Referat

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsordenen

Baggrund

Støvring by har oplevet stor befolkningstilvækst gennem en årrække, og denne tilvækst ser ud til at fortsætte flere år endnu. Særligt børnefamilier flytter til byen. Byens skoler vil på sigt blive udfordret i forhold til deres kapacitet, idet skolerne inden længe vil nå maksloftet for, hvor mange elever der kan starte i skolerne i Støvring. Processen med at finde løsningsmuligheder på problemstillingen begyndte for 3 år siden, da skolekapacitet i Støvring blev behandlet i 2018. Her blev det vedtaget; at der skulle laves en tilbygning af de to eksisterende skoler i to etaper, at Karensmindeskolen fremover skulle være overbygningsskole for Øster Hornum Børneunivers og der blev lavet en ændring i skoledistriktets grænser.

Den nyeste befolkningsprognose for Rebild Kommune generelt og Støvring specifikt, blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget d. 5. maj 2021, hvor det blev besluttet at udarbejde en ny analyse af skolekapacitet i Støvring.

Den nyeste befolkningsprognose fra foråret 2021, viser, at antallet af 6-15-årige i Støvring er steget fra 1.345 børn i 2020 til 1.384 børn i 2021, det vil sige en stigning på 39 børn. Den forventede stigning frem til år 2034 er på 722 børn. I forhold til den seneste prognose, er det en yderligere stigning på knap 130 børn samlet i Støvring.

På Børne- og Familieudvalgsmødet den d. 9. juni blev kommissoriet for analyse af skolekapacitet i Støvring godkendt. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i de tre opstillede scenarier i kommissoriet.

Forudsætninger

Analysen klarlægger kapacitetsbehovet og mulige scenarier for at imødekomme behovet. Analysen tager afsæt i en række forudsætninger, som alle har betydning for den endelige vurdering af kapacitetsbehovet.

I kommissoriet for kapacitetsanalysen blev forudsætningerne godkendt. Disse er:

- Antallet af klasser er uden 10. klasse og modtagerklasser

- Der er ikke tillagt elever fra andre distrikter, men er alene på baggrund af børn i skoledistrikterne i befolkningsprognosen tillagt eleverne fra Øster Hornum distrikt i overbygningsklasserne

- Nye årgange i befolkningsprognosen er fratrukket 10 % i udgangspunkt, samt 10 % af udviklingen i prognosen.

- Der udløses nye klasser ved den 27., 53., 79. samt 105. elev, hvor der maksimum er 26 elever i én klasse.

Derudover er der udelukkende kigget på placering på Rebild Kommunes egne jordarealer i Støvring samt lokaltioner tæt på en hal, for at mindske omkostningerne.

Scenarier for analyse af skolekapacitet

Scenarie 1: Udvidelse af de to skoler

Udvidelse af eksisterende skoler på egne matrikler

Scenarie 2: Overbygningsskole og to 0.-5/6. klasses skoler

Opførsel af en ny skolebygning, som rummer enten overbygningsskole eller 0.-5./6. klasses skole:​

a) Overbygningsskole som nybyggeri

b) Overbygningsskole på Karensmindeskolen

c) Overbygningsskole på Bavnebakkeskolen

Scenarie 3: Ny skole.

Opførsel af ny selvstændig 0.-9. klasses skole i Støvring

Scenarierne belyses i forhold til kapacitetsbehov, de fysiske rammer og placering, pædagogiske muligheder og overvejelser, halkapacitet, kapacitet i SFO, kapacitet til medarbejdere, udearealer samt økonomi.

Der er yderligere indhentet perspektiver og erfaringer fra de berørte skolers bestyrelse, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen, Støvring Gymnasium, Fælles elevråd, Mariagerfjord Kommune og Morsø Kommune.

Analysens resultater

Scenarie 1: Udvidelse af de eksisterende skoler:

Bavnebakkeskolen vil være en fuld 4-sporet skole (ultimo 2021), hvilket i scenarie 1, vil forblive uændret. Desuden vil muligheden for udvidelse være minimal, da der allerede er stort pres på eksisterende udearealer. Nedlæggelse af udearealer til fordel for tilbygning på Bavnebakkeskolen vurderes ikke muligt. Udvidelse kan kun ske ved opkøb af andre matrikler.

Udvidelse af Karensmindeskolen er en mulighed. Behovet for udvidelse udgør ca. 4.220 m2, svarende til 19 klasselokaler og ekstra faglokaler. Samlet betyder det, at Karensmindeskolen bliver en 5-sporet skole med 6 spor på enkelte årgange. Udvidelsen kan placeres i det sydvestlige hjørne af matriklen, som en bygning i enten 2-plan eller 3-plan. Den nuværende parkeringsplads for personale vil skulle nedlægges, så der kan etableres udemiljøer til eleverne.

Udvidelse af en skole i denne størrelse vil kræve en gentænkning af skolens samlede organisering og læringsmiljøer, hvilket både kan anses som en fordel og ulempe. En gennemgående fordel ved dette scenarie er den røde tråd i elevernes skoleforløb, både med hensyn til faglig progression, kendskab til elevernes potentialer og særlige behov samt let tilgængelige samarbejdsflader ved overgange i skoletiden.

Scenarie 2: Overbygningsskole og to 0.-5./6. klasses skoler

a) Overbygningsskole som nybyggeri
Behov for ny overbygningsskole udgør ca. 8.800 m2., svarende til 31 klasselokaler og øvrige faciliteter til en ny skole. Samlet betyder det, at udskolingsskolen bliver en 8-10 sporet skole.

b) Overbygningsskole på Karensmindeskolen:
Karensmindeskolen vil kunne rumme den samlede overbygning (7.-10. klasse). Der vil ved dette scenarie være mulighed for at anvende Bavnebakkeskolens kapacitet fuldt ud med elever fra 0.-6. klasser. Der vil derudover være behov for at bygge en ny 0.-6. klasses skole. Den nye skole udgør ca. 7.700 m2, hvilket svarer til 26 klasser.

c) Overbygningsskole på Bavnebakkeskolen:
Bavnebakkeskolen vil kunne rumme den samlede overbygning plus 6. klasse (6.-10. klasse), for bedst udnyttelse af kapaciteten. Der vil ved dette scenarie være mulighed for at anvende Karensmindeskolens kapacitet fuldt ud med elever fra 0.-5. klasser, der vil derudover være behov for at bygge en ny 0.-5. klasses skole. Den nye skole udgør 6900 m2, svarende til 21 klasselokaler. Udvidelsen kan placeres på Rebild Kommunes areal Øst for Arena Himmerland (boldbane eller materielgård). Der vil skulle bygges i 2-plan, enten helt eller delvist. Ændring af lokalplan skal udføres. Der vil ske ændringer af SFO områder, faglokaler og udearealer.

Denne placering betyder, at overbygningsskolen kommer til at ligge centralt i Støvring og kan danne rammen om eget campus, hvor samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kræver fysisk eller digital mobilitet. Ved dette scenarie skal der tages særlig højde for at skiftet sker mellem 5. og 6. klasse, hvilket kan betyde et opbrud midt i mellemtrinnet frem for i overgangen mellem mellemtrin og udskoling. Dette vil kræve en særlig faglig opmærksomhed.

Samlet perspektiver for scenarie 2:

Overbygningsskole:
Med etablering af en overbygningsskolen kan der etableres et campusmiljø med mulighed for skabelse af ungdomskultur og spændende læringsmiljøer målrettet unge. Størrelsen vil give mulighed for at skabe en bredere vifte af tilbud til de unge. Der vil ligeledes kunne etableres samarbejder med ungdomsuddannelserne, Ungdomsskolen, Kulturskolen og andre interessenter om målrettede aktiviteter og tilbud til de unge. Der vil her kunne være stort fokus og specialisering ift. at skabe aktiviteter, som er målrettet unge både af faglig og social karakter.

0.-5./6. klassesskole:

For elever i 0.-6. klasse findes en tryghed i, at de er sammen med andre børn i samme aldersgruppe. Aldersforskellen til de ældste ikke er så stor sammenlignet med en 0.-9. klasses skole. Den forholdsvis lille aldersforskel gør, at aldersspecifikke indsatser kan tilrettes målgruppen, fx faglige og sociale aktiviteter. Desuden er der mulighed for at indgå i tætte samarbejder omhandlende målgruppen, fx tandplejen, kulturskolen, foreninger mfl.

Scenarie 3: Ny 0.-9. klasses skole:

Ved udnyttelse af de to eksisterende skolers kapacitet, vil behovet for ny skole udgør ca. 6.700 m2, svarende til 20 klasselokaler og øvrige faciliteter til en ny skole. Samlet betyder det, at den nye skole bliver en 2 sporet skole.

Etablering af en ny skole betyder, at der aktivt skal skabes en ny organisering, kultur og læringsmiljøer, hvilket både kan anses som en fordel og en ulempe. En gennemgående fordel ved at etablere en ny skole er, at der kan skabes en røde tråd for alle elever i deres skoleforløb, både med hensyn til faglig progression, kendskab til elevernes potentialer og særlige behov samt let tilgængelige samarbejdsflader ved overgange i skoletiden. Et opmærksomhedspunkt er, at en 2-sporet skole kan være økonomisk sårbar, da få til- og fraflytninger af elever kan have stor økonomisk betydning.

Skoledistrikter

De forskellige scenarier vil udløse behov for ændring af skoledistrikterne i Støvring. Når der er truffet beslutning om, hvilket scenarie for udvidelse af skolekapaciteten i Støvring, der skal arbejdes videre med, skal der træffes beslutning om de kommende skoledistrikter. Processen vedr. kommende skoledistrikter igangsættes november 2021. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet kriterier for justeringerne og dannelsen af de kommende skoledistrikter.

Midlertidig skolekapacitet

Når der politisk er valgt et scenarie påbegyndes processen frem mod opførslen. Den forventede proces vil løbende blive justeret i forhold til tidsplanen, idet der er mange delelementer i processen, som enten kan tage længere eller kortere tid end forventet og planlagt. "Best case" betragtninger i forhold til procesplan for byggeriet er en ibrugtagning i marts-juni 2025. Det betyder, at der afhængig af det valgte scenarie og de konkrete elevtal og klassedannelser kan være behov for en midlertidig skoleløsning i en periode frem til 2. kvartal 2025. Der er ikke medtaget finansiering af en midlertidig skoleløsning i analysens økonomiberegninger. Der vil i forlængelse af den endelige beslutning blive udarbejdet konkrete løsningsforslag og økonomioverslag.

Høring

Forvaltningen forslår, at analysen af skolekapacitet i Støvring med alle scenarier sendes i en bred høring i alle skolebestyrelser og MED-udvalg på skolerne i Rebild Kommune samt hos dagtilbudsbestyrelserne i Støvring og de involverede parter, herunder Fælleselevrådet, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen og Støvring Gymnasium. Høringsfristen er den 20. september 2021.

Tidsplan - politisk behandling 2021

Økonomi

Analysen, som i sin helhed er vedhæftet som bilag, indeholdender en beskrivelse af finansieringsmodellerne: 1) Traditionel finansiering, 2) finansiering som Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) samr hertilhørende fordele og ulemper ved de to finansieringsmodeller.

Den økonomiske udgift ved de forskellige scenarier spænder fra ca. 90 mio. kr til 186 mio. kr. Den dyreste løsning er scenarie 2, men scenarie 1 som er en udbygning af de to eksisterende skoler vurderes at koste ca. 90 mio. kr og scenarie 3, som er opførelse af en ny selvstændig enhedsskole forventes at koste ca. 135 mio. kr.

Anlægsøkonomi:

Opstart af byggeri forventes at blive maj 2023, og ibrugtagning er marts-juni 2025. Tidsplanen er gældende for alle scenarier.

Udgift til evt. grundkøb er ikke indregnet i anlægsøkonomien.

Midlertidig skolekapacitet er endnu ikke afdækket, men kan blive et behov afhængig af det endelige scenarie og ibrugtagningstidspunkt. Udgifterne hertil indgår heller ikke i anlægsøkonomien.

Indstilling til Børne- og Familieudvalget, den 8. september 2021

Forvaltningen indstiller, overfor Børne- og Familieudvalget, at:

a) Børne- og Familieudvalget godkender, at analysen sendes i en bred høring i alle skolebestyrelser og MED-udvalg i Rebild Kommune samt hos dagtilbudsbestyrelserne i Støvring, Fælleselevrådet, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen og Støvring Gymnasium. Høringsfristen er den 20. september 2021.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. september 2021, pkt. 130:

Godkendt med følgende bemærkninger:

Udvalget besluttede, at såfremt, der skal arbejdes videre med placering af ny skole i Støvring, skal der findes en anden placering end den beskrevne ved materialgården og boldbanerne i scenarie 2 og 3 i analysen. Dette præciseres i høringsmaterialet.

Den planlagte høring igangsættes. Der planlægges senere en høring af en bredere kreds af intressenter forud for endeligt valg af scenarie.

Udvalget ønsker et punkt til kommende møde om ændring af skoledistrikterne i Støvring, som sikrer, at Bavnebakkeskolen fortsætter med 4 spor.

Sagen oversendes til budgetforhandlingerne.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Familieudvalget, den 29. september 2021:

På udvalgsmødet den 8. september besluttede Familie- og Børneudvalget at sende analysen i høring. Udvalget præsenteres her for resultatet af høringen med henblik på udvalgets stillingtagen til analysen og indstilling til Økonomiudvalg og Byråd.

Høringsberettigede

Fra de høringsberettigede er der i alt indkommet 15 høringssvar. Alle høringssvar er vedlagt som bilag.

Bavnebakkeskolen bestyrelse og MEDudvalg

Er kraftigt imod en opsplitning af de to Støvring skoler. Bavnebakkeskolen hælder mest til scenarie 1, hvilket dog kræver en udvidelse af Bavnebakkens matrikler eller en markant tilbygning på Karensmindeskolen. Alternativt støttes opførelsen af en ny enhedsskole i Støvring.

Karensmindeskolens skolebestyrelse

Anbefaler en fastholdelse af enhedsskoler i Støvring. Der ses gerne en udbyggelse af Karensmindeskolen til 4 spor, evt. 5 spor. Der ses gerne bygget en ny tredje skole med hensigtsmæssig placering, set ud fra et langsigtet perspektiv.

Karensmindeskolens MED-udvalg

Indstiller, at de to eksisterede skoler i Støvring udbygges til hver at kunne rumme 4, evt. 5 spor. Ønskes en tredje skole, hvis den fremtidige kapacitet stiger mere end de fremlagte tal, bør den fremtidige skolestruktur i Støvring by altid være skoler, der rummer 0.-9. årgang.

Rebild Fælleselevråd

Ser gerne opførelsen af en ny skole. Ved udbygning af eksisterende skoler er bekymringen, at der vil være for lidt udearealer og alt for store skoler. Elevrådet frygter, at for store skoler vil medføre mindre sammenhængskraft.

Forældrebestyrelsen Støvring Syd

Ønsker en helhedsskole, hvor børn kan gå fra 0.-9. klasse, og som har det langsigtede perspektiv. Der ses gerne bygget en ny skole, som fx kan placeres i Buderupholm. Dermed støttes scenarie 3.

Dagtilbudsområde Støvring Nord

Forældrebestyrelsen er tilhænger af en enhedsskole, hvor børn går fra 0.-9. klasse, da der ellers er risiko for, for mange skift fra opstart i vuggestue/dagpleje, til færdiggørelse af folkeskolen. Med for mange spor på en årgang er bekymringen, at det enkelte barn ikke bliver tilstrækkeligt set. Til placeringen af den nye skole foreslås Støvring Ådale.

Suldrup Skole

Ser gerne en løsning på skolekapacitetsudfordringerne i Støvring, der tager højde for den samlede og overordnende strategi for skolerne i Rebild Kommune. En overbygningsløsning anses som en dårlig løsning for sårbare elever. En tosporet skole med 0.-9. årgang ses som et velfungerende koncept.

Skørping Skole

Mener ikke, at de bør have en holdning til hvilken skolemodel der vælges i nabobyen. Men ud fra et helhedsperspektiv var det gerne set, at der i materialet var redegjort for, hvilke konsekvenser de forskellige scenarier og deres finansiering vil have for kommunens øvrige skoler.

Haverslev-Ravnkilde Skole

Har ingen fælles holdning til, om det er scenarie 1, 2 eller 3 der er den bedste løsning for elever, medarbejdere og forældre i Støvring by.

Sortebakkeskolens bestyrelse

Peger på ”Scenarie 3, Ny skole”. og foreslår en alternativ placering i Støvring Ådale (på den anden side af jernbanen). Herved opnår man et større samarbejde mellem allerede etablerede institutioner i området og skolen placeres i det område med øget tilflytning.

Kilden Børne- og Ungeunivers

Ser ikke en tilbygning af eksisterende skoler, som en gangbar løsning. Der skal derimod bygges en ny skole, placeret der hvor børnene er, dvs. i det område hvor de nye kvarterer er udbygget fx nord for banen. I forbindelse med udbygningen ses det gerne, at der indtænkes forskellige typer af institutioner, såsom ældrecenter m.fl.

Øster Hornum Børneunivers bestyrelse

Synes det vigtigste er, at børnene fra Øster Hornum får en blød overgang til overbygningen. Både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen har bevist, at de kan være gode samarbejdspartnere ind i dette. En udvidelse af Bavnebakkeskolen synes ikke som en god løsning pga. den manglende plads omkring skolen. En ny skole kan være en gunstig løsning, men ser også en risiko i dette; nemlig at Støvring skolerne bliver endnu mere rangeret i forhold til hinanden, så man kommer til at tale om 'den gode skole'.

Øster Hornum Børneunivers' MED-udvalg

Har fokus på, at der skabes gode overgange efter at skolens elever går ud af 6. klasse. Det anbefales, at der opføres en ny selvstændig 0.-9. klasses skole.

Rebild Ungdomsskolebestyrelse

Ønsker at deres input på fritids- og skoleområdet opleves harmonisk, uanset hvilken kapacitetsløsning der arbejdes videre med. Ungdomsskolen kan se fordel i scenarie 1 og 3, med en sammenhæng i skoleforløbet med tilknytning til samme skole, for de elever der har brug for et mindre og trygt fællesskab. Ligeledes ser Ungdomsskolen fordele ved scenarie 2 med en udskolingsskole, hvor eleverne kan få en ny start på udskolingen, en større mulighed for differentiering og en større diversitet i ungemiljøet. I forhold til placering ses Støvring Ådale som en dårlig løsning.

Støvring Gymnasium

Beretter at de har en række tætte samarbejder med overbygningsdelen på Karensmindeskolen, som gymnasiet har meget stor interesse i at fastholde.

Opsummering af de høringsberettigede

Der er en overvejende tilslutning til fastholdelse af prinicippet om enhedsskole fra 0. - 9. klasse. Der er forskellige synspunkter på, om det skal være ved udbygning af eksisterende skoler eller ved etablering af en ny selvstændig 0.-9. klasses skole. Forbeholdene mod udvidelse af nuværende skoler handler om, at skolerne bliver for store og de vil mangle udearealer. Enkelte skoler har ikke en holdning til skolekapacitetsudvidelsen i Støvring by, men efterspørger viden om, hvordan udvidelsen vil påvirke resten af Rebild Kommunes skoler. Uanset hvilken løsning der vælges, er det vigtigt at indtænke fortsat godt samarbejde med bl.a. Støvring Gymnasium og Ungdsomskolen.

Høringssvar på Rebild Kommunes høringsportal

Høringsmaterialet har i perioden været tilgængeligt på Rebild kommunes høringsportal. Der er her ialt modtaget 83 høringssvar fra forældre, bedsteforældre og andre med relation til skolerne. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Der er i høringssvarene kommet forskellige betragtninger. Den overvejende holdning er modstand mod en udskolingsskole i Støvring, dvs. scenarie 2. Bekymringen er, at det at oprette en udskolingsskole og dermed skabe et campusmiljø kan medføre usunde ungdomsmiljøer med øget mulighed for, at de unge påvirker hinanden i en negativ retning. Generelt er den klare holdning i høringssvarene, at det er vigtigt med en enhedsskole fra 0. -9. klasse. Det fremgår klart, at det er vigtigt at beholde de to gode og velfungerende skoler i Støvring. Det er vigtigt med enhedsskolen, hvori der findes trygge rammer med velkendte miljøer. Det findes positivt når eleverne går på samme skole igennem hele folkeskoletiden og hvor mindre børn kan lære af de større børn. De større børn kan gro - fagligt og socialt - ved at indgå i samarbejderne med de mindre børn. Det væsentligste er, at der skabes faste og trygge rammer, hvor der skabes positive læringsmiljøer, hvori den enkelte elev bliver set og dermed har stor mulighed for at blomstre. Mange af høringssvarene er kendetegnet ved, at forældrene til børnene på de to nuværende skoler er meget glade for deres børns skole og at det, at der var en enhedsskole, har haft stor betydning for deres valg af bopæl.

Der er dog ikke en entydig holdning i de indsendte høringssvar til, hvorvidt der ønskes udbygning af de eksisterende skoler eller om der peges på opførelse af en ny skole. Dog peger størstedelen på at bygge en ny selvstændig enhedsskole.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen ser fordele og ulemper ved alle tre scenarier jf. det der er skrevet i oplægget. Det vurderes ikke, at der er faglige argumenter, som taler særligt for det ene løsningsforslag frem for de andre. Det må være en helhedsbetragtning, som kapacitetsudfordringen skal ses ud fra. Dog viser høringssvarene samlet set, at der er ikke er opbakning til en overbygningsskole. I givet fald der skal bygges en ny skole, skal der findes en placering heraf.

I forbindelse med behandlingen af sagen den 8. september besluttede udvalget, at de forud for endelig valg af scenarie, ville sende forslag ud til en bredere kreds i høring. På baggrund af de mange modtagne høringssvar bedes udvalget forholde sig til, om der er behov for yderligere høring.

Indstilling til Børne- og Familieudvalget, 29. september 2021

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der er behov for yderligere høring vedr. valg af scenarie for løsning af kapacitetsudfordringer i Støvring

Forvaltningen indstiller endvidere, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalget og byråd anbefaler valg af et scenarierne som grundlag for det videre arbejde

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 29. september 2021

Børne- og Familieudvalget besluttede, at der var behov for at sikre en bredere dialog og involvering om de forskellige scenarier, før der kan træffes beslutning om valg af scenarie. Forud for yderligere involvering kvalificeres materialet med forhold omkring skoledistrikter indenfor rammerne af kommissoriet samt placeringsmuligheder.

Forvaltningen udarbejder oplæg til en proces for inddragelse til udvalgets næste møde.

Udvalget takker for deltagelsen i høringsprocessen og lægger vægt på en fortsat inddragelse af skolebestyrelserne i det videre arbejde.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Familieudvalgets møde den 3. november 2021:

Børne- og Familieudvalget besluttede d. 29. september, at der er behov for at sikre en bredere dialog og involvering om de forskellige scenarier med henblik på at kvalificere udvalgets beslutningsgrundlag og valg af scenarie. Derudover besluttede udvalget at materialet om kapacitetsudfordringer i Støvring skal kvalificeres yderligere med forhold omkring skoledistrikter og mulige placeringer af eventuel nybygget skole.

På Børne- og Familieudvalgets møde d. 3. november præsenteres de foreløbige overvejelser om procesplan for dialog og involvering samt perspektiver på mulige placeringer og skoledistrikter, så udvalget kan drøfte og give feedback på de foreløbige overvejelser til procesplanen og det supplerende notat.

Procesplanen for dialog og involvering samt det supplerende notat fremlægges på Børne- og Familieudvalgets møde d. 1. december.

Dialog

Der arbejdes med en procesplan, hvor der foreslås en borgerinvolverende proces med fokus på bred involvering, dialog og faglige argumenter, som yderligere skal kvalificere alle scenarier og give flere perspektiver og nuancer på udfordringerne. En afgørende opmærksomhed i procesplanen er, at der ikke startes forfra, men at der bygges videre på de perspektiver og synspunkter, som allerede er fremkommet i første høring.

Placering

Vurderingen af mulige placeringer af en nybygget skole belyses i forhold til planforhold, infrastruktur, miljøforhold, potentialer og ulemper samt tidsperspektivet for forarbejdet inden etablering af en skole på den mulige placering.

Skoledistrikter

Grænserne for de fremtidige skoledistrikter vil i høj grad være afhængige af, hvilket scenarie der vælges samt hvilken placering en eventuel nybygget skole skal have. Der tages udgangspunkt i materialets scenarier og potentielle placeringsmuligheder samt de på nuværende tidspunkt kendte prognoser for områderne i Støvring, når der udarbejdes forslag til fremtidige skoledistrikter.

