Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Rebild Kommune har modtaget 1.611.594 kr. i ekstern finansiering fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration til at gennemføre projektet.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune fik i 2016 tilsagn om midler fra puljen "I mål med Integration", fordi kommunens resultater på integrationsområdet var blandt de dårligste i landet. Projektets primære formål har været at øge effekterne af den beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge de første 3 år efter tilflytning til kommunen. Det har gennem hele projektperioden været Rebild Kommunes mål at skabe selvforsørgende og selvhjulpne integrationsborgere, der tager ansvar for eget (arbejds-)liv.

Det har på den baggrund været Rebild Kommunes fokus at forbedre resultaterne på integrationsområdet, så nyankomne flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet sker væsentligt tidligere, end det havde været tilfældet hidtil. Med det som bagtæppe har den overordnede problemstilling i projektet været at udvikle en tidlig og effektfuld beskæftigelsesrettet indsats, der bringer nyankomne flygtninge hurtigere i selvforsørgelse gennem ordinært arbejde eller uddannelse. Dette gennem et dedikeret fokus på den tidlige kontakt til nyvisiterede og en målrettet kompetenceudvikling gennem kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Nytilkomne integrationsborgere skulle hurtigere tættere på arbejdsmarkedet og i selvforsørgelse ved tidligt at afdække målgruppens kompetencer for at matche med efterspørgsel hos virksomheder på det lokale arbejdsmarked. Dette med et særligt fokus på at selvforsørgelsesgraden inden for de første 52 uger efter ankomst til kommunen øges markant.

Projektet blev startet op i efteråret 2016 og blev afsluttet i september 2019. Efterfølgende er der arbejdet på at sikre en forankring af de virkningsfulde elementer i projektet samt at gøre status på målsætningerne.

Resultaterne er opgjort ved at se på, hvor stor en andel af målgruppen, som ved nedslag henholdsvis 26 uger, 52 uger og 3 år efter ankomst til Rebild er selvforsørgende og dermed ikke længere på forsørgelse.

Tabellen herunder viser målene for de enkelte år i projektet, samt de opnåede resultater.

Tabellen viser, at resultaterne været markant bedre end målsætningerne for selvforsørgelse efter 3 år i hele projektperioden. Det viser, at målet har været for lavt sat. Ser man på selvforsørgelsesgraden efter både 26 og 52 uger har resultaterne været markant lavere end målet i starten af projektet og er gradvist forbedret for i begge tilfælde at indfri målet i 2019. Dette skal dog ses i lyset af den kraftigt reducerede tilgang af flygtninge efter 2016. Men de afsluttende mål for projektet blev alle nået.

Der er dog fortsat stor forskel på resultaterne for kvinder og mænd. På den baggrund søgte og fik Rebild Kommune midler til at iværksætte et nyt projekt på integrationsområdet (Projekt Integrations- og beskæftigelsesambassadør), hvor fokus fortsat er på vejen til beskæftigelse og selvforsørgelse, men med særligt fokus på kvinderne.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Center Arbejdsmarked og Borgerservice har netop afsluttet integrationsprojeket "En aktiv start på vej til job". Forvaltningen redegør i sagen for projektets resultater.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget vil gerne have en tilsvarende drøftelse ca. hvert halve år

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0