I forbindelse med forhøringen var udsendt en debatfolder. Folderen er vedlagt til orientering. De modtagne høringssvar er samlet i den vedlagte fil. Høringssvarene er resumeret og kort kommenteret i vedlagte notat.

Ud fra det senest boligbyggeprogram (prognose for antal nye boliger) fra starten af 2018, forventes et arealbehov på ca. 6 ha i Haverslev og 2 ha i Sørup de næste 12 år, hvis der regnes med et gennemsnitligt antal boliger per hektar.

I Haverslev udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 03.B240 til et 6 ha stort område nordvest for Mølhøjvangen. Samtidig aflyses samme ramme for et areal på 1,4 ha på Tranevej. Arealet som aflyses er vist på vedlagte kort. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 2.2.6 og ligger i byzone. Hvorfor der samtidig skal træffes beslutning om, at sende forslag om aflysning af lokalplanen og tilbageførelse af arealet til landzone i høring. Arealet dyrkes i dag landbrugsmæssigt. Grundejeren blev orienteret i forbindelse med forhøringen, men har ikke indgivet et høringssvar.

Haverslev-Ravnkilde Lokalråd og Haverslev Borgerforening samt en nabo på Mølhøjvangen har foreslået, at området i Haverslev skal følge samme principper som Mølhøjvangen. Dette anbefaler forvaltningen ikke. Der er et stort arealudlæg per bolig på Mølhøjvangen. Ca. 50% mere end hvad der normalt bruges i kommunen. En fortsættelse af dette vil give en meget spredt by samt et unødvendigt stort arealforbrug.

I Sørup udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 11.B320 til et ca. 2,3 ha stort areal ved Råbjergvej. Det nye boligområde vil blive en udvidelse af det eksisterende på Råbjergvej.

Grundejerforeningen Råbjergvej samt en nabo på Råbjergvej har foreslået, at der kun tillades byggeri i 1 etage. Den eksisterende ramme 11.B320 tillader bygninger i 2 etager. De eksisterende lokalplaner for Råbjergvej tillader byggeri i 1½ etage. På trods af lokalplanerne er alle boligerne på Råbjergvej opført i 1 etage. Dog er boligerne syd for Råbjergvej ud til Hjedsbækvej i 1½ etage. Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres ved etageantallet i kommuneplanrammen. Det er stadig muligt, at mindske det tilladte antal etager i den senere lokalplan. Råbjergvej er et karakteristisk nyere parcelhusområde, hvor der naturligt vil kunne indpasses byggeri i 2 etager selvom, der ikke er andre 2 etagers parcelhuse i Sørup.

Der er i kommuneplantillæggets bilag 1 lavet en opgørelse for arealbehovet til nye boligområder i Rebild Kommune. Der er for kommunen som helhed fundet et større arealbehov end det, som udlægges i kommuneplantillæg nr. 11. Det forventes, at der senere fremlægges en sag til politisk behandling om yderligere udlæg i andre byer.

Efter § 29 A, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne. Efter planlovens § 46 kan ejere kræve erstatning for faktisk afholdte udgifter med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone, fx udgifter til arkitekt eller advokat for bistand med henblik på arealets udnyttelse i byzone. Staten betaler 1/3 af udgifterne til erstatning.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Der er kommet ny drikkevandsbekendtgørelse, og derfor er der behov for et nyt administrationsgrundlag for opfølgning på vandkvalitetssager hos ikke-almene vandforsyninger. Den nuværende håndhævelsesvejledning, som forvaltningen hidtil har administreret efter, er vedtaget af TMU d. 27.09.2011.

Ikke-almene vandforsyninger

I Rebild Kommune er der ca. 1200 ikke-almene vandforsyninger. En ikke-almen vandforsyning er en vandforsyning, der forsyner 1-9 husstande. Det er forskelligt, hvordan en vandforsyning skal kontrolleres. Det der afgør hvilken kontrol, der skal foretages er hvor meget vand der indvindes, hvor mange husstande der forsynes og hvilken type forbruger vandet leveres til. I nedenstående tabel kan ses opdelingen af vandforsyningerne.

I ”Bilag 1 – ”Ændringer til det eksisterende administrationsgrundlag” er det beskrevet hvordan de forskellige sagstyper hidtil har været håndteret, og hvordan forvaltningen foreslår håndteringen ændret i forhold til de nye regler. Forvaltningen foreslår bl.a. at der ændres på reaktionen ved overskridelser af kvalitetskravet for nitrat, så der ikke længere tillades nitratindhold mellem 50 og 100 mg/l.

Der er i bilag 2 præsenteret to mulige løsningsmodeller (Løsningsmodel A og Løsningsmodel B) til håndteringen af de enkeltindvindere, der ikke længere er omfattet af obligatorisk kontrol samt forslag til håndteringen af vandkvalitetssager i overgangsperioden mellem den gamle og nye håndhævelsesvejledning.

I løsningsmodel B lægges op til, at vandforsyninger omfattet af obligatorisk kontrol (kontrolprogram eller forenklet kontrol) håndteres efter Bilag 2. Enkeltindvindere uden obligatorisk kontrol med kendte forureninger "sættes fri" med information om forureningens potentielle skadevirkninger og anbefalinger om tiltag. Derved vurderer forvaltningen, at enkeltindvinderne har den tilstrækkelige viden til at kunne reagere på en måde så de kan sikre egen sundhed.

Løsningsmodel A beskriver en model hvor enkeltindvindere med kendte forureninger, håndteres på samme måde som ved øvrige forsyninger (efter Bilag 2) og f.eks., ved et nitratindhold på mere end 50 mg/l, skal have en anden vandforsyning eller forbedre vandkvaliteten.

Forvaltningen indstiller, at udvalget vælger løsningsmodel B, da denne model vurderes at være tilstrækkelig og kan løses med eksisterende ressourcer.

Den foreslåede Løsningsmetode B kan løses med de nuværende ressourcer på området.

Forvaltningen indstiller