Der er gennem de sidste par år sket en stor stigning i antallet af børn, der er vurderet i målgruppen til et paragraf 32 tilbud. Et barn vurderes at være i målgruppen for paragraf 32, såfremt barnet har vidtgående og varige, fysiske eller psykiske handicaps. Kommunen er forpligtet til at sikre et relevant dagtilbud til disse børn jf. servicelovens § 32. Tilbuddet kan både oprettes som en specialbørnehave, som kommunen i dag har på Læringscenter Himmerland eller som individuelle tilbud i den almene børnehave, hvis barnet profiterer af at være i alment dagtilbud med støtte. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra relevante fagpersoner ift. det sociale, sundhedsfaglige og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Udgangspunktet for visitationen er med udgangspunkt i kommunens inklusionsstrategi - udviklende fællesskaber, hvor det fokuseres på at se på muligheden for at etablere et relevant tilbud i eksisterende dagtilbud. Dette er dog ikke altid muligt, da nogle børns udfordringer er af en sådan karakter, at der er behov for et specialdagtilbud.

Der er de senere år sket en markant stigning i antallet af børn, der er i målgruppen for paragraf 32

Tallene viser en stigning - og samtidig er Det Centrale Visitationsudvalg bekendt med at flere børn forventes indstillet til målgruppevurdering i forhold til § 32.

Specialbørnehaven på Læringscenter Himmerland har p.t 7 børn i Børnehuset og 3 børn i afdelingen på skolen for børn med multiple funktionsnedsættelser. Aktuelt er der flere børn på venteliste til en plads i det specialiserede dagtilbud på Læringscenter Himmerland, hvorfor der er behov for en udvidelse af nuværende tilbud hurtigst muligt. Dette er ikke fysisk muligt i de nuværende rammer på Læringscenter Himmerland. På den baggrund foreslås der oprettet et tilbud til yderligere 4-6 børn på en anden lokation hurtigst muligt, så kommunen kan sikre de nødvendige antal pladser til børn, der har behov for et specialiseret tilbud.

Forvaltningen har sammen med Læringscenter Himmerland samt Plan, Byg og Vej forholdt sig til flere muligheder og har konkret arbejdet videre med 2 muligheder for at udvide tilbuddet ved at oprette en satellit et andet sted i kommunen. Da der er specifikke krav til lokalerne, der skal anvendes til børnehavebørn, er der kigget på eksisterende børnehaver og ledige lokaler, der er egnet til en specialgruppe.

Model 1: Satellit i eksisterende børnehave Tuen i Haverslev.

Forvaltningen har sammen med Læringscenter Himmerland, Dagtilbudsleder i Tuen samt Plan, Byg og Vej set på muligheden for at oprette en satellit til børnehaven på Læringscenter Himmerland i lokaler i
børnehaven Tuen i Haverslev. Der er kigget på Tuen, fordi det reelt er plads hertil samt at det ligger i en anden del af kommunen end det nuværende tilbud.

Tuen er i dag en børnehave med SFO som er beliggende i Haverslev. Tuen har egnede lokaler, hvor der vil kunne anvendes en del af huset bestående af mindre garderobe, eget toilet samt 2 mindre lokaler, der ligger forholdsvis skærmet fra resten af huset. Det vurderes, at der i lokalerne vil kunne være 4-6 børn, der har specialiserede behov. Antallet kan variere lidt alt efter de enkelte børns særlige udfordringer.

Faglig set vil der være gode argumenter til at få en satellit af specialbørnehaven, der ligger i tilknytning til et almen tilbud, da nogle børn i målgruppen i høj grad vil kunne profitere af at være tættere på almenmiljøet. Grunden til at der peges på dagtilbuddet i Haverslev er, at det vurderes, at dagtilbuddet har plads, at der skal ske et minimum af ændringer i eksisterende bygninger samt at det vil være godt med et tilbud i den ende af kommunen til de børn, der vil kunne profitere af at være i en specialiseret dagtilbud.

I Haverslev/Ravnkilde er SFO'en som det eneste sted i kommunen organiseret direkte under børnehavens ledelse - og ikke under skolen. Konkret betyder det, at SFO-børnene efter skole går over til børnehaven og er i SFO-tilbud der.

Såfremt der skal skabes plads til en mindre specialgruppe i Tuen vil det være muligt at flytte SFO-børnene til skolens lokaler.

Såfremt der oprettes en satellit af tilbuddet i Tuen eller i en eksisterende børnehave vil der skulle være et forpligtende samarbejde mellem ledelse af LCH og dagtilbuddet. Konkret vil ledelsen være forankret under Læringscenter Himmerland, men dele af den daglige ledelse af specialgruppen vil blive varetaget af den stedlige dagtilbudsleder. Dette aftales konkret efter en evt. beslutning. Det vil være optimalt med et godt og konstruktivt samarbejde på tværs for netop at udnytte de fordele, der vil være ved at samle alment og specialgruppe ift. kompetenceudvikling, sparring og anvende medarbejdere på tværs ved behov eller fravær i øvrigt.

Dagtilbudsleder i Tuen oplyser, at bestyrelse eller medarbejdere i Tuen ikke ser en oprettelse af en specialgruppe i Tuen som en fordel, fordi det organisatorisk og ledelsesmæssigt ikke bliver en del af dagtilbuddet, men derimod en gruppe, hvor der skal indgås et forpligtende samarbejde med.

Model 2: Oprette satellit i børnehavedelen i Hellum.

En anden mulighed er at oprette en specialgruppe i børnehavedelen i Hellum i de bygninger, hvor der tidligere var børnehave. Bygningerne vil kunne tages i anvendelse som de er uden større bygningsmæssige ændringer udover oprydning, rengøring og evt. maling - og dette er godkendt bygningsmæssig af Plan, Byg og Vej. Børnehavehuset rummer i dag flere rum samt egne toiletter, der vil kunne anvendes. Tilbuddet vil kunne rumme flere børn i målgruppen.

En oprettelse af et tilbud i Hellum vil ikke give de fordele, der vil kunne være ved at oprette et tilbud i tilknytning til et alment miljø. Der vil ikke være mulighed for spejling eller samarbejde mellem special- og almenmiljøet på daglig basis.

Det vil ligeledes kræve en anden organisering i og med, at der ikke vil kunne etableres et samarbejde med et eksisterende tilbud. En oprettelse af et tilbud i Hellum vil ikke give en fordel ift. at sikre et specialiseret dagtilbud i den anden ende af kommune og dermed ikke kunne være med til evt. at mindske kørsel og kørselstid for børnene i specialtilbuddet.

Forvaltningens bemærkninger

Stigningen i børn, der har behov for et specialiseret tilbud i regi af specialbørnehave, er p.t. stigende og for at sikre endnu bedre tilbud i tæt tilknytning til almenområdet er det vigtigt, at der arbejdes med muligheder for tilbud, hvor det er muligt at etablere et godt samarbejde på tværs af special- og alment på daglig basis. Dette er vigtigt for de børn, der vil kunne profitere af at være tættere på almenmiljøet. Desuden må det forventes, at et konkret samarbejde på tværs af special- og almenmiljøet vil kunne være til gavn for kompetenceudviklingen hos personalet med fokus på at sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle børn.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om:

- at oprette en satellit af LCH børnehaven

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om placering af satellitten:

- model 1: at satellitten oprettes i tilknytning til Tuen i Haverslev

- model 2: at satellitten oprettes i den tidligere børnehave i Hellum

Hvis Udvalget ønsker en satellit oprettet i Hellum

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler at stoppe salget af Hellum skole

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget

Kommentarer fra forældre

For at sikre at den indsats Rebild Kommune leverer i Fælles Indsats er gavnlig og meningsfuld hos familierne, bliver familierne med jævne mellemrum spurgt ind til deres oplevelse af Fælles Indsats. Dette for at få et billede af om indsatsen bidrager til at børnene kommer i bedre trivsel, og naturligvis også for at vurdere, om der er behov for at lave justeringer i indsatsen.