Fritidsfaciliteter

Fritidsfaciliteter er et tema, som skal favne bredt på den måde, at der skal favne bevægelse og fleksibilitet og det skal være mere end en traditionel 20x40 idrætshal. Der arbejdes derfor med et fokus, hvor involvering og drøftelser i forhold til fritidsfaciliteter medtænkes som en parallelproces til procesplanen for dialog om skolescenarier. Fritidsfaciliteter kan bl.a. dække over legepladser, grønne arealer til boldspil samt andre områder, der kan være mødested for børn og unge.

Dermed dækker fritidsfaciliteter både over fritidsfaciliteter på og uden for skolen samt samarbejder med fx Ungdomsskolen og det lokale idræts- og foreningsliv.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 3. november 2021

Udvalget gav feedback på overvejelserne og vil på det kommende udvalgsmøde i december blive præsenteret for procesplan samt notat om skoledistrikter og placeringsmuligheder.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Familieudvalget, den 1. december 2021:

På baggrund af feedback fra Børne- og Familieudvalget på udvalgsmødet den 3. november er procesplanen for dialog og involvering, samt placeringsmuligheder kvalificeret. På nærværende dagsorden til Børne- og familieudvalgsmødet er mulighederne for placering af en evt. nybygget skole belyst i en lukket sagsfremstilling af hensyn til kommunens økonomiske interesser. Derudover er der til dette punkt vedhæftet bilag 4 om "Procesplan for dialog og involvering".

Placering

Ved bygning af en ny skole vil der være forskellige muligheder for placering. Disse placeringer har hver deres fordele og ulemper. I særskilt sagsfremstilling (lukket punkt) til dagsordenen til Børne- og familiudvalgsmødet d. 1. december 2021 belyses forskellige mulige placeringer i forhold til planforhold, infrastruktur, miljøforhold, potentialer og ulemper samt tidsperspektivet for forarbejdet inden etableringen af en evt. ny skole.

Skoledistrikter

Med udgangspunkt i de nuværende befolkningsprognosen er der mulighed for at flytte forskellige områder i Ådalen imellem de to eksisterende skoledistrikterne. Da der ikke i den nuværende prognose er lavet yderligere områdeopdeling i Støvring Syd (Karensmindeskolens distrikt) eller I Støvring Nord (Bavnebakkeskolens distrikt) kan der ikke laves andre modeller for fremtidige skoledistrikter.

Grænserne for de fremtidige skoledistrikter vil i høj grad være afhængige af, hvilket scenarie der vælges samt hvilken placering en eventuel nybygget skole skal have.

Der er på nuværende tidspunkt mulighed for at opdele Støvring Ådale, da det i forvejen er splittet op i befolkningsprognosen. Områderne i Støvring Ådale dækker:

- Odderen, Grævlingen, Bæveren, Kronhjorten og Rådyret (ulige numre)

- Centergrunden

- Rådyret (lige numre)

- Haren

- Pindsvinet (har fået nyt navn)

Billedet nedenfor viser med de blå streger den nuværende områdeinddeling der er i vores prognose i Støvring.

De røde prikker viser adresser.

For at have et bedre grundlag for at lave nye skoledistrikter, når valget af scenarie og placering er besluttet, foreslår forvaltningen, at der i forbindelse med udarbejdelsen af skoleprognoser i Støvring i foråret 2022 laves en yderligere områdeopdeling af de eksisterende skoledistrikter. Opdelingen i nye skoledistrikter vil komme i høring ved de berørte skoler.

Procesplan for dialog og involvering
Med henblik på yderligere at kvalificere alle scenarier og give flere nuancer og perspektiver på løsningen af kapacitetsudfordringerne er der udarbejdet en procesplan med fokus på bred borgerinvolvering, dialog og faglige argumenter. Procesplanen er vedhæftet sagen som bilag.

En afgørende opmærksomhed i procesplanen er, at der ikke startes forfra, men at der bygges videre på de perspektiver og synspunkter, som allerede er fremkommet i første høring.

Til arbejdet nedsættes en bred sammensat arbejdsgruppe med repræsentation af Støvring skoler og dagtilbud, forældrebestyrelser, Fælleselevrådet samt Center Sundhed, Kultur og Fritid. Arbejdsgruppens opgave er at holde fokus på de eksisterende scenarier, repræsentere mere end egne interesser og bidrage til at kvalificere scenarierne bl.a. gennem tilrettelæggelse af to dialogmøder i marts-april måned. Sideløbende nedsættes en arbejdsgruppe, som har fokus på børn og unges fritidsliv og fritidsfaciliteter, der ligeledes skal munde ud i et tredje og sidste dialogmøde.

Til dialogmøderne inviteres bredt samt relevante parter, der skal være en kombination af oplæg, gruppedrøftelser og paneldebatter omkring centrale emner, som kan bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlaget for endeligt valg af scenarie.

Det nye Børne- og Familieudvalg introduceres til sagen i forbindelse med opstart af deres arbejde. Derudover foreslås det, at der afholdes et temamøde for det nye Byråd, inden der kan træffes beslutning i sagen. Sagen forventes fremlagt til politisk beslutning i maj 2022 i Børne- og familieudvalget.

Forvaltningen indstiller, overfor Børne- og Familieudvalget:

- at procesplanen for dialog og involvering godkendes

- at der ved udarbejdelse af skoleprognoser i Støvring i foråret 2022, laves en yderligere områdeopdeling af de eksisterende skoledistrikter.

I forbindelse med behandling af budget for 2022 samt processen omkring råderumskataloget blev det påpeget, at PPR skulle tilføres 1,5 mio. kr. for at fastholde det nuværende serviceniveau.

Med vedtagelsen af budget 2022 blev der tilført 0,5 mio. kr til PPR. Det er derfor nødvendigt, at der sker en reducering af PPRs serviceniveau svarende til 1. mio. kr. eller ca. 2 fuldtidsstillinger (2.400 timer), med mindre Børne- og familieudvalget anviser en finansiering inden for egen budgetramme.

Forud for budgetprocessen blev udvalget forelagt et notat om, at der er behov for en budgettilførelse på 1,5 mio. kr til PPR for at opretholde nuværende serviceniveau. Såfremt budgettilførelsen ikke realiseres vil det betyde en væsentlig reduktion i PPRs serviceniveau og indsatser. Det vil derfor være nødvendigt at skære ned på de ikke-lovbundne aktiviteter og indføre ventetid i PPRs opgaver.

Siden vedtagelsen af budget 2022 har PPR og CBU derfor arbejdet med, at kigge helt konkret på, hvilke indsatser der kan reduceres i. Dette er sket med inddragelse af PPRs medarbejdere samt efter drøftelse med skole- og dagtilbudslederne. Det endelige udkast er beskrevet i vedlagte notat. Generelt er der taget udgangspunkt i at kigge på alle ikke-lovpligtige opgaver som PPR varetager og det er samlet i vedlagte notat. Der peges både på at nedlægge helt konkrete indsatser samt reducere i PPRs kerneopgave. I forhold til de konkrete indsatser peges der på forskellige indsatser, der enten er politisk besluttet, såsom FI (Fælles indsats) og Chilled samt i opgaver som PPR i praksis har varetaget gennem flere år, men som ikke er lovpligtige eller som ikke nødvendigvis skal være placeret i PPR.

Reduktion i indsatser varetaget af PPR

Nedenstående skitserer i oversigtsform de indsatser der peges på som muligt at reducere i for at nedsætte serviceniveauet svarende til budgettet for PPR.

Reduktion i PPRs serviceniveu

Overordnet set vil en reduktion på kerneopgave betyde:

• Ventetider på PPRs indsatser Det kan fx være tale-undervisning, kognitiv udredning, PPV'er, netværksmøder og sparring til lærere, pædagoger og ledere omkring pædagogisk-psykologiske problemstillinger.
• Reduktion i hyppighed i afholdelse af netværksmøder, fx max 1-2 møder pr. barn pr. år
• Øget forældreansvar i forbindelse med taleundervisning og færre børn i undervisning
• Reduktion i de tværfaglige indsatser omkring barnet, fx ved at mindre viden overføres mellem fagpersoner eller forældre skal til flere møder, så der er mindre koordinering mellem fagpersonerne
• Øget brug af online møder
• Reduktion/ophør af mulighed for kognitiv testning, hvor der ikke er anmodet om PPV
• Øget tid mellem opstart af nye sager
• Reduktion i PPRs tovholderfunktion, fx ved overgange mellem skole og daginstitution
• Reducere aktiviteter på a-niveau (sparring, observationer, klasseforløb, diamantforløb). Det kan være nødvendigt helt at nedlægge nogle af aktiviteterne
• Yderligere reduceret fleksibilitet i fremmøde på skoler og daginstitutioner

Anbefaling fra forvaltningen

Forvaltingen anbefaler, at der i forhold til ovenstående peges på at nedlægge/omlægge alle de beskrevne indsatser jf. ovenstående.

Dog foreslår forvaltningen, at der i forhold til FI på dagtilbudsområdet kun sker en omlægning, således det er pædagogfaglige konsulenter med særlig kompetencer der deltager fra PPR istedet for psykologer, dvs. forslag 3.a. På den måde bevares FI som et godt og relevant tilbud på dagtilbudsområdet. Derudover skal der ske en reduktion af PPRs kerneopgave.

I forhold til indsats 1 - Fælles Indsats (FI) på skoleområdet skal der være en særlig opmærksomhed på, at denne indsats er en tværfaglig indsats med deltagelse af rådgivere, sundshedsplejerske og psykolog fra PPR og en evt. ændring vil have indflydelse på andre fagcentre og deres opgavevaretagelse.

I forhold til indsats - 8 og 9, som er henholdsvis at stoppe med at lave henvisninger til psykiatrien efter anmodning fra praktiserende læger samt udarbejdelse af PPV (pædagogiske psykologisk vurderinger) på unge, der har forladt forlkeskolen er det vigtigt, at disse opgaver tydligt placeres et andet sted, da det ellers vil betyde, at borgerne ikke vil kunne hjælpes videre. Det er bare ikke givet - eller konkret politisk besluttet - at opgaven skal varetages i PPR.

