Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Midler

2015

Midler til kvalitet i dagtilbud

1,8 millioner kr.

Ekstra midler jf. budget 2015

1,0 millioner kr.

Finanslovsforlig 2015

( 1,25 millioner kr.)

Det foreslås, at midlerne til kvalitet i dagtilbud fordeles, så 1,5 mio.kr. varigt udlægges til et kvalitetsløft i daginstitutionerne, mens 300.000 kr. fastholdes som en pulje til understøttelse initiativerne i projekt Fremtidens Dagtilbud.

De ekstra midler, som er tildelt området med budget 2015, foreslås i første år anvendt til kompetenceudvikling og understøttelse af sprogområdet, og i de kommende år udlagt til institutionerne.

Hvor meget det vil være muligt at hjemsøge fra puljen afsat i forbindelse finanslovsforliget er uvist, men med baggrund i det vanlige fordelingsprincip (DUT) svarer Rebild Kommunes andel til 1,25 mio.kr., som er øremærket til pædagogisk personale i dagtilbuddene.  

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet tilføres i 2015 midler ad flere kanaler. Først og fremmest tilgår der 2,8 millioner kr. fra puljen til kvalitetsudvikling i dagtilbuddene - en permanent tilførsel - givet i forbindelse med finansloven for 2012. Af disse midler er 1,8 millioner ikke disponeret i 2015. Foruden midlerne til kvalitetsudvikling blev det i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 i Rebild Kommune besluttet, at tilføre området yderligere 1 million kr. om året.

Endelig er det i forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2015 besluttet, at landets kommuner i årene 2015-2018 tilføres 250 millioner kr. årligt til mere pædagogisk personale. I 2015 og 2016 tildeles pengene med baggrund i ansøgninger fra kommunerne, hvori det skal dokumenteres, at pengene anvendes til pædagogisk personale. I 2017 og 2018 tildeles pengene som bloktilskud (Rebild Kommunes forholdsmæssige andel af de årlige 250 millioner er 1,25 millioner kr.)

Forslag til fordeling af midler i 2015  

Med baggrund i møde i styregruppen for projekt Fremtidens Dagtilbud foreslås det, at midlerne til kvalitetsudvikling i dagtilbud (1,8 mio.kr.) i 2015 fordeles så 1,5 millioner kr. udlægges til institutionerne, til brug for et generelt normeringsløft, mens 300.000 kr. anvendes til understøttelse af handleplanen i projekt Fremtidens Dagtilbud. Det foreslås, at dette er en varig fordeling.

I forhold til den ene million som følger af budgetforliget for 2015 foreslås det, at en del af denne - omkring 400.000 kr. - i 2015 anvendes til kompetenceudvikling af dagtilbuddenes sprogpædagoger. Formålet er dels en styrkelse af arbejdet med børnenes sprog og sproglige udvikling, dels vurderes det, at et kompetenceløft blandt sprogpædagogerne vil lette samarbejdet med skolernes læsevejlederne og dermed styrke det tværgående samarbejde om børnenes sproglige udvikling. De resterende 600.000 kr. foreslås udlagt til institutionerne, med det formål at styrke normeringen omkring sprogarbejdet. Denne prioritering skal ses i lyset af den vedtagne "Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog"

De ekstra midler, som følger af finanslovsforliget for 2015, vil ifølge aftaleteksten være øremærket højere normeringer. Ansøgningsprocedurer og kriterier for fordeling er endnu ikke kendte, men det ligger fast, at kommunerne efter udmøntning skal aflevere en revisorpåtegnet redegørelse for pengenes faktiske anvendelse. Forvaltningen vil i 2015 og 2016 ansøge om midler fra den afsatte pulje og orientere udvalget om resultatet af heraf. Som nævnt tildeles pengene i 2017 og 2018 som bloktilskud (Rebild Kommunes andel forventes at være 1,25 millioner kr.).    

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Dagtilbudsområdet vil i 2015 blive tilført midler fra puljen til kvalitetsudvikling (2,8 mio.kr.), fra budgetforliget for 2015 (1,0 mio.kr.) og fra finanslovsforliget for 2015. Nærværende sag kommer med forslag til fordeling af disse midler.  

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at finansiere dagplejens forventede merforbrug for 2014 på 600.000 kr. via det ventede mindreforbrug på beløbet afsat til søskendetilskud.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede, at der skal igangsættes et arbejde med at frembringe en handleplan, der skal sikre den forsatte kvalitet og bæredygtig økonomi i dagplejen. Handleplanen fremlægges på BU i april.  

Indstilling

at dagplejens forventede merforbrug for 2014 på 0,6 mio kr. finansieres via det ventede mindreforbrug på beløbet afsat til søskendetilskud.

at der igangsættes et arbejde i regi af projekt Fremtidens Dagtilbud, som skal frembringe en handleplan, der fremadrettet sætter dagplejen i stand til at opretholde den faglige kvalitet og samtidigt sikrer økonomisk bæredygtighed i tilbuddet.  

Økonomi

Merforbruget for 2014 på 0,6 mio.kr. foreslås dækket af overskuddet på budgettet til søskendetilskud på 0,8 mio.kr.

I forhold til at dæmme op for dagplejens gæld på 2,9 mio.kr., foreslås det, at der udarbejdes en fremadrettet handleplan for afvikling som samtidig kommer med bud på måder at sikre fremtidig økonomisk bæredygtighed i driften.  

Sagsfremstilling

På det seneste udvalgsmøde udtrykte udvalget ønske om en handleplan for dagplejens økonomi. Baggrunden for udvalgets ønske om en handleplan var, at dagplejen mod slutningen af året er blevet presset økonomisk, som en følge af et støt faldende børnetal og deraf følgende afskedigelser (hver enkelt afskedigelse i dagplejen koster op imod 100.000 kr., grundet ringe kapacitetsudnyttelse i afskedigelsesperioden, udbetaling af optjent feriepenge mv).

Samlet udgør dagplejens forventede merforbrug for 2014 således omkring 700.000 kr. mens dagplejens opsparede gæld fra forudgående år udgør 2,9 millioner kr.

Øjeblikkelig handleplan i forhold til dagplejens merforbrug i 2014

Ved hjælp af interne rationaliseringer ventes det, at dagplejens forventede merforbrug på 700.000 kr. vil kunne mindskes til 600.000 kr. inden årets udgang. I forhold til det resterende merforbrug foreslås det, at dette hentes fra det forventede mindreforbrug på beløbet afsat til søskendetilskud, svarende til omkring 800.000 kr. i 2014. Såfremt udvalget tilslutter sig denne finansiering foreslås det, at sagen sendes videre til godkendelse i ØK.

Fremadrettet handleplan

Det foreslås, at der igangsættes et arbejde, som skal munde ud i en handleplan for dagplejen på længere sigt. Handleplanen skal dels komme med løsningsforslag i forhold til en økonomisk genrejsning af dagplejen (herunder afbetaling af dagplejens gæld, der pt udgør 2,9 millioner kr.), dels skal handleplanen komme med forslag til, hvorledes dagplejeområdet fremadrettet kan struktureres/organiseres, så der 1) sikres en fortsat høj grad af faglig kvalitet for de 0-3 årige, og 2) sikres større økonomisk bæredygtighed.

Sidstnævnte handler først og fremmest om en ny tildelingsmodel samt at dagplejen i højere grad sættes i stand til at imødegå udsving i børnetallet. Arbejdet med dagplejens struktur vil blive tænkt ind i indsatsområdet fra projekt Fremtidens Dagtilbud vedrørende 0-3 års området, og det arbejde der pågår med bl.a. at lave udvidede samarbejder mellem dagpleje og institutioner. Konkret foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for dagplejen, økonomiafdelingen, daginstitutionerne og Center Børn og Unge.  Arbejdsgruppen refererer til styregruppen for Fremtidens Dagtilbud og skal i 2. kvartal fremkomme med sine bud på ovennævnte udfordringer.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Økonomien i Rebild Kommunes Dagpleje udviser ved udgangen af 2014 et relativt stort merforbrug. På den baggrund udtrykte udvalget på sit seneste møde ønske om, at få forelagt en handleplan. Nærværende sag kommer med forslag til handlinger i forhold til løsning af det øjeblikkelige merforbrug i 2014 og foreslår desuden igangsættelse af et arbejde, som skal sikre dagplejens økonomi på længere sigt.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0