Borgerrådgiverens opgaver

Det overordnede formål med en borgerrådgiverfunktion er at styrke dialogen mellem borger og kommune og derigennem medvirke til, at der ydes en god borgerservice med borgeren i centrum. Borgerrådgiveren skal medvirke til at sikre borgerens klageadgang og konstruktivt bruge henvendelser fra borgerne til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgerrådgiveren skal desuden gøre det enklere for borgeren at navigere i det kommunale system og bidrage til sikring af borgerens retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Ud fra dette kan borgerrådgiverens opgaver defineres sådan:

Borgerrådgiveren  

• rådgiver og vejleder borgere, så det bliver lettere at henvende sig til kommunen,
• bistår med at genskabe dialogen mellem borgeren og kommunen, hvis den er gået tabt - herunder arrangere og deltage i møder mellem borgeren og kommunen,
• vejleder borgeren om administrative klagemuligheder og klageinstanser i sager, der vedrører kommunen,
• hjælper borgeren til bedre at forstå den afgørelse, som kommunen har truffet,
• oplyser om sagsbehandlingsprocedurer,
• opsamler og viderebringer erfaringer om sagsbehandlingen til administrationen, så kommunen derved får mulighed for at tage stilling til eventuelle forbedringsmuligheder.

Borgerrådgiveren skal herudover rapportere halvårligt til Byrådet. Rapporten skal som minimum indeholde oplysninger om antallet og typer af sager, som borgerrådgiveren har haft det sidste halve år. Desuden skal rapporten en gang årligt indeholde oplysninger om, hvilke tiltag borgerrådgiveren har medvirket til at få sat i værk med henblik på at forbedre den kommunale sagsbehandling.

Borgerrådgiveren kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne, men har ikke kompetencen til eksempelvis at omgøre kommunens afgørelser, behandle klager, der skal behandles af andre administrative klageinstanser, behandle klager over politiske beslutninger, at behandle sager vedrørende kommunens personale og deres ansættelsesforhold, og at sagsbehandle på vegne af kommunens forvaltning.

Det organisatoriske tilknytningsforhold

Der er mulighed for at oprette borgerrådgiverfunktionen efter den kommunale styrelseslov § 65 e. Det er imidlertid ikke et krav, at funktionen oprettes efter den kommunale styrelsesloven § 65 e, og det er derfor også muligt at undlade dette.

Når funktionen oprettes efter den kommunale styrelseslov, er udgangspunktet, at den øverste daglige ledelse varetages af byrådet. Byrådets øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen er af overordnet karakter, og Byrådet kan overlade dele af - eller samtlige - ledelsesopgaver vedrørende borgerrådgiverfunktionen til kommunale chefer. Den øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen omfatter ikke nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold, og en beslutning om at overlade ledelsesbeføjelser til en kommunal chef indebærer ikke, at den kommunale chef får instruktionsbeføjelser for så vidt angår indholdet af sagerne. Dette fremgår af bemærkningerne til den kommunale styrelseslov § 65 e.

Oprettelse af funktionen efter den kommunale styrelseslov kræver, at styrelsesvedtægten fastsætter borgerrådgiverens opgaver. Rebild Kommunes styrelsesvedtægt skal ændres i tilfælde af, at borgerrådgiverfunktionen oprettes efter den kommunale styrelseslov. Det kræver en behandling af styrelsesvedtægten på to selvstændige byrådsmøder. Opslag af stillingen vil tidligst kunne finde sted, når styrelsesvedtægten er ændret og færdigbehandlet på de to byrådsmøder.

Hvis borgerrådgiverfunktionen ikke oprettes efter den kommunale styrelseslov, er der ikke udstukket rammer for organiseringen og administrationen af funktionen.

Ud fra dette kan følgende to modeller for organisering af funktionen være relevante. (Ved begge muligheder forudsættes det, at borgerrådgiveren to gange årligt rapporterer til Byrådet som beskrevet ovenfor).

Model 1. Borgerrådgiverfunktionen oprettes efter den kommunale styrelseslov § 65 e

Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Byrådet. Borgerrådgiveren er dermed ikke en del af den kommunale administration og er derfor uafhængig af kommunens forvaltning. Borgerrådgiverfunktionen placeres som en selvstændig enhed udenfor kommunens øvrige administration. Hensigten med den organisatoriske placering er at afskærme borgerrådgiveren, da det er vigtigt, at borgerrådgiveren fremstår som uvildig garant for borgerens retssikkerhed. Den daglige ledelse af funktionen tildeles kommunaldirektøren, men kommunaldirektøren vil ikke have nogen instruktionsbeføjelse for så vidt angår borgerrådgiverens opgaveløsning.

Model 2. Borgerrådgiverfunktionen oprettes ikke efter den kommunale styrelseslov

Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af kommunaldirektøren. Borgerrådgiverfunktionen placeres som en selvstændig enhed udenfor kommunens øvrige administration, og borgerrådgiveren refererer direkte til kommunaldirektøren. Borgerrådgiveren vil derfor være uafhængig af kommunens øvrige forvaltning. Hensigten med den organisatoriske placering er at afskærme borgerrådgiveren, da det er vigtigt, at borgerrådgiveren fremstår som uvildig garant for borgerens retssikkerhed. Kommunaldirektøren varetager den daglige ledelse af funktionen og har instruktionsbeføjelsen for så vidt angår borgerrådgiverens opgaveløsning herunder løsning af andre opgaver i evt. ledig tid.

Økonomi

Finansieringen af borgerrådgiveren er indarbejdet i budgettet for 2015.

Forvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget godkender, at borgerrådgiveren beskæftiges med de beskrevne opgaver.

at Økonomiudvalget tiltræder, at borgerrådgiveren rapporterer til Byrådet to gange årligt 

at Økonomiudvalget vælger, om borgerrådgiverfunktionen skal oprettes efter model 1 eller model 2. 

Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 324:

Godkendt efter model 1 med Byrådet ændret til Økonomiudvalget.

Der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af Leon Sebbelin, Allan Busk, Gert Fischer, Ole Frederiksen og kommunaldirektøren.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fortsat sagsbehandling

Forvaltningen gør opmærksom på, at det ikke er muligt at kombinere model 1 med at Økonomiudvalget ansætter og afskediger jævnfør vedlagte notat. 

Det indstilles, at Økonomiudvalget beslutter, hvilken af de i notatet beskrevne modeller, der ønskes benyttet. 

Genoptagelse af sag

Udvalget besluttede på mødet den 27. oktober at fjerne i størrelsesordenen 3.000 tons overskydende slagge fra ejendommen Smidievej 22, Bælum ved at acceptere tilbud fra IF Recycling om at genanvende slaggen i Aalestrup. Det viste sig efterfølgende, at virksomheden ikke umiddelbart kunne opnå den fornødne godkendelse til at modtage slaggen. Dette ville kunne falde på plads i løbet af 3-4 uger, såfremt virksomheden ville kunne dokumentere, at at produktet er teknisk egnet til anvendelsen.

Den overskydende slagge er blandet op med rester af træ og dermed vil slaggen sætte sig, efterhånden som det organiske materiale omsættes. Det betyder, at slaggen er svært anvendelig som indbygning.

Forvaltningen har været i dialog med Jørgen Rasmussen Gruppen om at genanvende slaggen i et projekt i Aalborg. Firmaets rådgiver, Rambøll, har foreslået, at slaggen køres igennem et 10 mm sold, derpå valses og igen køres igennem et 10 mm sold. Det vil fjerne de fleste trærester. Herefter anbefales det, at slaggen udlægges i 2-3 tynde lag på 10-20 cm. Konkret indebærer projektet, at der udlægges en bentonitmembran, 0,5 m flyveaske og herpå et tyndt lag af den overskydende slagge. Der skal mindst være 0,5 m mellem lagene med den overskydende slagge fra Bælum. Med denne tilgang kan der med tiden forventes sætninger i worst case op til 2-4 cm, hvilket vil danne lunker, hvor en begrænset mængde regnvand vil kunne sive igennem. Det nedsivende regnvand vil blive fanget i et lukket drænsystem indbygget i projektet.

Aalborg Kommune har vurderet projektet, men finder ikke, at det er muligt at godkende den foreslåede tilgang med baggrund i de sætninger og den øgede nedsivning, der med tiden vil finde sted.

