Baggrund

Nordjylland står stærkt på uddannelsessiden med flere videregående uddannelser i landsdelen – Aalborg Universitet i Aalborg, Professionshøjskolen UCN i Aalborg, Thisted og Hjørring, samt Martec i Frederikshavn.

Men virksomhederne, særligt uden for Aalborg, oplever, at det kan være vanskeligt at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft. Derfor besluttede KKR Nordjylland ved udgangen af 2018, at der i samarbejde med Business Region North Denmark (BRN) skal tages initiativ til at understøtte, at ny- og højtuddannede søger job i hele regionen, hvor der er efterspørgsel på deres arbejdskraft – med henblik på at understøtte grundlaget for vækst og udvikling i hele Nordjylland. Det betyder, at der i Nordjylland nu er taget initiativ til projekt Vækst via viden 2.0. Der lægges op til, at projektets aktiviteter igangsættes og løber i perioden medio 2020 til medio 2023.

Formål med vækst via viden 2.0

Formålet med Vækst via viden 2.0 er, at nordjyske virksomheder, uanset deres geografiske placering, sikres vækst- og udviklingsmuligheder via tilførsel af højtuddannet arbejdskraft. ”Vækst via Viden 2.0” er et samarbejdsprojekt, som har fokus på koordinering og samskabelse på tværs af alle projekt- og samarbejdspartnere, der har interesse for at bidrage til den fælles dagsorden.

Projektpartnerne er:

• Erhvervshus Nordjylland
• Nordjyske Erhvervskontorer
• Nordjyske jobcentre
• Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN)
• Aalborg Universitet (AAU)
• Akademikernes A-kasse
• Magistrenes A-kasse

Aktiviteter

For at nå målet vil projekt Vækst via viden 2.0 igangsætte aktiviteter, der skal medvirke til:

• at flere nordjyske virksomheder får interesse for og erkender deres behov for at anvende højtuddannedes kompetencer med henblik på at sikre vækst og udvikling
• at der tages afsæt i virksomhedernes konkrete behov, og der derfor kan matches fra hele ”matchpalletten” – fra projektsamarbejde med studerende til ansættelse i ordinært job
• at flere højtuddannede får øjnene op for karrieremuligheder i Nordjylland
• at virksomheder og studerende og dimittender kommer tættere på hinanden gennem konkrete arrangementer og samarbejder
• at virksomheder og dimittender og studerende oplever at kompetencer og kompetencebehov oversættes til konkrete opgaver
• at de gode fortællinger og cases deles og anvendes over for virksomheder, studerende og dimittender for at sikre viden og kendskab til muligheder
• at parterne inden for erhverv-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet understøtter og samarbejder endnu mere optimalt end i dag

Der er udarbejdet forslag til en række aktiviteter, hvoraf de primære er:

1.  Match mellem højtuddannede og virksomheder i hele Nordjylland (2.000 matches i form af studenter-samarbejder og jobmatch)

Som det fremgår af ovenstående tabel, skal Rebild Kommune bidrage med 59 match. Måltallet på de 59 er retningsgivende og anses som vigtigt for at sikre den politiske prioritering og opbakning. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et samlet kommunalt tal, og at der i kommunerne skal aftales, hvordan opgaven vil blive løst i den enkelte kommune.

2.  Videreførelse af Nordjysk Vækstpilotordning

Nordjysk Vækstpilotordning er en ordning, der supplerer det ordinære beskæftigelsessystems eksisterende muligheder. Vækstpilotsordningen kan finansiere dele af lønudgiften for en nyansat højtuddannet i 4 måneder. 

Økonomi i projektet

I forhold til finansieringsdelen skal mange af aktiviteterne findes inden for eksisterende bevillinger, mens andre dele kræver nye midler.

Da kvalificeret arbejdskraft indgår som et væsentligt element i den nordjyske decentrale strategi for erhvervsfremme, forventes det, at der bl.a. vil blive søgt om midler ved Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hertil.

I praksis vil der, rent økonomisk, blive arbejdet med at afsøge separate finansieringsmodeller for hver aktivitet alt efter behov og muligheder. Det kan være behov for at søge ekstern finansiering ved nationale puljer mens andre modsat ventes at skulle dækkes af lokal og regional finansiering eller gennem medarbejdertimer ved projektparterne.

En af de største udgiftsposter i projektet er Vækstpilotordningen, hvor projektet bidrager til den enkelte virksomhed med et tilskud til lønudgiften ved ansættelse af en højtuddannet. Der vil derfor være en særlig opmærksomhed på og indsats for at sikre finansiering til denne aktivitet. 

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.  

Forvaltningen har gennemgået 713 virksomhedspraktikforløb og 92 ansættelser med løntilskud, som a-dagpengemodtagere har afsluttet i 2018 og 2019. I de følgende redegøres der for resultaterne af gennemgangen. Resultaterne er opgjort ved at se på, hvor mange som var i selvforsørgelse ved udgangen af den efterfølgende måned. Dette giver en indikation af, om der har været en umiddelbar effekt, men omvendt kan forløbet godt have gjort en forskel uden det opfanges i denne opgørelse. Samtidig er der ikke taget højde for, hvilken type virksomhed de ledige har været i tilbud i eller hvor lang ledighed der er gået forud.

Det samlede resultat fremgår af tabellen herunder.

Som det fremgår af tabellen, etableres der markant flere virksomhedspraktikker end løntilskud. Men effekten er også generelt lavere for praktikker end for ansættelser med løntilskud. Resultaterne af virksomhedspraktik var bedre i 2018 end i 2019, mens det omvendte gjorde sig gældende for løntilskudsansættelser. Samtidig fremgår det, at generelt blev etableret flere virksomhedsrettede tilbud i 2018.

I det følgende er resultaterne delt op efter, hvilke a-kasser de ledige kommer fra, samt deres alder og køn.

A-kasser

Ser man på resultaterne af virksomhedspraktikker fordelt på a-kasser, ser det således ud:

Note: A-kasser med mindre end 5 forløb er ikke vist

Tabellen viser, at de 8 ledige fra Teknikernes a-kasse med 37,5 % har opnået den højeste selvforsørgelsesgrad efter afsluttet praktik, mens de 25 ledige fra Ledernes A-kasse med 12 % har den laveste selvforsørgelsesgrad.

For ansættelser med løntilskud ser det således ud:

Note: A-kasser med mindre end 5 forløb er ikke vist

Selvforsørgelsesgraden efter en ansættelse med løntilskud har været højest for de 5 ledige fra Magistrenes a-kasse, mens de 14 ledige fra 3F A-kasse med 28,6 % har den laveste selvforsørgelsesgrad.

Køn og alder

I tabellen herunder fremgår selvforsørgelsesgraden for henholdsvis virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud fordelt på køn.

Tabellen viser, at der er flere kvinder blandt ledige som har deltaget i virksomhedspraktik, mens der er flest mænd som har været ansat med løntilskud. Ser man på selvforsørgelsesgraden er det i begge tilfælde den mindste gruppe, som har den største andel i selvforsørgelse efter forløbene.

Herunder er andelen af selvforsørgede delt op på de lediges alder. 

Ser man på selvforsørgelsesgraden efter virksomhedspraktik er der en klar tendens til, at den er højest for de yngste og lavest for de ældste. Således er selvforsørgelsesgraden hos ledige under 40 år omkring 31 %, mens selvforsørgelsesgraden hos ledige over 60 år er ca. den halve. Selvforsørgelsesgraden efter ansættelse med løntilskud er højest for gruppen 50-59 år og lavest for gruppen 40-49 år, som dog kun udgøres af 9 forløb. Men også her ligger ledige over 60 år markant under gennemsnittet.

Samlet set er resultaterne ikke overraskende bedst for ansættelser med løntilskud og der er forholdsvis store variationer på tværs af a-kasser for både praktik og løntilskud. Virksomhedspraktik har haft de bedste resultater for mænd, mens ansættelser med løntilskud har givet de bedste resultater for kvinder. Ledige under 40 år har de bedste resultater med virksomhedspraktik, mens de 50-59-årige har fået mest ud af ansættelse med løntilskud.

De overordnede resultater er at svære at vurdere, da der ikke tidligere er direkte sammenlignelige opgørelser. Men opgørelsen kan fremadrettet anvendes som baseline for at følge udviklingen og dermed også til at vurdere iværksatte tiltag rettet mod at øge effekten af den virksomhedsrettede indsats. For effekten afgøres ikke alene af køn, alder og a-kasse. Det er fx afgørende, at der i dialogen med den ledige og virksomheden sker en klar forventningsafstemning, så der skabes et solidt udgangspunkt for, at forløbet giver mening for alle parter. Samtidig er det afgørende, at der løbende følges tæt op og, at forløbene afbrydes eller aftalerne justeres, hvis forløbet ikke har udsigt til at skabe de ønskede resultater.  

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen.