Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Udgifterne til seminaret afholdes inden for Center Arbejdsmarked og Borgerservices budget.

Sagsfremstilling

Der har været tradition for, at Beskæftigelsesudvalget, Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) og ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice hvert år deltager i et fællesseminar, som Beskæftigelsesudvalget indbyder til. Det overordnede mål med fællesseminaret har været dialog og input til indsatsområder og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune.


I 2022 var temaerne for fællesseminaret:

  • Flere handicappede i beskæftigelse – særligt fokus på screening for handicap
  • Styrkelse af samarbejdet med virksomhederne i Rebild Kommune - til gavn for både borgere og virksomheder


Med henblik på at drøfte status i forhold til to af de store strategiske indsatsområder på beskæftigelsesområdet i 2023-2024 foreslår forvaltningen følgende temaer for fællesseminaret i 2023:

  • Flere borgere med handicap i job og uddannelse
  • Unges uddannelses- og erhvervsvalg

På baggrund af udvalgets drøftelse og beslutning om årets temaer for fællesseminaret, vil forvaltningen arbejde videre med planlægningen, herunder udarbejdelse af program mm. til endelig vedtagelse i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget beslutter, at temaerne for fællesseminaret i 2023 bliver:

  • Flere borgere med handicap i job og uddannelse
  • Unges uddannelses- og erhvervsvalg

Resume

Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmøde den 10. januar 2023, at der igen i år skal afholdes fællesseminar med deltagelse af Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), Beskæftigelsesudvalget og ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Fællesseminaret afholdes den 20. november 2023. Beskæftigelsesudvalget skal i den forbindelse drøfte og beslutte, hvilke temaer udvalget ønsker, der skal være rammesættende for årets fællesseminar.

Text

Beskæftigelsesudvalget.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Fra 2020 blev der indført en ny model for opfølgning på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Kommunerne skal leve op til et resultatmål, som opgør andelen af borgere i kommunen på offentlig forsørgelse sammenholdt med en beregnet forventet andel forsørgede baseret på kommunens rammevilkår. Man har dog valgt at holde førtidspension og fleksjobbere ude af benchmark-modellen, hvilket har affødt en del kritik fra både kommuner og forskere, som peger på, at de offentlige forsørgelsesydelser i høj grad er forbundne kar.

Resultat- og fokusmålingerne anvendes til årligt at udvælge kommuner med dårlige resultater og manglende indsatser, der eventuelt skal omfattes af et skærpet tilsyn.

Med et skærpet tilsyn stilles der krav om, at kommunerne udarbejder en redegørelse samt en genopretningsplan for hvordan kommunerne sikrer, at borgerne modtager en minimumsindsats, der er i overensstemmelse med de politiske intentioner på området.

Ved den seneste benchmark, som dækker året 2022, ligger Rebild marginalt under det forventede beregnede niveau ud fra rammevilkårene. Helt konkret var der 7,09 % af befolkningen på ydelse mod en forventet andel på 7,13%. Rebild Kommune lå dermed 0,04 procentpoint under målet, mod 0,02 procentpoint under målet i 2021. Det placerer Rebild Kommune som nr. 47 blandt de 98 kommuner, når man ser på deres resultater ift. det forventede ud fra rammevilkårene. I 2021 lå Rebild Kommune ligeledes nr. 47 om end resultatet var en smule dårligere. Men benchmarken rangerer altså kommunerne efter forskellen på kommunens faktiske for forventede andel forsørgede. Rangerer man i stedet kommunerne alene efter den faktiske andel forsørgede, ligger Rebild nr. 34. Ser man på de kommuner, der ligger placeret lige omkring Rebild på listen over den faktiske andel forsørgede, er der stor forskel på, hvor de ligger på listen, når der korrigeres for rammevilkårene. Eksempelvis ligger Frederikssund nr. 91, mens Ballerup ligger nr. 2.

Ovenstående betyder, at Rebild Kommune ikke er i risikogruppen for skærpet tilsyn.

Hvis kommunerne ikke lever op til resultatmålet, rettes fokus mod kommunernes indsats over for borgerne i jobcentret med mindst 12 måneders varighed. Her er der opstillet to fokusmål for kommunernes konkrete indsats over disse borgere. Det handler grundlæggende om, at mindst 80 % af målgruppen skal have været til minimum 4 samtaler og have deltaget i mindst et beskæftigelsestilbud eller have haft ordinære timer det seneste år. Det betyder omvendt at det højst må være 20% af målgruppen, som ikke lever op til målene. Som det fremgår af figuren herunder, har Jobcenter Rebild ikke på noget tidspunkt været i nærheden af ikke at leve op til fokusmålet vedr. samtaler. Med et gennemsnit på 2,9 % er Rebild langt fra at overskride fokusmålet.

Figuren herunder viser udviklingen i andel personer som ikke havde været i tilbud eller haft ordinære timer i beskæftigelse i 2022.

Som det fremgår herover, er andelen uden tilbud eller ordinære timer faldet fra ca. 20 % i starten af 2022 til under 10 % fra august og frem. Samlet set var der i gennemsnit 12,6 %, som ikke havde været i tilbud eller haft ordinære timer i beskæftigelse. Dermed levede Rebild op til fokusmålet på området i 2022.Eftersom Rebild både lever op til mål for resultater (andel forsørgede) og indsatser (minimumsindsatser ift. samtaler og aktive tilbud eller ordinære timer), vil Rebild ikke blive omfattet af skærpet tilsyn på baggrund af 2022.

Konsulent Thomas Huber deltager under behandling af punktet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation