Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Orientering om forebyggende indsatser for Rebild Kommunes børn, unge og deres familier.

Text

Børne- og Familieudvalget

Sagsfremstilling

Den 29. oktober 2021 blev en ny aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Børne- og Familieudvalget blev på udvalgsmødet den 2. februar 2022 orienteret om formålet med aftalen og præsenteret for hovedpointer i aftalen. Aftalen indebærer bl.a., at elevplaner og kvalitetsrapporten afskaffes og erstattes af hhv. meddelelsesbog og skoleudviklingssamtaler, som begge træder i kraft i dette skoleår. På daværende tidspunkt var det konkrete indhold af de forskellige elementer i aftalen ikke nærmere beskrevet, men siden har parterne i Sammen om Skolen konkretiseret rammerne for udmøntning af 'Meddelelsesbogen' og 'Skoleudviklingssamtalen'. Vejledningerne rummer en række frihedsgrader i forhold til den lokale udmøntning, og indeholder få formelle krav som lægger op til at arbejdet skal give mening lokalt på skolen og i det daglige arbejde med elevernes læring og trivsel. Aftale og vejledninger er vedhæftet sagen som bilag.

Skoleudviklingssamtaler

Formålet med skoleudviklingssamtalerne er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem politikere, forvaltning og skole. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser der iværksættes. Skoleudviklingssamtalerne skal dermed understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolen og kommunens opgaveløsning ift. de fælles udfordringer og styrke den pædagogiske udvikling.

Samtalen skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen i det eller de kommende år. Det skal ikke være en samtale om status for skolens resultater og kvalitet på tidspunktet for samtalen, men der skal være fokus på konkrete løsninger og indsatser til gavn for elevernes læring og trivsel.

Formelle krav og rammesætning for skoleudviklingssamtalen

  • Gennemføres årligt.
  • Tager afsæt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt.
  • Skolelederen udvælger de udviklings- og indsatsområder samtalen skal fokusere på og inddrager relevante fagpersoner, elever og skolebestyrelse for at danne et fælles og velbelyst grundlag for dialogen.
  • Forvaltningen supplerer med samtaleemner med afsæt i kommunens prioriterede indsatsområder.
  • Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen. Fra skoleåret 2022/2023 er der kun obligatoriske test i dansk og matematik.
  • Samtalen skal berøre opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.
  • Skal indeholde en status på eventuelle udviklings- og handlingsplaner.
  • På skolens hjemmeside skal evalueringer af undervisningens kvalitet oplyses på en lettilgængelig måde.

Ny model for skoleudviklingssamtaler i Rebild Kommune

For at skoleudviklingssamtalerne understøtter en styrket evalueringskultur til gavn for elevernes udvikling, skal kommunerne i dialog med skolerne tage stilling til en lokal ramme for skoleudviklingssamtalerne.

Forvaltningen har med det afsæt sammensat en arbejdsgruppe, der i løbet af vinteren har drøftet, hvordan en ny model for skoleudviklingssamtaler kan se ud, og hvad der ønskes at lægge vægt på ved afholdelsen af samtalerne. Der er udarbejdet to prototyper som i øjeblikket testes som prøvehandlinger hos henholdsvis Suldrup Skole og Karensmindeskolen.

Begge prototyper har som overordnet mål at facilitere en lærende samtale for alle parter i et psykologisk trygt rum og undersøger hvilken metode og rammesætning, der kan danne grundlag herfor.

Prøvehandlingerne er ligeledes med til at eksemplificere forskellige temadrøftelser samt at undersøge mulige samtaleformater med forskellig deltagerkreds udpeget af skolelederen.

Prøvehandling 1

Metoden for den første prøvehandling tager udgangspunkt i SOS - modellen (Signs of Safety), der er en velanvendt samtalemetode på skolerne blandt andet i forbindelse med netværksmøder og Fælles Indsats. Metoden er netop valgt, fordi den er velkendt, og der vil være fokus på,
om metoden kan overføres til at understøtte skoleudviklingssamtaler som en lærende samtale i et psykologisk trygt rum.

Forud for mødet har skolelederen formuleret et tema for samtalen og udvalgt følgende deltagerkreds:

Skoleleder, Viceskoleleder, SFO-leder, AMR - lærere og AMR- pædagoger

Mødet faciliteres af konsulent fra forvaltningen, som skriver notater og referat på en tavle under samtalen.

Prøvehandling 2

Prøvehandling to tager udgangspunkt i en samtalemetode, der består af 3 faser, som tager afsæt i en åben og læringsorienteret tilgang.
Med fokus på 1) Intention 2) Muligheder og 3) Strategi.

Deltagerkredsen i prøvehandling to er større end i prøvehandling 1 og består af:

Skoleleder, Skolens øvrige ledelse, Koordinerende udvalg, AMR, Inklusionskoordinater - indskoling, Repræsentant fra SFO, Repræsentant (er) fra bestyrelse og 4 elevrepræsentanter

Samtalen faciliteres af konsulent fra forvaltningen.

Første runde af skoleudviklingssamtaler

Prøvehandlingerne afsluttes ultimo april og evalueres både efter afholdelsen af samtalen, efterfølgende i arbejdsgruppen og derefter med den samlede skoleledergruppe. Herefter, i perioden frem til sommerferien, gennemføres første runde af skoleudviklingssamtalerne for skoleåret 22/23 for de resterende skoler.

Når alle skoleudviklingssamtalerne er afviklet for dette skoleår, evalueres metoderne, rammesætningen og resultatet af samtalerne. På baggrund heraf præsenteres dels et samlet forslag til en ny model og ramme for afholdelse af skoleudviklingssamtaler i Rebild Kommune til politisk behandling. Derudover drøftes Børne- og Familieudvalgets rolle i skoleudviklingssamtalerne og politisk afrapportering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Gældende fra skoleåret 2022/2023 er kvalitetsrapporter afskaffet og erstattes af skoleudviklingssamtaler, der fremadrettet skal danne rammen for kommunens og skolens dialog og samarbejde om udvikling af skolen. En arbejdsgruppe har udarbejdet to prototyper for fremtidige skoleudviklingssamtaler, som i øjeblikket testes som prøvehandlinger. Første runde af skoleudviklingssamtaler afvikles frem til og med juni måned, hvorefter metode, rammesætning og resultat evalueres.

Text

Børne- og Familieudvalget

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et udkast til ny børne og unge politik vedlagt som bilag 1, med udgangspunkt i den vision og de temaer som udvalget besluttede på møde den 15.marts.


Politikken skal sendes i høring inden den endelige vedtagelse.


Udvalget besluttede i forbindelse med godkendelsen af tidsplanen, at politikken sendes i høring fra den 13. april til den 11.maj. Politikken sættes ind i den kommunale skabelon inden den sendes i høring, hvilket kan betyde, at politikken først sendes i høring den 15.april. Politikken sendes i offentlig høring og sendes direkte til relevante Sektor MED, skolebestyrelser, daginstitutioner, Elev- og ungeråd, bestyrelsen for henholdsvis ungdoms- natur- og kulturskolen samt Handicaprådet.


Udvalget godkender den endelige politik den 6.juni og byrådet vedtager politikken den 22.juni.


Projektlederen deltager online kl. 13.40 i behandlingen af punktet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter udkast til ny børne og unge politik, og sender politikken i offentlig høring

Monsido - statistik

Cookieinformation