Det er i efteråret 2022 blevet undersøgt, hvordan forældre med et afsluttet FI forløb har oplevet forløbet, med fokus på hvad det mest positive er, og hvad de har taget med sig fra forløbet. Samtidig har forældrene kunnet give forslag til forbedring af indsatsen. 151 familier har deltaget i et FI forløb i perioden oktober 2020 til december 2021, så familiernes FI-forløb forventes endeligt afsluttet, og disse familier har ikke tidligere afgivet kommentarer. Af de 151 familier har henholdsvis 27 og 22 familier skrevet kommentarer til spørgsmålene. For overskuelighedens skyld er kommentarerne grupperet, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i med to eksempler på kommentarer under hvert tema:

Spørgsmål 1 - Hvad er det mest positive du/I tager med jer fra forløbet med Fælles Indsats?

Tværfagligheden

• "Den tværfaglige og meget professionelle håndtering med fokus på både skole, forældre og barn"
• "God fælles opbakning til barn, der ikke trives. Vigtigt med flere vinkler og gode indspark"

At blive taget alvorligt og lyttet til

• "Følelsen af at vi som forældre bliver taget alvorlig i vores udfordringer med vores barn"
• "At man som forælder bliver hørt. At barnets trivsel kommer i første række"

At få nye redskaber til håndtering af problemet

• "Vi fik nogle meget konkrete værktøjer som vi kunne bruge (og stadig bruger den dag idag)"
• "Nye redskaber. Pædagoger, socialrådgiver og psykolog tog os og forløbet seriøst"

Et bedre samarbejde mellem familie og skole / dagtilbud

• "Forløbet gav lærer og pædagoger et bedre billede af mit barns udfordringer. Det gav grundlag for et bedre samarbejde"
• "At vi fik rigtig godt samarbejde med skolen lige fra starten, og vi kunne se, at usikker datter som vi har haft blev bedre til at åbne sig"

At det virkede

• "De involverede så nysgerrigt, positivt og professionelt på vores barn. Der var hele tiden en god dialog, og der blev gjort noget for barnet, der virkede"
• "At der blev lyttet, og vi i fællesskab hjalp mit barn til at trives i børnehaven"

Sammenfattende kan der på baggrund af de indkomne kommentarer konstateres, at bestræbelserne på at yde en anerkendende, respektfuld og helhedsorienteret indsats tilsyneladende giver forældre nye handlingsveje, og skaber bedre samarbejde med fælles forståelse for opgaven.

Spørgsmål 2 - Kan du/I give os et godt råd til forbedring af Fælles Indsats?

Lyt mere til forældrene

• "Lyt til forældrene. De er dem der er nærmest barnet. Vær åben overfor at undersøge det forældrene fortæller"
• "Lyt mere til forældre. Hav større forståelse for at nogle familier ikke er så typiske".

Kommentar fra styregruppen: Møder i Fælles Indsats afholdes efter Signs of Safety metoden, hvilket burde sikre en struktur på mødet, hvor forældreinddragelsen er høj. Tilbagemeldingerne fortæller, at det ikke altid lykkes at få lyttet godt nok til det forældrene fortæller. Der skal være større opmærksomhed på, at der i enhver sag er flere perspektiver, og de forskelligheder skal FI-teamet sammen med forældre og fagpersoner finde en fælles vej i.

Ventetid på opstart

• "Vi syntes måske at der var lidt svært at "komme igang" - at blive godkendt og komme igang med forløbet (men det var også i en Corona-tid ... så måske skyldtes det det)"
• "Forløbet har været alt for langsommeligt, der er brugt år på at komme frem til hjælp"

Kommentar fra styregruppen: Hver skole / dagtilbud kan planlægge FI møder i et fast rul - typisk 2-3 møder cirka hver 4. uge (kan variere en smule grundet ferier og helligdage). Enkelte steder opleves, at der er større behov for FI-møder, hvilket medfører ventetid, inden man som familie kan komme i gang med et FI-forløb. Styregruppen opfordrer skoler og dagtilbud til selv at afholde samarbejdsmøde med forældrene, i de tilfælde hvor der er ventetid på et opstartsmøde med FI-teamet.

