Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Byrådet har i februar 2020 godkendt venskabsbystrategi med en vision om et internationalt samarbejde inden for udviklingen af det fælles Europa for de kommende generationer. I strategien fremgår det, at venskabsbysamarbejdet tager udgangspunkt i byrådets vedtagne beslutninger om allerede, indledte kontakter og samarbejder. Byrådet har indgået samarbejdsaftaler med 2 venskabsbyer Gelenau i Tyskland og Jiaxing i Kina.


Gelenau

Venskabsbysamarbejdet blev startet tilbage i 1995/96 i daværende Skørping Kommune og blev efterfølgende en del af Rebild Kommune ved kommunesammenlægningen i 2007. Der er udarbejdet en gensidig venskabsbyaftale med Gelenau Kommune i Tyskland. Aftalen er en hensigtserklæring om samarbejde indenfor følgende temaer:

  • Uddannelse og kultur,
  • Turisme, fritid og sport,
  • Erfaringsudveksling på det politiske og administrative område,
  • Samarbejde vedrørende EU-projekter,
  • Samvirke mellem skoler, foreninger og organisationer,
  • Udvikling af kontakt mellem ungdommen.


Venskabsbyaftalen beskriver ikke, hvordan aftalen eventuelt skal afsluttes. Aftalen er vedlagt som bilag.


Arbejdsgruppen bag venskabsbysamarbejdet består af repræsentanter udpeget af de politiske partier i Byrådet. Venskabsbysamarbejdet har gennem de senere år arbejdet med følgende initiativer:

  • Fodbolddrenge besøger årligt Terndrup for træning
  • Årlig juletur til Gelenau
  • Samarbejde mellem skole og børnehave.


Venskabsbyarbejdsgruppen består for valgperioden 2022 - 2025 af:


Jette Ulstrup - formand

Holger Pedersen

Henrik Christensen

Uffe Elbæk

Aase Knudsen-Jensen

John Lomholdt

Angela Hamer


Arbejdsgruppen har deltaget i møde med forvaltningen, hvor det fremtidige samarbejde blev drøftet. Det er afgørende for arbejdsgruppens arbejde, at der bliver taget stilling til, om der fortsat skal være et venskabsbysamarbejde med Gelenau.


Der er på nuværende tidspunkt ikke-forbrugte midler til venskabsbysamarbejdet på 128.000 kr. som forventes anvendt til det kommende års arrangementer, der blandt andet indeholder en invitation til Gelenaus 750-års jubilæum.


Jiaxing

Støvring Gymnasium var det første danske gymnasium, der tilbød kinesisk som et 3-årigt sprogfag, og i den forbindelse var der ønske om at få et samarbejde med Kina etableret. Det er Støvring Gymnasium, der har drevet samarbejdet og etablering af venskabsbysamarbejdet blev etableret for at bakke op om gymnasiernes samarbejde. Der har været besøg i Kina i 2014, og Kina besøgte Rebild Kommune i 2018. Der er ikke afsat midler til venskabsbysamarbejdet med Kina.


Den nuværende aftale har styrket Støvring Gymnasiums kontakt og erfaringsudveksling mellem gymnasierne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byrådet anbefaler, at der træffes beslutning om fremtidige venskabsbysamarbejder mellem Rebild Kommune og Gelenau samt Jiaxing.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2023, pkt. 23:

Et flertal i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget bestående af Lene Schmidt Aalestrup, Pia Elberg og Stefan Berg besluttede på baggrund af tilbagemeldingen fra venskabsbygruppen at indstille:


- at Venskabsbysamarbejdet med Gelenau officielt opsiges med udgangen af 2024 og Venskabsbygruppen, som udpeget af Byrådet, nedlægges. Med henblik på en god afslutning af samarbejdet indstilles, at Venskabsbygruppen fortsat kan disponere de overførte midler på ca. 128.000 kr. fra tidligere år, til afvikling af allerede planlagte aktiviteter i 2023 og 2024. Herefter afsluttes samarbejdet i sin nuværende form. Såfremt der er interesse herfor, kan venskabsby aktiviteterne herefter videreføres i en anden form, som ikke er kommunal.


- at der tages en dialog med Støvring Gymnasium om behovet for fortsat kommunal opbakning til deres samarbejde med Jiaxing. Det forudsættes, at det kommunale engagement ikke indebærer ressourcer fra Rebild Kommune.


Niels Peter Gilliamsen kunne ikke tilslutte sig indstillingen.


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Resume

Rebild Kommune har 2 venskabsbysamarbejder, et med Gelenau i Tyskland og et med Jiaxing i Kina.


I forbindelse med godkendelse af budget 2023 - 2026 blev det besluttet, at det årlige tilskud til venskabsbysamarbejdet med Gelenau ophører fra 2023. Der har, foranlediget af den politiske beslutning, været holdt møde med venskabsbyarbejdsgruppen, og i den forbindelse er der fremkommet ønske om politisk stillingtagen til, hvorvidt der fortsat ønskes et venskabsbysamarbejde med Gelenau.


Der er ligeledes et venskabsbysamarbejde med Jiaxing i Kina, som blev etableret i 2002 efter initiativ fra Støvring Gymnasium.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


Lene Aalestrup og Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Økonomi

Jævnfør oversigt i bilag 3 vil den kommunale udgift til halvedligehold være 4.0 mio. kr.


Budgettet for halvedligeholdelsespuljen vil i 2023 være 4.2 mio. kr.


Det er væsentligt at bemærke, at den estimerede udgift kun er et skøn og erfaringer viser, at den faktiske udgift kan være både væsentlig mindre og væsentlig større.

Sagsfremstilling

Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens hallernes egenfinansiering er 10%. Halvedligeholdelsesrapporten samt økonomisk oversigt findes i henholdsvis bilag 1 og bilag 2. Oversigt over vedligeholdelsesprojekter findes i bilag 3.


Byrådet besluttede i forbindelse med godkendelse af budget 2023-2026 en halvering af det årlige budget til halvedligeholdelsespuljen, hvilket betyder, at der er 1.0 mio. kr. årligt i 2023 og overslagsårene. Det betyder, at budgettet for halvedligeholdelsespuljen ikke svarer til de forventede udgifter med de tidligere gældende retningslinjer.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget har på deres møde den 11. januar 2023 besluttet:

  1. at der ikke ydes tilskud til vedligeholdelsesprojekter med prioritet 3.
  2. at såfremt et projekt ikke igangsættes inden 1. september 2023, bortfalder tilskuddet, og der gives mulighed for anvendelse af tilskuddet til prioritet 3 projekter.
  3. at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra hallerne, som udarbejder forslag til en fremtidig tilskudsmodel, som efterfølgende behandles politisk med henblik på, at der vedtages en revideret tilskudsmodel med virkning fra 2024.


Efter godkendelse vil de selvejende haller blive orienteret om, at udmøntningen af vedligeholdelsesprojekter for 2023 er godkendt.


Der bevilges midler til konkrete vedligeholdelsesprojekter, når hallen har orienteret forvaltningen om gennemført udbudsproces. Hvis forvaltningen vurderer, at retningslinjer for indhentning af tilbud er overholdt, bevilges midlerne. Dette kan ske løbende og uden politisk orientering.

Der vil hvert kvartal blive lavet en orientering til Fritids-, Kultur- og Sundhedsudvalget med en status på igangsætning af vedligeholdelsesprojekter og den afsatte økonomi hertil.


Prioritering af projekter

Halvedligeholdelsesprojekter er i Rebild Kommune kategoriseret på følgende vis:

Projekter med prioritet 1: Der kan opstå risiko for personer (løse tagplader, løse gelændere)

Projekter med prioritet 2: Der kan opstå egentlige følgeskader på bygningen (utætte tage, utætte fuger)

Projekter med prioritet 3: Der vil opstå væsentlig fordyrende forværring i tilstanden.

Projekter med prioritet 4 og 5 medtages ikke.

Der ydes tilskud til projekter med prioritet 1 og 2.


Akutpuljen

En mindre del af halvedligeholdelsespuljen er reserveret til akutsager. Akutpuljens størrelse er fastsat til 200.000 med en egenfinansiering fra hallerne på 10%. Den afsatte akutpulje er reserveret til større, ikke forudsigelige vedligeholdelsesarbejder, så som pludseligt opståede bygningsskader på mur, bærende elementer eller tagkonstruktion. I de år, hvor akutpuljen ikke bruges, overføres denne til næste års kommunale pulje til halvedligehold.


Udbudsregler

Da hallerne modtager kommunale tilskud til vedligeholdelsesprojekterne, er hallerne forpligtet til at indhente tilbud i overensstemmelse med reglerne i tilbudsloven. Desuden er der krav om, at hallerne følger Rebild Kommunes udbudspolitik.

Oversigt over halvedligeholdelsesprojekter for 2023 findes i bilag 3.

De projekter, som fremgår til udmøntning, er vedligeholdelsesprojekter, er de projekter som hallerne har ønsket iværksat i 2023, dog ikke projekter med prioritet 3.

Halvedligeholdelsespuljen samlet restbudget pr. 25.01.23: 3.4 mio. kr. (I dette beløb er fratrukket 1.6 mio. kr. til et større projekt i Stensbohallen som er godkendt og iværksat, men endnu ikke afsluttet.)

Budgetlagt 2023

1.0 mio. kr.

Afsat til akutpuljen i 2023

0.2 mio. kr.

Budget i alt for 2023

4.2 mio. kr.

Forventet kommunal udgift i 2023

4.0 mio. kr.

Grundet den ændrede praksis for puljen, er der være projekter med prioritet 3, som ikke er igangsat, men som er udmøntet i hhv. 2021 og 2022, som nu ikke gives støtte foreløbigt frem til d. 1. september 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende udmøntningen af Halvedligeholdelsespuljen for 2023.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2023, pkt. 24:

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byrådet, at der frigives 4,0 mio. kr. til de prioriterede halvedligeholdelsesprojekter i 2023.


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. februar 2023, pkt. 37:

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets indstilling indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Halvedligeholdelsespuljen, som dækker 90% af udgiften til vedligeholdelse i selvejende haller har, med overførte midler fra tidligere år, et samlet budget på 4.2 mio. kr. i 2023. Vedligeholdelsesprojekterne i 2023 vurderes at udgøre en samlet udgift for kommunen på 4.0 mio. kr. Udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen for 2023 skal godkendes, og midlerne afsat for 2023 skal frigives af Byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation