Sagsfremstilling
Den eksisterende Handicappolitik blev godkendt i 2012. Handicaprådet ønsker nu, at få revideret politikken og gjort den mere handlingsorienteret og levende med indsats og ansvar fra alle kommunens fagområder. De to hovedlinjer i revideringen vil udover en klar definition af handicapbegrebet henholdsvis være:- Ligestilling af mennesker med handicap
- Fokus på fysisk-, kommunikativ-, social- og holdningsmæssig tilgængelighed Arbejdet med de to hovedlinjer skal føre til en række konkret, formulerede handlinger i et samarbejde mellem interessenter fra Handicaprådet, pårørende, borgere, kommunale konsulenter fra alle kommunens fagområder m.fl. I forbindelse med revideringen ønskes en gennemskrivning af den eksisterende politik med det for øje at gøre den mere tilgængelig og konkret. Slutproduktet vil derfor blive en kortere politikdel og en handlingsorienteret del.Organisering og proces
Der foreslås nedsat en styregruppe bestående af følgende – 1 politiker fra Handicaprådet som formand, 2 forenings/bruger repræsentanter fra Handicaprådet, 1 centerchef fra Familie – og handicap samt to konsulenter fra organisationen, hvoraf den ene vil lede processen. Til at give løbende input og ejerskab fra og for fagområderne foreslås nedsat en arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra kommunens fagområder. Styregruppens arbejde vil bestå i at lægge linjerne for den reviderede politik bl.a. ved at definere mål- og interessentgruppe. Disse definitioner er centrale af få på plads i forhold til planlægning af interessentmødet i efteråret 2018, men også i forhold til hvem der skal høres, når styregruppen efter interessentmødet sender oplæg til den reviderede politik i høring.
Interessentmødet er kernen i processen, idet det er her styregruppen gennem oplæg, drøftelser og meningstilkendegivelser fra interessentgruppen får input til, hvilket indhold og retning handleplanerne skal have for at give mening i hverdagen for interessenterne.
Der vil løbende blive kommunikeret om udviklingen i processen og opfordret til involvering fra interessenter. Tidsplan
Oplægget for en tidsplan for revidering af Handicappolitikken er følgende. Det forventes at der kan præsenteres en revideret politik i begyndelsen af 2019.
Trin |
Dato/periode |
Aktivitet |
1 |
Maj 2018 |
Samtlige fagudvalg behandler kommissorium |
2 |
29. maj 2018 |
Møde i Handicaprådet |
3 |
Juni 2018 |
Styregruppemøde – definition af målgruppen, interessentmøde (deltagere) og mål |
4 |
28. august 2018 |
Møde i Handicaprådet |
5 |
19. September 2018 |
Interessentmøde |
6 |
Oktober 2018 |
Politiktilblivelse på baggrund af interessentmøde |
7 |
Oktober 2018 |
Styregruppemøde |
8 |
November 2018 |
Samtlige fagudvalg behandler politikudkast |
9 |
November/december 2018 (4 uger) |
Høringsperiode |
10 |
Oprindelig mødedato 6. november rykkes til høringsperioden |
Møde i Handicaprådet |
11 |
December/Januar 2018 |
Endelig tilretning af politik |
12 |
Februar/marts 2019 |
Godkendelse af Handicappolitikken i samtlige fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet |