Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget.


Der skal udarbejdes nye centerkontrakter gældende for de kommende to år (2021-22). Udvalget evaluerer den gældende kontrakt gældende for 2019-20 og arbejdet med FN's verdensmål og drøfter indhold i den nye kontrakt.

Beslutning

Drøftet. Udvalget ønsker, at der i stedet for de aftalte aktivitetsopfølgninger bliver aftalt en løbende opfølgning på beskæftigelsesplanen. Forvaltningen udarbejder et forslag til opfølgningsplan til udvalgets møde i februar. Derudover ønsker udvalget, at møderne fremover afholdes på forskellige lokationer, gerne med oplæg fra værten.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

2020 har været et meget udfordrende år for mange virksomheder. Den store usikkerhed og omskiftelighed har haft stor betydning for behovet for arbejdskraft hen over året. Samlet set har ledigheden derfor også været markant i løbet af 2020. Det er dog svært at få et entydigt billede af status på arbejdsmarkedet.


En måde at følge udviklingen på arbejdsmarkedet, er ved at se på omfanget af nye stillinger opslået. I perioden januar til oktober 2020 var der i Rebild 635 nyopslåede stillinger. I 2019 var der i samme periode 663. Det betyder at der har været et fald på ca. 4 procent. I Nordjylland er det samlede fald på ca. 3 procent, men det på landsplan var på ca. 2 procent.


En anden måde at følge udviklingen er ved at se op jobomsætningen. Den angiver, hvor mange der er startet i nyt job. Tallene er opgjort til og med juli 2020 og viser at der i perioden januar til juli 2020 har været en jobomsætning på 1.949. I 2019 var der i samme periode en jobomsætning på 2.104. Det er et fald på ca. 8 procent. Det er samme niveau som hele landet under et, mens Nordjylland samlet set oplevede et fald på 7 procent.


Virksomhedskontakten i 2020

Jobcentrets samarbejde med virksomhederne har også været påvirket af Corona-situationen. Ser man på omfanget af samarbejdet, har der faktisk været mere kontakt mellem jobcentret og virksomhederne i 2020 end tidligere. I 2020 har jobcentret indtil videre været i kontakt 1.344 gange med 631 forskellige virksomheder, hvilket er hhv. 26 og 35 procent flere end gennemsnittet de foregående 3 år i samme periode.


Det dækker dog over, at der i 2020 har været færre virksomhedsbesøg (-39%) og flere primært telefoniske og skriftlige kontakter (+47%).
Men selvom der under nedlukningen i foråret ikke blev gennemført fysiske besøg, blev kontakten fastholdt på anden vis.


Det afspejler sig også i, at der faktisk blev hentet 15 procent flere jobåbninger hjem i første halvår 2020 ift. samme periode i 2019. Det skyldes, at der med nedlukningen af den borgerrettede indsats var mere tid og dermed mulighed for at prioritere kontakten med virksomhederne. Samtidig er det et udtryk for, at der fortsat var jobåbninger selvom store dele af samfundet blev helt eller delvist nedlukket. Siden 1. juli er der hentet næsten dobbelt så mange jobordrer ind som i samme periode sidste år. Samlet set er det lykkedes at hente ca. 39 procent flere jobordrer hjem i 2020 ift. 2019. I samme periode er der etableret 137 fleksjobs mod 106 i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 29 procent.


Som følge af nedlukningen har der som forventet været færre virksomhedsplacerede forløb for borgere i jobcentret end tidligere. Samlet set er der sket et fald i etablerede virksomhedspraktikker på 27 procent. Hvis der ses bort fra nedlukningsperioden, har faldet dog kun været på 7 procent. Samtidig er der i 2020 blevet etableret 18 procent flere ansættelser med løntilskud.


Tilfredshed blandt virksomhederne

KL har på vegne af Jobcenter Rebild gennemført tilfredshedsundersøgelse blandt de virksomheder, som jobcentret har været i kontakt med i de første 3 kvartaler af 2020. 535 virksomheder er blevet inviteret til at deltage, hvor 186 virksomheder har svaret på alle spørgsmål i undersøgelsen mens 15 har svaret på nogle af spørgsmålene.

Det centrale spørgsmål i undersøgelsen går på den generelle tilfredshed med jobcentret. Her angiver 42 procent af virksomhederne at det er meget tilfredse, mens 43 procent angiver at de er tilfredse. I 2019 gjaldt det samme for henholdsvis 39 procent og 49 procent. Der har således været en større andel som har angivet at de var meget tilfredse, mens en lidt mindre andel har angivet at de er meget tilfredse eller tilfredse.

Som en del af spørgeskemaet bliver virksomhederne spurgt ind til, hvordan de kom i kontakt med jobcentret. I 2020 har en større andel (31%) angivet, at de selv kontaktede jobcentret ift. 2019 (15%). Jobcentret oplevede således også at blive kontaktet af en række virksomheder, som der ikke har været så meget samarbejde med de senere år.

Udover den generelle vurdering af tilfredsheden, bliver virksomhederne også spurgt mere specifikt ind til en række forhold. Ser man konkret på tilfredsheden med jobcentrets information, har 78 procent angivet at de er meget tilfredse eller tilfredse, mens det i 2019 var 77 procent. Hvad angår jobcentrets kommunikation var tilfredsheden på 85 procent mod 84 procent i 2019. Tilfredsheden med responstiden var til gengæld faldet til 77 procent fra 84 procent i 2019. Endelig angiver 78 procent af virksomhederne, at de er tilfredse med jobcentrets forståelse af deres behov. I 2019 var andelen 80 procent.

I 2020 er virksomhederne blevet spurgt ind til, hvor vigtigt de enkelte forhold er. Generelt angiver virksomheder at alle forhold er vigtige. Men forståelse for virksomhedens behov og responstid er vurderet som de vigtigste.

De 68 virksomheder som har samarbejdet om rekruttering er som noget nyt i 2020 blevet spurgt til tilfredsheden med jobcentrets evne til at finde en kandidat, der passede til virksomhedens behov. Her svarer 24 procent at de er meget tilfredse, mens 50 procent angiver at de var tilfredse. Kun 3 procent var utilfredse med de formidlede kandidater.

I lyset af Corona-situationen, har KL tilføjet et spørgsmål om,
hvad jobcentret kan hjælpe med i den aktuelle situation.

Det fremgår af figuren, at det flest angiver vejledning om regler vedr. praktik og løntilskud, mens de øvrige muligheder også fremhæves af 14-26 procent af virksomhederne.

Med henblik på at hjælpe virksomhederne med at få overblik over den megen information, der følger af coronasituationen, valgte Jobcenter Rebild sammen med Business Rebild at udsende en mail til alle kommunens CVR numre med links til diverse information om f.eks. forebyggelse, testning og opsporing, samt om hjælpepakker, kompensation og arbejdsfordeling.

Virksomheder bliver afslutningsvist bedt om at angive, hvor sandsynligt det er at de vil anbefale et samarbejde med Jobcenter Rebild til andre virksomheder på en skala fra 1-10. Her er det gennemsnitlige svar på 8,2 mod 8,1 i 2019.

Medarbejdernes oplevelse af samarbejdet under Corona

De medarbejdere, som varetager den opsøgende virksomhedsindsats og rekrutteringsopgaverne, oplever generelt, at de sagtens kan komme i kontakt med virksomhederne, men at det ofte er svært at etablere afklarende forløb på grund af fyringer og arbejdsfordelinger. De kan ofte ikke bruge de kontakter de plejer, når de fx skal finde en plads inden for forskellige områder som fx køkken/kantine. Flere virksomheder afslår også fordi de på grund af covid-19 ikke ønsker ”fremmede” personer i virksomheden. Det er selvfølgelig forståeligt men udgør en udfordring ift. at tilrettelægge en virkningsfuld beskæftigelsesindsats.

Men der opleves store forskelle blandt virksomhederne selv inden for samme branche som fx produktion. Det er svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for dette og dermed er det også en udfordring at forberede kontakten, da det ikke er til at vide på forhånd, hvordan den enkelte virksomhed er ramt og navigerer i lyset af covid-19.

Men der kommer stadig jobåbninger ind, og folk går i job. Medarbejderne er generelt positive over, at det hele ikke er gået i stå. De oplever at der er gang i hjulene på trods af situationen. De oplever fx at flere unge går i arbejde, og at virksomhederne tænker i mere kreative løsninger. Endelig har der været mere telefonisk kontakt end fysisk kontakt. Men de fysiske besøg er blevet taget godt imod.


Samlet set er vurderingen, at der til trods for store ændringer og fortsat meget usikkerhed på arbejdsmarkedet, stadig opstår nye jobåbninger, men at det vil kræve afdækning af nye områder og en vis grad af nytænkning at finde nye træningsbaner på virksomhederne til borgere, som har en længere vej til beskæftigelse.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget


Der fremlægges kvartalsvis en tematiseret aktivitetsopfølgning for Arbejdsmarkedsudvalget. Denne aktivitetsopfølgning omhandler samarbejdet med virksomhederne i lyset af Corona-situationen.

Beslutning

Godkendt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende evalueringen med anbefalinger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0