Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

De tilbudte erstatningssummer udgør 15.632 kr, hvortil eventuel strukturskade- og afgrødeerstatning på maksimalt 1.000 kr.

Sagsfremstilling

På åstedsforretningen og indenfor en frist på 4 uger fra denne har ejere, brugere eller andre, der direkte eller indirekte berøres af den planlagte ekspropriation, ret til at fremkomme med bemærkninger til den planlagte ekspropriation, til at fremsætte forslag til ændringer og til at fremsætte de synspunkter, som de mener bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse.

Klagefristen udløber den 25. august - altså efter Teknik og Miljø udvalgsmødet den 15. august og efter Økonomi udvalgsmødet den 22. august. Skulle der mod forventning komme bemærkninger/ændringsforslag i perioden 15. august til 28. august vil disse blive fremlagt på byrådsmødet den 30. august, så de berørte ejere har haft 4 ugers klagefrist.

Den over åstedsforretningen førte protokol er vedlagt som bilag - de fremsatte erstatningstilbud er også vedlagt. De to berørte lodsejere har begge tilkendegivet, at de kan acceptere det fremsatte erstatningstilbud. Der er modtaget bemærkninger fra én lodsejer, som kan læses i protokollen. De indkomne bemærkninger er i forhold til anlægsarbejdet.

Den samlede tilbudte erstatningssum er 15.632 kr.. Herudover kan der forekomme strukturskade- og afgrødeerstatning (opgøres efter anlægsarbejdet er afsluttet) der skønsmæssigt vil beløbe sig til maksimalt 1.000 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På byrådsmødet den 28. juni 2018 blev det besluttet, at ekspropriere til cykelstien ved Skaarupvej i Ravnkilde. Der er den 27. juli afholdt åstedsforretning med henblik på, ved ekspropriation, at gennemføre de nødvendige arealerhvervelser til cykelstien. Der ønskes nu truffet endelig beslutning om at ekspropriere til cykelstien.

Beslutning

Udvalget besluttede, at besparelsesforslag undersøges nærmere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om

at annullere licitationen
at undersøge besparelsesmuligheder, herunder om kommunens driftsenhed kan udføre opgaven billigere 
 

Økonomi

Licitation:

I bilag "Nibevej, økonomisk oversigt juli 2018" fremgår det at budgettet er overskredet med ca. 2,5 mio. kr. hvortil der skal lægges 300.000-500.000kr. kr. til speciel muld. Det kan derfor forventes at der skal spares ca. 3. mio. kr. i projektet, medmindre der gives en tillægsbevilling.

Sagsfremstilling

Licitation:

På byrådsmødet 30. marts 2017 blev der godkendt reserveret 2,2 mio. ekstra til cykelstiprojektet udover de allerede afsatte 5. mio, som følge af beslutning om etablering af dobbeltrettet cykelsti samt valg af strækningslængden af cykelstien fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej. Det økonomiske overslag, som blev udarbejdet i denne forbindelse, baserede sig på erfaringspriserne fra et sammenligneligt cykelstiprojekt på Grynderupvejen, på daværende tidspunkt. På byrådsmødet blev budgettet derfor hævet til de nuværende 7,2 mio. kr.

Torsdag den 28. juni 2018 blev der afholdt licitation, hvor fire ud af fem indbudte entreprenører gav tilbud. Forinden licitationen blev der i foråret 2018 udarbejdet et overslag baseret på priser fra projekter i nærområdet, der har været udbudt i foråret 2018.

I bilag "Nibevej, økonomisk oversigt juli 2018" fremgår det, hvordan priserne på entrenøropgaver har været stigende siden 2017. Af bilaget fremgår det at der mangler ca. 2,5 mio kr., hvoraf det kan ses at det er entreprenørudgifterne, som giver det store udslag. Oveni de 2,5. mio kr. skal der lægges en ekstra udgift på anslået 300.000 - 500.000 kr. til udlægning af speciel muld, som er foreskrevet i den nyligt modtagne nedsivningstilladelse.

