Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager disponeringsregnskaberne til efterretning.

Økonomi

Der er et forventet merforbrug på området for særlige dagtilbud på samlet 5,9 mio. kr. inklusiv overført merforbrug fra regnskab 2016, mens der p.t. er et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. specialundervisningsområdet. Mindreforbruget på specialundervisningen skal dog tages med forbehold.

Samlet set er der p.t. et forventet merforbrug på 5,1 mio.

Sagsfremstilling

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud og specialundervisning er et bud på, hvordan regnskabet for 2017 ender på de to områder samlet set.

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens §32. Visitation foretages af det centrale visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år og senest her i maj måned, hvor alle børn er revurderet.Disponeringsregnskabet ultimo maj 2017:

 Tilbudstype

Antal børn maj måned

Disponeret udgifter

Specialtilbud

 9 børn

3.430.005

Støtte i egne børnehaver

 11 børn

 2.054.237

Samlet disponering

5.484.242

Budget

 2.081.300

Merforbrug indeværende år

3.402.942

Overført merforbrug fra 2016

 2.498.999

Samlet forventning til 2017 inklusiv overførsel fra 2016

 5.901.941

Samlet set forventes der et merforbrug på området på 5,9 mio. kroner. inklusiv overførslen fra rengskab 2016 på 2,5 mio. kr.

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler/dagbehandlingstilbud.

Midlerne til specialundervisning for skolens egne elever i kommunens egne specialklasser er delvist udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler, Skibstedskolen samt specialklasser og skoler udenfor kommunen.

Nedenstående viser en oversigt over det samlede budget og hvordan midler fordeles jf. visitationerne på området ultimo maj måned.

Det forventede mindreforbrug på specialområdet forventes at være på næsten 0,8 mio. kroner. Dette mindreforbrug skal dog fortsat tages med et lille forbehold, da der fortsat kan ske ændringer retsen af året.

Siden sidst er der sket en del ændringer blandt andet er de sidste revisitationer for kommende skoleår på plads, som har betydet ændringer for nogle elever, der er tilflyttet elever fra andre kommuner med et behov for speciltilbud og endelig er der er takststigninger i nogle tilbud fra 1. august.

Nedenstående viser en oversigt over udviklingen i antal elever fra Rebild Kommune gennem 2017 og antal elever i de forskellige specialtilbud.

(Tilbud med mindre end 2 elever ikke medtaget)

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud viser et forventet merforbrug på området for særlige dagtilbud på samlet 5,9 mio. kr. inklusiv overført merforbrug på 2,5 mio. kr. fra regnskab 2016. Disponeringsregnskabet for specialundervisning viser p.t. et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget på specialundervisningen skal dog tages med forbehold, da der fortsat kan ske ændringer i løbet af året.

Samlet set er der p.t. et forventet merforbrug på 5,1 mio. kr.

Beslutning

Taget til efterretning.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter disponeringsregnskabet og taget det til efterretning.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et udgiftsniveau for 2017 svarende til budgettet.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2017 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der i år et budget på 67,4 mio. kr. inklusiv overført mindreforbrug fra regnskab 2016 på 1 mio. kr.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 61,3 mio. kr., dermed er der knap 6,2 mio. kr. tilbage af budgettet til at dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført forventet stopdato og tæller kun med frem til forventet ophør. Afgang af disponerede udgifter vil derfor kun komme ved ophør før forventet stopdato.

I forhold til seneste opgørelse er de disponerede udgifter steget med 0,6 mio. kr., hvormed forventet tilgang for resten af året er nedskrevet med tilsvarende beløb.

Ændringerne omfatter følgende:

Tilgang: 2,8 mio. kr. (31 nye indsatser)

Afgang: -2,3 mio. kr. (28 indsatser)

Ændringer i eksisterede: 0,1 mio. kr. (47 indsatser)

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Der er pr. maj disponeret 61,3 mio. kr. af budgettet på 67,4 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2016 på 1 mio. kr. Dermed er der knap 6,2 mio. kr. tilbage til tilgange og ændringer af indsatser resten af året. Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et udgiftsniveau svarende til budget 2017.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0