Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Børn i Fælles Indsats

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter - har 926 børns og familiers udfordringer været på Fælles Indsats møde (pr. medio september 2023). Ifølge seneste spørgeskemaundersøgelse håndteres 60-70% af barnets / familiens udfordringer i Fælles Indsats uden behov for yderligere indsatser.

Kort status på resultatmål / indikationer


Nedslag på væsentlige data

Aldersfordelingen for underretninger i 2022 har ikke været med den ønskelige forskydning i underretningsalder, som vi så i 2019 og til dels også i 2020. Dermed har myndighedsafdelingen fået flere underretninger ind på de ældre børn i alderen 10-16 år, end det var tilfældet i 2015 – året inden Fælles Indsats. Dette også når der tages højde for, at myndighedsafdelingen i 2022 har modtaget 39% flere underretninger på de 0-16 årige, end det var tilfældet i 2015.



Indsatstrappe

Der har i årene 2015-2022 været en væsentlig stigning i antal indsatser for de 0-16-årige - fra 277 til 453. Stigningen ses mest signifikant på de forebyggende indsatser (§11 og §52), mens der ses et lille fald antallet af anbringende indsatser (pleje- og netværksplejefamilie samt anbringelse på institution).





I de sammenlignelige nøgletal nedenfor fremgår det, at Rebild Kommune har færre nettoudgifter pr. barn/ung under 22 år set i forhold til sammenligningsgruppen, Region Nordjylland og på landsplan - med den mest signifikante forskel i sammenligning med Region Nordjylland.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget samt Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Der afgives en årlig status på Fælles Indsats til de relevante politiske fagudvalg. Status er primært baseret på de økonomiske nøgletal fra seneste helår samt data fra FI-teamenes løbende registrering.

Text

Børne- og Familieudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Sagsfremstilling

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon. De primære fokusområder i september 2023 er børnefaglige undersøgelser og børnehandicapudredning.

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie og Handicap på socialområdet september 2023

På familieområdet er der udvalgt 10 sager.

Børnefaglige undersøgelser

I alle 10 sager er der truffet afgørelse om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser ligesom der i alle 10 sager er udarbejdet børnefaglige undersøgelser rettidigt dvs. inden for 4 måneders fristen.

De børnefaglige undersøgelser omfatter udredning af både barnets og forældrenes ressourcer og udfordringer ligesom omfanget af undersøgelserne svarer til den børnefaglige undersøgelses formål. Analysen i de børnefaglige undersøgelser er dækkende og nuanceret ligesom den faglige vurdering indeholder en begrundet stillingtagen til barnets støttebehov og indbefatter ligeledes en vurdering af relevant støtteforanstaltning.

Der er foretaget rettidig opfølgning i alle de sager hvor der er iværksat foranstaltninger ligesom man har inddraget og hørt børnene ved hhv. opfølgning samt inden der er truffet afgørelse om foranstaltninger.

Opmærksomhedspunkter

Der er ikke punkter i dette ledelsestilsyn, der kræver særlig opmærksomhed.


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie og Handicap på børnehandicapområdet september 2023

På børnehandicapområdet er der udvalgt 5 sager.

Børnefaglige undersøgelser / Børnehandicapudredning

Samtlige afgørelser ligger indenfor Rebild kommunes serviceniveau og har fokus på den individuelle vurdering. Der er tale om grundigt udarbejdede børnefaglige undersøgelser.

Opmærksomhedspunkter:

Et par sager er ikke udarbejdet rettidigt. Der er tale om kortvarig forsinkelse (dage). I en sag er der i beskrivelserne indforståede sætninger og nævnt personer, hvor det ikke fremgår hvori relationen til barnet består. Dette har ikke betydning for borgerens retssikkerhed eller den fremadrettede sagsbehandling. Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver og læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Resume

Der laves ledelsestilsyn tre gange årligt på social- og børnehandicapområdet med kontrol af i alt 15 sager - 10 på socialområdet og 5 på børnehandicapområdet. Ledelsestilsynet er foretaget medio september 2023. Ledelsestilsynet har denne gang særligt fokus på børnefaglige undersøgelser.

Text

Børne- og Familieudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0