og daginstitutioner, afholdt samtaler med institutionens ledelse og andet relevant personale (daglig leder, AMR, pedel, mv.), foretaget en samlet vurdering af institutionens fysiske rammer. Dette sammenholdes med befolkningsprognose 2016 og prognosen for udviklingen i elev- og klassetal, med henblik på en samlet analyse for henholdsvis kapacitets- og pædagogiske behov.

Moderniseringsplanen beskriver behovet for renovering/ombygning/tilbygning af skolernes og daginstitutionernes eksisterende fysiske rammer. Anlægsarbejderne er prioriteret under hensyntagen til anslåede anlægsudgifter. Dette betyder, at der i udgangspunktet er tænkt, at moderniseringsplanen kan realiseres inden for en periode gående fra budgetår 2017 til og med 2020, såfremt det kan gøres inden for budgetrammen for daginstitutioner og skoler. Såfremt det ikke er muligt at indeholde i perioden 2017-20, afventer resterende anlægsarbejder efterfølgende års budgetlægning og prioritering.

Moderniseringsplanen erstatter tidligere udarbejdede renoverings- og/eller moderniseringsplaner for henholdsvis daginstitutioner fra august 2008 og skoler fra oktober 2008.

Prioriterede opgaver på skolerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

SKOLE

2017

2018

2019

2020

BAVNEBAKKESKOLEN

300

KARENSMINDESKOLEN

3.000**

(2.400)

SKØRPING SKOLE

1.000*

SORTEBAKKESKOLEN

HAVERSLEV/RAVNKILDE AFD. HAVER.

HAVERSLEV/RAVNKILDE AFD. RAVNK.

SULDRUP SKOLE

ØSTER HORNUM BØRNEUNIVERS

TERNDRUP SKOLE

1.800

4.000

BAKKEHUSENE - AFD. BÆLUM

6.600*

BAKKEHUSENE - AFD. BLENSTRUP

LÆRINGSCENTER HIMMERLAND

(1.300)

2.200 (1.450)

I ALT

10.600

4.000

4.000

4.000

 * Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017.

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede skoleprojekter i 2017:

Karensmindeskolen omfatter tilbygning/renovering af mellemtrinets fløj samt tilbygning af musiklokale, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017. Denne tilbygning åbner op for et mere fleksibelt undervisningsområde for mellemtrin, samt anden anvendelse af det tidligere musiklokale.

Skørping Skole omfatter renovering af madkundskabslokale og følger tidsplanen som blev forelagt udvalget d. 9. november 2016. Der indstilles licitationsresultat d. 15.03.2017. Selve renovering er planlagt til at finde sted fra uge 15 til uge 26 i 2017.

Bakkehusene (Bælum børneunivers) omfatter ny tilbygning til skolen, der skal huse nuværende bondegårdsbørnehave. Der arbejdes med 2 forskellige forslag, hvor børne- og ungdomsudvalget skal beslutte hvilken løsning, der skal arbejdes videre med.

Prioriterede opgaver i daginstitutionerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

DAGINSTITUTION

2017

2018

2019

2020

BØRNEHAVEN BAVNEBAKKEN

350**

BØRNEHAVEN SKOVHUSET

2.800** (675)

(4.425)

BØRNEHUSET KRONHJORTEN

BØRNEHAVEN SPIREN

650

BØRNEHUSET TOPPEN

1.100**

(3.400)

BØRNEHAVEN SVANEN

500

BØRNEHUSET SKOVTROLDEN

BØRNEHUSET 100 METERSKOVEN

200

BØRNEHUSET SKOVBJØRNEN

BØRNEHAVEN REGNBUEN

BØRNEHAVEN GRÆSHOPPEN

150

DAGINSTITUTIONEN TUEN

175

1.545

DAGINSTITUTIONEN KLØVERMARKEN

150

BØRNEHAVEN TUMLEHØJ

1.500**

355

ØSTER HORNUM BØRNEUNIVERS

BØRNEHUSET AAVANGEN

450

BAKKEHUSENE - AFD. BÆLUM

BAKKEHUSENE - AFD. BLENSTRUP

I ALT

5.750

4.425

3.575

4.000

* Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017

(For Børnehaven Skovhuset er der medtaget 1.500 t. kr. fra helhedsorienteret energirenovering - dette er med forbehold for, at økonomiudvalget udmønter beløbet d. 08.02.2017. Resterende af de 2.8 mio. kr. dækker over 625 t. kr. der tidligere er prioriteret, samt 675 t. kr. der er prioriteret i moderniseringsplanen 2017) .

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede daginstitutionsprojekter i 2017:

Børnehaven Bavnebakken omfatter renovering af toiletter, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset omfatter ombygning, energirenovering og udvidelse af institutionens kapacitet fra den nuværende normering på 57 børnehavebørn til en nomering på 78 børnehavebørn, eller 60 børnehavebørn og 15 småbørn - som der alternativt lægges op til i moderniseringsplanen. Småbørnsgruppen i Skovhuset vil lette kapacitetsudfordringen for småbørn i Støvring Nord og øge fleksibiliteten for anvisning af småbørn, så udfordringen, som kan opstå i overgangen fra småbørn til børnehave, reduceres i Støvring Nord. Det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehuset Toppen, som i 2017 omfatter om- og tilbygning ved toiletter og garderober, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Tumlehøj omfatter forbedring af toilet- og puslefaciliteter og opførelse af krybberum, samt 1. etape af udvidelse af grupperum, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 1. kvartal 2017.

Småbørnskapacitet i Støvring 

Prioriteringen som fremgår af moderniseringsplanen viser, at kapacitetsmæssige udfordringer fortrinsvis er i henholdvis Støvring nord og Støvring syd.

I Støvring nord er der udfordringer både i daginstitutioner og i distriktets skole - Bavnebakkeskolen. Det øgede kapacitetsbehov gør sig også gældende i aldersgruppen 0 - 2 årige (småbørn). Derfor bør der i sammenhæng med moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler også ses på kapacitetetsbehovet for småbørn i Støvring nord, inden der opstartes anlægsarbejder.

I Støvring syd er kapacitet kun en udfordring for daginstitutionerne, også her gælder udfordringen ligeledes småbørnene. Kapacitetsbehovet der gør sig gældende for Bavnebakkeskolen, foreslås bl.a. løst ved at minimere presset på udskolingen, som jf. moderniseringsplanen kunne gøres ved at gøre Karensmindeskolen til overbygning for Øster Hornum Børneunivers.

I sammenhæng med ovenstående udfordringer med småbørnskapaciteten i Støvring igangsætter forvaltningen analyse af, om der ved gennemførelse af moderniseringsplanen er oprettet tilstrækkelig kapacitet for småbørn i en årrække. Analysen fremlægges for udvalget i 2. kvartal 2017.
 

Læringscenter Himmerland 

Læringscenter Himmerland i Skibsted fremgår i moderniseringsplanen med kapacitetsudfordringer i specialbørnehaven. Det var dog en forudsætning for oprettelse af et specialiseret dagtilbud, at udgifter til bygninger,rengøring, ledelse og administration kunne rummes inden for skolens budget. Der arbejdes med at finde en alternativ løsning til bygningudvidelsen i specialbørnehaven.


Børnehuset Skovbjørnen

Børnehuset Skovbjørnen i Skørping fremgår også af moderniseringsplanen. Bygningen udlejes til Rebild Kommune af Himmerland Boligforening.

Lejekontrakten for Børnehuset Skovbjørnen udløber d. 1/1-2018. Lejemålet kan opsige med 6 måneders skriftlig varsel til den 1. i en måned. Således til opsigelse senest d. 1/7-2017.

Byggeteknisk vurderes bygningen ikke at være tidssvarende. Det høje varmeforbrug og de kolde gulve indikerer, at bygningen bør gennemgå en gennemgribende renovering såfremt den ønskes fastholdt som daginstitution.

Alternativt kan det overvejes at etablere en ny institution i andre mere egnede bygninger eller som nybyggeri.

Rebild Kommune har siden 4. kvartal 2016 været i dialog med boligforeningen omkring flere mulige scenarier vedrørende fremtid brug og huslejeniveau.

Sagen fremstilles for Børne- og Ungdomsudvalget 2. kvartal 2017.

Opsummering ikke igangsatte sager til udvalg 2017 inddelt kvartalsvis:

Børnehaven Tumlehøj 1. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset 2. kvartal 2017.

Børnehaven Toppen 2. kvartal 2017.

Karensmindeskolen 2. kvartal 2017.

Børnehaven Bavnebakken 2. kvartal 2017.

Børnehuset Skovbjørnen 2. kvartal 2017.

Økonomi

Der er fra 2018 budgetteret med henholdsvis 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på daginstitutioner og 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på skoler frem til og med 2020. I 2017 er der desuden afsat 1.500.000 til Suldrup Børnehave og 675.000 til øvrig modernisering. Der er under prioriterede opgaver medtaget 1.5 mio. kr. til Børnehaven Skovhuset, som er midler fra helhedsorienteret energirenoveringspuljen - det forudsættes at disse udmøntes i 2017 af ØK d. 08.02.2017.

Der er i moderniseringsplanen taget højde for allerede prioriterede opgaver på området, som er planlagt til proces i 2017.

Der overføres fra 2016 grundet periodeforskydning, 4.9 mio. kr. fra "moderniseringsplan daginstitutioner" samt 0.8 mio. kr. fra "løbende opsamling - skoler".

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget  

- godkender den udarbejdede moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017-20 som grundlag, for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler.

- godkender prioritering jf. moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler 2017. 

Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 1. februar 2017, pkt. 25

Drøftet.

Børne- og Ungdomsudvalget behandler sagen igen på kommende møde. Forvaltningen udarbejder nærmere analyse af de kommende års forventede kapacitetsbehov i særligt Støvring og Skørping. Udvalget ønsker desuden løsningsmuligheder i forhold til forslag i moderniseringsplanen i Skørping, Støvring og Nørager yderligere belyst.

Sagen genoptages i henhold til beslutning på Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 1. februar 2017.

Fortsat sagsfremstilling

Forvaltningen har jf. beslutning på seneste møde udarbejdet nærmere analyser af de kommende års forventede kapacitetsbehov i særligt Støvring og Skørping. Disse analyser fremgår af punkt 33 og 34 på dagens møde. Af disse punkter fremgår også løsningsmuligheder i forhold til forslag i moderniseringsplanen i Støvring og Skørping med fokus på 0-5 års området. Særligt løsningsforslag på 0-5 års området i Støvring medfører en ændring af rækkefølgen for nogle af forslagene i moderniseringsplanen for daginstitutioner. Dertil kommer, at der på byrådsmødet d. 16. februar 2017 er frigivet økonomi til etablering af småbørnspladser på hhv. Spiren og Rafns Allé.

Nedenfor fremgår en oversigt over budget og udmøntning af disponible midler 2017-19, som afspejler ændret rækkefølge jf. sag nr. 34. Der er ikke foretaget ændringer i budget for 2020 i forhold til sagsfremstilling d. 1. februar 2017.  

Udvalget bad på mødet d. 1. februar 2017 også om, at løsningsmuligheder i forhold til forslag i moderniseringsplanen i Nørager blev yderligere belyst. Forvaltningen har på den baggrund været i dialog med kontraktholdere i såvel børnehave som skole i Nørager og gjort opmærksom på forslag i moderniseringsplanen. Kontraktholderne vil nu drøfte forslagene nærmere med egen betyrelse.

 

På skoleområdet medfører analyserne i Skørping og Støvring ikke på nuværende tidspunkt ændringer i prioriteringer i moderniseringsplan eller i forvaltningens indstilling til mødet d. 1. februar 2017.

Forvaltningen har efter møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 1. februar 2017 modtaget en henvendelse fra bestyrelsen for Børnehuset Åvangen (vedlagt som bilag). Bestyrelsen ønsker bevilling til legepladsfaciliteter til småbørnsgruppen. Forvaltningen henviser til nuværende praksis, hvor daginstitutionerne finansierer udstyr til legeplads af egne budgetter. Specifikt for Børnehuset Åvangen vil den nye tildelingsmodel, såfremt det anbefalede forslag vedtages, give institutionen en noget bedre økonomi end i dag.  

Økonomi

Der er fra 2018 budgetteret med henholdsvis 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på daginstitutioner og 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på skoler frem til og med 2020. I 2017 er der desuden afsat 1.500.000 til Suldrup Børnehave og 675.000 til øvrig modernisering. Der er under prioriterede opgaver medtaget 1.5 mio. kr. til Børnehaven Skovhuset, som er midler fra helhedsorienteret energirenoveringspuljen. 

Der overføres fra 2016 grundet periodeforskydning, 4.9 mio. kr. fra "moderniseringsplan daginstitutioner" samt 0.8 mio. kr. fra "løbende opsamling - skoler".

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget  

- godkender den udarbejdede moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017-20 med anførte ændringer som arbejdsgrundlag for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler.

Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 15. marts 2017, pkt. 35

Godkendt som arbejdsgrundlag for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler med følgende ændringer jævnfør sagsfremstilling:

0-6 års området:

  • Småbørnskapaciteten på Toppen udvides med 5 børn til 20 småbørn i alt i forbindelse med renovering og udbygning. Ibrugtagning i juni 2018.
  • Der etableres 15-20 småbørnspladser i Skovhuset i forbindelse med renovering og udbygning. Ibrugtagning maj 2019.
  • Der bygges ny institution i Støvring med plads til 30 småbørn og op til 60 børneha-vebørn. Institutionen placeres ved det nye boligområde øst for banen tæt på Kron-hjorten. Udvalget anbefaler som udgangspunkt areal 1.
  • Børnehavekapaciteten på Toppen udvides til i alt 60 børn i forbindelse med den re-novering og udbygning. Klar til ibrugtagning i juni 2018.
  • Der etableres 3 ekstra børnehavepladser i Skovhuset i forbindelse med renovering og udbygning. Klar til ibrugtagning maj 2019.

Skoler:

  • Læringscenter Himmerland i Skibsted fremgår i moderniseringsplanen med kapaci-tetsudfordringer i specialbørnehaven. Det var en forudsætning for oprettelse af et specialiseret dagtilbud, at udgifter til bygninger, rengøring, ledelse og administration kunne rummes inden for skolens budget. Der arbejdes med at finde en alternativ løsning til bygningsudvidelsen i specialbørnehaven jævnfør sagsfremstilling.

 Endelig prioritering på skoleområdet afventer løsning i Skørping.

Bent Skovgaard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagen genoptages i henhold til beslutning på Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 15. marts 2017.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på møde d. 15. marts 2017, at endelig prioritering af moderniseringsplan på skoleområdet 2017-20 skulle afvente løsning i Skørping. Løsning i Skørping er til behandling på dagens møde, hvorfor prioritering af moderniseringsplan på skoleområdet genoptages. Forvaltningen præsenterer nedenfor forslag til udmøntning, som indebærer en række ændringer og forskydninger:

- Læringscenter Himmerland: behov for om- og tilbygning til specialbørnehave forventes løst ved anden udnyttelse af eksisterende lokaler. Der er dog behov for etablering af ABA anlæg og ændringer ved lærerforberedelse (200.000 kr.). Renovering af musik- og tumlesal udsættes og indgår i fornyede overvejelser om anvendelse af den samlede bygningsmasse, når ny leder er ansat pr. 1.8.17.

- Terndrup Skole: renovering af pædagogisk læringcenter samt mellemtrin og udskoling foreslås udsat til 2021-22. Ændring vedrørende musiklokale er dog nødvendig snarest mulig og foreslås gennemført i 2017/18

- Skolerne i Støvring: midler afsat til renovering af skolerne i Støvring (i alt 5,7 mio kr.) foreslås fastholdt, indtil kapacitetsbehov er nøjere afdækket

- Ovenstående forskydninger frigiver i alt 9,1 mio kr. af budgettet afsat til modernisering af skoler i 2017-20. Følgende projekter skal som udgangspunkt finansieres inden for denne ramme:

- 2,2 mio. kr. ekstra til Bælum Børneunivers fratrukket evt besparelse jf. punkt 87 på dagens møde.

- 16 mio. kr. til ombygning og udbygning af Lilleskolen på Skørping Skole samt renovering af SFO til børnehave, såfremt udvalget peger på dette løsningsforslag. Alternativt kan op til 8 mio. kr. foreslås flyttet fra moderniseringsplan for skoler til moderniseringsplan for dagtilbud til finansiering af løsningsforslag 1 jf. sag 86 på dagens møde

- Kapacitetsudfordringer i Støvring, som ikke kan dækkes af de midler, som allerede er afsat i moderniseringsplanen. Afklaring af behov for investering afventer jf. sag 88 på dagens møde

Der resterer således en samlet budgetudfodring på 9,1 mio kr. plus evt. yderligere behov i Støvring. Dertil kommer behov for at fremrykke investeringer inden for perioden.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Genoptagelse af sag i henhold til beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 15. marts 2017.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0