Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Text

Teknik- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling


Teknik- og Miljøudvalget har den 12. august 2020 godkendt principper og procesplan for risikovurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (dagsordenspunkt 139) og har den 3. februar og 8. september 2021 truffet beslutning om beskyttelse af 48 BNBO i Rebild Kommune mod erhvervsmæssig brug af pesticider (herunder landbrugsdrift og anden mulig erhvervsmæssig brug af pesticider), samt i nogle tilfælde udvaskning af nitrat (dagsordenspunkt 30 og 198).


Status på arbejdet med BNBO er, at vandværkerne under Vandsamarbejdet Rebild Kommune (VSRK) og de vandværker som står udenfor VSRK fortsat er igang med at afsøge mulighederne for at indgå frivillige aftaler om beskyttelse af BNBO. Rebild Kommune har løbende dialog med både de enkelte vandværker og VSRK for at sikre, at der er fokus og fremdrift i opgaven.


I forhold til den konkrete prioritering af BNBO indsatser, så er matrikler med andet erhverv end landbrug indenfor BNBO nedprioriteret til fordel for de matrikler, hvor der alene er landbrugsdrift. Efter lukning af en enkel kildeplads tilknyttet Terndrup Vandværk, er der kun 47 BNBO, som nu skal beskyttes.


Der skal nævnes, at der er yderligere matrikler i BNBO, som ifølge beslutningerne truffet den 3. februar og 8. september 2021, skal beskyttes mod erhvervsmæssig brug af pesticider. Disse matrikler udgøres ikke af landbrugsarealer, men af andre virksomheder, som muligvis kan bruge pesticider. Disse matrikler er indtil videre nedprioriteret, for at fokusere ressourcerne på de matrikler med landbrugsdrift.


Procesbilag, der viser den samlede proces er vedlagt som bilag 1.



Oversigten nedenfor viser status for BNBO-processen, i og udenfor VSRK.



BNBO

Status for BNBO - VSRK


Status for BNBO - vandværker udenfor VSRK


Samlet

Antal BNBO som skal beskyttes (efter beslutning i TMU den 3. februar og 8. september 2021)

37

10

47



Antal BNBO - i proces

31*

3

34

Antal BNBO - afventer opstart

6

7

13


BNBO som er fuldstændigt beskyttet

0

0

0


* VSRK har påbegyndt aftaleproces på BNBO som i dag er ikke aktiv (BNBO for Terndrup Vandværk Sødermarken)


Der mangler fortsat afklaring vedr. den statslige BNBO-Fase 2 med en generel forbud mod brug af pesticider indenfor BNBO.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

På anmodning fra Teknik- og Miljøudvalget beskrives den aktuelle status på opgaven med de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Af de 47 områder, der er omfattet af opgaven, er der p.t. ikke udført afsluttede aftaler. Der arbejdes på at udføre aftaler på 34 områder, mens 13 afventer opstart.

Text

Teknik- og Miljøudvalget

Økonomi

Staten dækker den overordnede økonomi, og Rebild Kommune stiller medarbejdertimer til rådighed i deltagelse til møder.

Sagsfremstilling

Historik

Limfjordsrådets formandsskab har taget initiativ til i samråd med Viborg Kommune at søge om oprettelse af et kystvandråd for Limfjordens centrale del (link til Kystvandråd - den centrale del af Limfjorden). Baggrunden er de meget store kvælstofreduktionskrav, der er i oplandet til Hjarbæk Fjord. Ved Limfjordens centrale del forstås vandområdeplanernes delområde 157: Bjørnsholm Bugt, Riisgårde Bredning, Lovns Bredning og Skive Fjord og delområde 158: Hjarbæk Fjord. Viborg Kommune har endvidere overfor Limfjordsrådet tilbudt at byde ind med Hjarbæk Fjord som område for et kystvandopland. Limfjordsrådet besluttede på sit møde den 10. juni 2022, at Limfjordsrådet bemyndiger formandskabet, Viborg Kommune samt evt. andre relevante Limfjordskommuner til at definere rammerne for en fælles ansøgning om et kystvandråd. Dette arbejde har afventet Miljøstyrelsens offentliggørelse af kriterier for udvælgelse af kystvandråd.

Kriterierne blev offentliggjort af Miljøstyrelsen den 22. august 2022 med frist for ansøgning om et kystvandråd den 7. oktober 2022 (link til Kystvandråd 2022-2023 (mst.dk)).

Inddragelse og høring

På baggrund af de politiske beslutninger i Viborg Kommune og Limfjordsrådet har Limfjordsrådet sammen med de 10 oplandskommuner (Ikast- Brande, Silkeborg, Herning, Holstebro, Mariagerfjord, Randers, Rebild, Skive, Vesthimmerland og Viborg) indbudt interessenter til at deltage i et lokalt partnerskab om et kystvandråd (Kystvandråd - den centrale del af Limfjorden).

Beskrivelse

Baggrund

I Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug har et flertal i Folketinget bl.a. afsat midler til udviklingstiltag for at reducere landbrugets klima- og miljøbelastning. I udkastet til vandområdeplanerne 2021-2027 omsættes disse ambitioner i et udviklingsspor for kystvande, hvori indgår ”lokalt funderede analyser”, forstået som nedsættelse af kystvandråd. Analyserne skal bidrage til grundlaget for, ved genbesøget af planerne i 2023/24, at tage stilling til håndtering af evt. resterende indsatsbehov. Kystvandrådene skal bidrage med lokal viden og har til opgave sammen med anerkendte eksperter at klarlægge kystvandets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse samt udarbejde kvalificerede forslag til et indsatsprogram, der sikrer målopfyldelse i kystvandet, jf. EU’s vandrammedirektiv. I forbindelse med Landbrugsaftalen blev det besluttet at gennemføre en second opinion, som bl.a. består af en revurdering af kvælstofindsatsbehov og håndtering af resterende indsatsbehov for fjernelse af kvælstof i et genbesøg af vandområdeplanerne i 2023/24. Resultaterne fra kystvandrådets arbejde vil ligeledes kunne indgå i genbesøget af vandområdeplanerne.

Ansøgning om oprettelse af kystvandråd

Af Miljøstyrelsens annoncering fremgår, at kommunale myndigheder kan ansøge om at nedsætte et kystvandråd på opfordring af en eller flere interessenter. På den baggrund og med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning udarbejdede Viborg Kommune sammen med Limfjordsrådets formandskab og sekretariat en ansøgning til Miljøstyrelsen om oprettelse af et kystvandråd for den centrale del af Limfjorden (bilag 1 og 2). Der er desuden drøftet et oplæg til aftale med eksperter fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, DTU Aqua og DHI om en række analyser, der kan ligge til grund for kystvandrådets arbejde.

Ansøgningen blev imødekommet af Miljøstyrelsen den 1. februar 2022 (bilag 3 og 4). Viborg Kommune har underskrevet tilsagnsbrevet.

Miljøstyrelsen har bevilget et budget på 3,998 mio. kr. til arbejdet. I første omgang 1.546.136,59 kr. Det resterende beløb forventes tildelt efter vedtagelsen af Finanslov 2023. Viborg Kommune er formelt set projektejer og skal i den sammenhæng bl.a. administrere den økonomi, der er forbundet med projektet.

I alt har 4 kommuner Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune, Odense Kommune og Viborg Kommune opnået tilsagn.

Kommissorium for kystvandrådet

Forvaltningen har i samarbejde med Limfjordsrådets sekretariat og med udgangspunkt i ansøgningen til Miljøstyrelsen (bilag 1 og 2) udarbejdet et kommissorium for kystvandrådets arbejde (bilag 5).

Af kommissoriet fremgår, at Limfjordsrådet er politisk styregruppe, Limfjordsrådets sekretariat har projektledelsen, og at arbejdet i kystvandrådet faciliteres af et sekretariat bestående af repræsentanter fra Limfjordsrådets sekretariat og Viborg Kommunes forvaltning. Kommunale teknikere fra de involverede kommuner og teknikere indstillet af kystvandrådets medlemmer vil sammen med sekretariatet og centrale personer/projektledere fra de involverede vidensinstitutioner indgå i en teknikergruppe. Det forudsættes, at deltagende kommunale teknikere og teknikere indstillet af kystvandrådets medlemmer har betydelig indsigt i fagområder, som er relevante for teknikergruppens opgaver, og at mindst ét medlem repræsenterer jordbrugserhverv. Inden aflevering til Miljøstyrelsen den 1. november 2023 præsenteres kystvandrådets oplæg for forvaltningerne i de involverede kommuner og Limfjordsrådet.

Det er ikke tidsmæssigt muligt at gennemføre politisk behandling i 10 kommuner inden 1. november 2023. Der udarbejdes derfor et oplæg til efterfølgende politisk behandling i kommunalbestyrelserne i de involverede kommuner, inden projektet formelt afsluttes 31. december 2023.

Sammensætning af kystvandråd

Kystvandrådene skal bestå af et partnerskab med op til 20 medlemmer fra interesseorganisationer og -foreninger, som har lokal tilknytning til kystvandet og derfor kan sikre inddragelse af lokal viden og forankring.


Miljøstyrelsen har udstukket de overordnede rammer for hvilke organisationer og foreninger, der kan være medlem. Det begrænser sig til:

1. Relevante landsdækkende og lokale erhvervsorganisationer

2. Repræsentanter for forsyningsselskaberne i oplandet

3. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser

4. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

Limfjordsrådets formandskab og sekretariat og Viborg Kommune har på baggrund af de indkomne henvendelser og i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer, peget på et kystvandråd med 19 medlemmer. Sammensætningen af rådet fremgår af bilag 6.

Tidsperspektiv

Såfremt kystvandrådets arbejde med lokale indsatsprogrammer skal vurderes og evt. indarbejdes i genbesøget af Vandområdeplanerne 2021-2027, skal kystvandrådenes bidrag afleveres til Miljøstyrelsen senest den 1. november 2023.

Efter modtagelse gennemgås kystvandrådenes analyser og alternative indsatsprogrammer mhp. at indgå i den samlede revurdering (second opinion) af kvælstofreguleringen.

Desuden skal kystvandrådene senest den 31. december 2023 sende en samlet analyse og evaluering til Miljøstyrelsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Rebild Kommunes rolle i etablering af et kystvandråd for den centrale del af Limfjorden.

Monsido - statistik

Cookieinformation