Det fremgår af de modtagne tilbud, at budgettet på 7,2 mio. kr. dermed ikke kan overholdes. Gennemførelse af projektet forudsætter gennemførelse af besparelser, herunder om licitationen skal annulleres med henblik på at undersøge om arbejderne kan udføres billigere af kommunens driftsenhed. Derudover er der mulighed for at undersøge andre mulige besparingsforslag, der ikke er prissat nærmere.

Tidsplanen for realisering af projektet vil blive påvirket gennem afsøgning af besparelser, der ud fra det foreliggende vil omfatte følgende trin:

- at licitationen annulleres, sådan;

- at der kan undersøges besparelsesmuligheder, herunder om kommunens driftsenhed kan udføre opgaven billigere.

Det vurderes ikke at være en oplagt mulighed at entreprenørtilbud accepteres og budgettet søges hævet med en tillægsbevilling på 3. mio, eller at aflyse licitationen og udbyde projektet igen til private entreprenører.

Ved et genudbud er der risiko for at projektet lander på samme økonomiske niveau, hvis ikke højere, da tendensen er at priserne er stigende. Det skal også tages i betragtning at indskrænkninger i projektet som det foreligger nu, fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej, ikke alene kan hente ca. 3. mio. kr.

Mulighederne for besparelser er dermed således:

  1. Længden af cykelstistrækningen afkortes, så der fx. kun etableres cykelsti syd for Øster Hornum
  2. I stedet for at afgrave de forventede store mængder muldjord under cykelstien ned til bæredygtig underlag, kan der udlægges geonet, hvorved jordarbejderne kan minimeres
  3. I stedet for at bortskaffe overskydende jord, kan det overvejes at udsætte noget af jorden på de omkringliggende marker efter aftale med lodsejerne.
  4. Aflyse licitationen med henblik på at undersøge om egen driftsenhed kan udføre arbejderne billigere

AD 2: Ved denne løsning er der en risiko for at der kan ske mindre sætninger langs cykelstien. Konsekvenserne af disse potentielle sætninger kan reduceres ved at udlægge slidlag på cykelstien min. et år efter anlæg. 

AD 3: Det er valgt i projektet at bortskaffe overskydende jord langs cykelstien. Hvis jorden udsættes på markerne kan det have betydning for det afvandingsprojekt, der er udarbejdet for cykelstien. Der er foretaget beregninger på hvor meget vand der vil strømme til grøfterne, og hvor det vil strømme hen.  

Ekspropriation:

På byrådsmødet 30. marts 2017 blev det besluttet, at ekspropriere arealer til cykelstien på Nibevej fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej. Der er den 28. og 29. maj 2018 holdt åstedsforretning med henblik på, ved ekspropriation, at erhverve de nødvendige arealer til cykelstien. Arealerhvervelsen skal senere godkendes endeligt af byrådet. Det skal her bemærkes, at ved byrådets endelige godkendelse af ekspropriation forudsættes det, at kommunen skal kunne realisere projektet, herunder at den økonomiske ramme er til stede. Det er derfor valgt at udskyde byrådets beslutning om ekspropriation, indtil der er undersøgt besparelsesmuligheder.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I 2017 blev det besluttet, at der skal etableres dobbeltrettede cykelstier på Nibevej fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej, nord og syd for Øster Hornum. Der blev holdt åstedsforretning til ekspropriering af de nødvendige arealer mandag og tirsdag den 28. og 29. maj 2018. Torsdag den 28. juni 2018 blev der holdt licitation, hvor fire ud af fem indbudte afgav tilbud, der overskrider den afsatte økonomiske ramme. Der skal dermed træffes beslutning om at annullere licitationen med henblik på at finde besparelser for at kunne realisere projektet, herunder at udsætte den endelige ekspropriation indtil der er sikkerhed for at den budgetmæssige ramme kan overholdes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0