Terndrup Taxa ønsker at genanvende slaggen i et projekt på Skovlvejen. FMK entreprise oplyser i den forbindelse, at de skiftevis vil lægge og tromle 10 cm slagge fra Bælum og 20 cm slagge fra Renonord. Det fremgår ikke, hvorvidt slaggen i dette projekt vil blive soldet og valset inden indbygning. FMK entreprise vurderer, at der herefter ikke vil være problemer med at pladsen sætter sig.

Forvaltningen er bekendt med dette projekt, idet ansøgning allerede foreligger, dog uden at det tidligere har handlet om den overskydende slagge i Bælum. Projektet på Skovlvejen kan tidligst realiseres til foråret, da der hen over vinteren skal pejles grundvandsstand for at sandsynliggøre, at der vil være den fornødne afstand til grundvandet. Forvaltningen anser det dog for sandsynligt, at pladsen vil sætte sig, når det organiske materiale i den overskydende slagge omsættes. Forvaltningen er på den baggrund betænkelig ved denne løsning.

Det er nødvendigt, at der sker en afklaring vedr. slaggen nu. Principelt kan der tænkes tre forskellige scenarier.

1) Slaggen bliver midlertidigt liggende, men dækkes over. Slaggen vil fortsat skulle fjernes hurtigst muligt. Indbygningsprojekter anses for problematiske pga. slaggens indhold af organisk materiale. Såfremt IF Recycling kan dokumentere, at slaggen er teknisk egnet til at blive anvendt i deres projekt, vil det være muligt at køre slaggen til Aalestrup til anvendelse her.

Forvaltningen gør opmærksom på, at hverken kurator for konkursboet eller Svend Aage Christiansen A/S har mulighed for at afslutte deres handel med ejendommen, så længe den overskydende slagge ligger på ejendommen.

2) Slaggen køres fra den nuværende placering i Bælum til en tæt hal med fast bund med henblik på efterfølgende at blive genanvendt. Forvaltningen kan ikke anbefale denne løsning, da indbygningsprojekter fortsat anses for problematiske pga. slaggens indhold af organisk materiale. Til orientering har forvaltningen modtaget et tilbud fra Svend Aage Christiansen A/S, der for godt 1 mio. kr. vil køre slaggen til midlertidig placering i en lukket hal til efterfølgende anvendelse i ikke-navngivne projekter. Forvaltningen kan ikke anbefale denne løsning, da det er uklart, hvor og hvordan slaggen efterfølgende vil blive anvendt.

3) Slaggen køres til deponering på kontrolleret losseplads. Forvaltningen anbefaler denne løsning, da den overskydende slagge dermed kan fjernes med det samme, hvorpå pladsen på Smidievej kan gøres færdig og sagen her afsluttes.  Dette er dog den langt dyreste løsning.

Prisen for at aflevere slaggen på RenoNord er 830 kr/ton incl. afgift til staten. Hertil kommer ca. 40 kr/ton til læsning og transport.

Med anslået 3.000 tons vil der være en udgift i størrelsesordenen 2,6 mio. kr., der ikke er dækning for i budgettet.

De øvrige løsningsforslag vil koste i størrelsesordenen 1,2 mio.kr. at realisere.

I 2014 og 2015 er der afsat 0,5 mio.kr. til miljøuheld. Disse midler er disponeret i forvejen til oprydning på ejendommen.

Forvaltningen indstiller, jævnfør udvalgets behandling den 27. oktober:

- at udvalget beslutter, hvilken løsning forvaltningen skal arbejde videre med.

- at der tages stilling til finansieringen i forbindelse med overførselssagen i foråret 2015

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. november2014, pkt. 202:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at den overskydende slagge (anslået 3.000 ton) køres til deponering på kontrolleret losseplads. Der indhentes pris på transport m.v. ved vognmandsfirmaerne J. Rasmussen, Glerup og K. Knudsen.

Sagen oversendes til økonomiudvalget og byrådet med henblik på at der søges om en tillægsbevilling på 3,0 mio.kr. til oprydning. Såfremt der ikke gives en tillægsbevillig mødes TMU med henblik på at drøfte finansieringen forinden iværksættelse af foranstaltninger.

Forvaltningen undersøger, hvorvidt Rebild Kommune kan gøre krav gældende mod Svend Aage Christiansen i forhold til at en andel af plasten kun er kørt til Aalborg og ikke til Hjørring som aftalt og betalt for.