Opfølgning

• "Jeg ville ønske at der blev fulgt op på indsatsområderne i perioden, at den var mere forpligtende fra alle parter"
• "Vi havde 1 møde. Det kunne være positivt med et obligatorisk opfølgningsmøde"

Kommentar fra styregruppen: Når de fem FI møder - der maximalt kan være i et FI-forløb - ikke er nået, har familien ved behov altid mulighed for at bede dagtilbud / skole om et opfølgende FI-møde. Der er opmærksomhed på, at det ikke altid er muligt for skole / dagtilbud at prioritere opfølgningsmøder, når der står familier i kø til at opstarte FI-forløb. I de tilfælde opfordrer styregruppen ligeledes skole eller dagtilbud til selv at tilbyde forældrene et opfølgningsmøde, indtil det er muligt at have FI-teamet med.

Fokus på at hjælpe børn med angst

Den seneste Børnesundhedsprofil for Region Nordjylland viste en stigning, i antallet af børn der oplever sig i dårlig mental trivsel. Det er også en udvikling fagpersoner i Fælles Indsats oplever, hvor der særligt ses et øget antal børn med angst-problematikker. Rebild Kommune har i forvejen Coolkids- og Chilledforløb (for henholdsvis mindre og større børn med angst) der varetages af PPR, men behovet overstiger det politisk besluttede serviceniveau, hvor der kun afvikles ét årligt forløb af begge.

Derfor har Fælles Indsats' styregruppe besluttet at opstarte et tilbud til de børn der har angst, og hvor dette identificeres under et FI-forløb. Det vil være PPR-psykologen i FI-teamet på skoleområdet der varetager forløbet på 3-5 møder med familien / barnet ift. barnets angstproblematik. I Fælles Indsats er der i forvejen tilbud om ICDP og "praktisk pædagogisk vejledning", når der er behov for noget andet end indsatsen fra FI-teamet. Den økonomiske ramme for disse tilbud anvendes dog ikke fuldt ud, så der er indenfor de økonomiske rammer i Fælles Indsats råderum til at igangsætte en angst-indsats.

Fremadrettet formidling

Fælles Indsats startede som et toårigt projekt, der senere blev forlænget med yderlige to år. Efter 2020 har Fælles Indsats ikke længere projekt-status efter den politiske beslutning om at gøre tilbuddet permanent. Organiseringen om Fælles Indsats har udover FI-teamene bestået af en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen har ved seneste styregruppemøde valgt at nedsætte kadencen af møder, idet der opleves et dalende behov for styregruppens involvering efter Fælles Indsats gik i drift. Langt de fleste opgaver omkring Fælles Indsats håndteres løbende i arbejdsgruppen, der primært består af FI-fagpersonernes nærmeste ledere. Styregruppen har derfor vurderet, at behovet for styring kan imødekommes ved dialog med arbejdsgruppen én gang årligt.

Forvaltningen beder Børne- og Familieudvalget samt Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget om at drøfte, hvilket behov der er for fremtidig information om Fælles Indsats. Hidtil har de berørte politiske udvalg modtaget en halvårlig status, hvoraf den i foråret primært har indeholdt økonomiske nøgletal baseret på foregående års økonomiske opgørelse samt benchmark-overblik. Efterårets status har været en kortere status ift. målsætninger og aktivitet, og har også flere gange indeholdt evalueringsresultater.

Hvis Børne- og Familieudvalget samt Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget fortsat ønsker status på Fælles Indsats, foreslår forvaltningen, at der fremadrettet udarbejdes én årlig status baseret på økonomiske nøgletal fra foregående år.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget samt Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning, og beslutter form og hyppighed af eventuel fremtidig politisk orientering om Fælles Indsats.

Børne- og Familieudvalget, Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget