Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt en tilgang som er mindre end 3 mio. kr. resten af året, og det indikerer et lille mindreforbrug på området.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2017 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der i år et budget på 67,4 mio. kr. inklusiv overført mindreforbrug fra regnskab 2016 på 1 mio. kr.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 64,5 mio. kr. Dermed er der knap 3 mio. kr. tilbage af budgettet til at dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført forventet stopdato og tæller kun med frem til forventet ophør. Afgang af disponerede udgifter vil derfor kun komme ved ophør før forventet stopdato.

I forhold til seneste opgørelse er de disponerede udgifter steget med 0,3 mio. kr., forventet tilgang for resten af året er nedskrevet med tilsvarende beløb.

Ændringerne omfatter følgende:

Tilgang: +0,6 mio. kr. fordelt på 6 nye indsatser

Afgang: -0,5 mio. kr. på 1 indsats

Ændringer i eksisterede: +0,2 mio. kr. fordelt på 26 indsatser

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget

Der er pr. september disponeret 64,5 mio. kr. af budgettet på 67,4 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2016 på 1 mio. kr. Dermed er der knap 3 mio. kr. tilbage til tilgange og ændringer af indsatser resten af året. På nuværende tidspunkt forventer Center Familie og Handicap en tilgang som er mindre end 3 mio. kr. resten af året, og det indikerer et lille mindreforbrug på området.

Beslutning

Godkendt.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender dagsordenen.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0