Samlet set anbefaler forvaltningen således, at indsats 2 til 7 med indsats 3.a samt indsats 10 og 11 ned/omlægges jf. beskrivelser. Dette vil betyde, at der samtidig skal ske en reduktion i servicenievauet svarende til godt 1.000 timer i PPRs serviceniveau. Endvidere anbefaler forvaltningen, at politikerne særskilt forholder sig til indsats 1, 8 og 9 jf. ovenstående bemærkninger. Såfremt disse indsatser sættes i spil vil det medføre at PPR ikke skal reducere nær så meget i serviceniveau og dermed skal have mere fokus på forebyggelse og kortere ventetider til almen PPR betjening.

PPRs ydelseskatalog
På baggrund af den politiske beslutning foreslår forvaltningen, at PPRs ydelseskatalog opdateres og sendes til orientering/godkendelse på et møde før sommerferien 2022.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd indstiller, hvordan der skal reduceres i PPRs serviceniveau

Kommunen skal sørge for transport til og fra distriktsskolen jf. § 26 i Folkeskoleloven, hvis eleven har en længere skolevej end:

• 2,5 km. for elever i 0.-3. klasse
• 6 km. for elever i 4.-6. klasse
• 7 km. for elever i 7.-9. klasse
• 9 km. for elever i 10. klasse

Desuden skal kommunen sørge for transport til og fra distriktsskolen, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Forældre kan anmode kommunen om at få vurderet skolevejen.

Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vejstrækning må betragtes som trafikfarlig er tillagt kommunalbestyrelsen og i Rebild Kommune delegeret til Børne- og Familieudvalget, jf. styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen.

Forinden afgørelsen skal der indhentes udtalelse fra Politi og vejmyndighed.

Nordjyllands Politi tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilken rute der kan/skal anvendes, eller hvordan trafikanterne færdes, herunder om det er til fods, på cykel, ved krydsning, langs vejen eller hvilken årstid og tidspunkt på dagen.

Nordjyllands Politi har foretaget en besigtigelse og vurdering af rundkørslen i forhold til vejens farlighed ved hjælp af et pointgivende beregningsprogram, men med tilpasning af flere perimetre og med tilføjelse af særlige forhold, idet programmet primært egner sig til længere vejstrækninger. Vurderingen er foretaget for selve rundkørslen og inklusiv de 5 vejindmundinger (til- og frafarter) samt stitilslutningen (se bilag).

Rundkørslen vurderes trafikfarlig til og med 6. klasse.

Forvaltningen har undersøgt alternative muligheder, der kan gøre skolevejen sikker i rundkørslen udover at tilbyde bustransport til de ca. 300 elever.

Alternativ midlertidig løsning

I stedet for at udstede buskort til alle børn fra 0.-6. klasse, der i dag transporterer sig selv til skole/blive fulgt af forældre, kunne der anvises en ”gå-vej” og samtidig ansættes personale, der kan hjælpe med at guide børnene en mere sikker vej.

Børnene – uanset om de kommer på cykel eller går – skal ledes til at gå (og trække cyklen) over ved fodgængerovergangen over vejen ”Under Broen”. Herefter skal børnene gå lidt ned af Mosskovvej for derefter at krydse parkeringspladsen op til stien til skolen. (dvs. den røde linje på nedenstående kort)

Der vil skulle ansættes personale, der kan stå og guide børnene på vej til/fra skole. Det vil betyde, at der skal være en medarbejder til stede fra 7.30 til 8.10 om morgenen – samt de tidspunkter, hvor eleverne fra 0.-6. klasse har fri. Denne opgave vil skulle varetages af Skørping skole ved ansættelse af medarbejder.

Såfremt elever skal møde senere/får før fri er det forældrenes ansvar at få deres børn sikkert til/fra skole.

Dette forslag vurderes at koste 450.000 kr. årligt og det vil være nødvendigt at der sikres god information og kommunikation til/med forældre og børn omkring denne løsning.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med den alternative midlertidige løsning, og allokeres penge til ansættelsen af personale til opgaven via puljen til befordring. Løsningen er både økonomisk billigere samt den understøtter at eleverne fortsat bliver selvtransporterende. Såfremt det videre arbejde med denne løsning godkendes, bør det overvejes at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen ved Skørping Skole.

Pt. drejer det sig om ca. 300 ekstra elever, der vil blive omfattet af trafikfarlighedsvurderingen.

Det vil kunne give en merudgift på 600.000,- kr. til buskort årligt under forudsætning af at de berørte elever kan anvende eksisterende kollektiv trafik og ellers kan udgiften være større.

Alternativ løsning i form af sikker gå-vej vil give en udgift på ca. 450.000,- kr.

Endvidere har Byrådet et punkt på dagsordenen den 22. september, hvor helhedsplan for Skørping, inkl. rundkørslen drøftes.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter om rundkørslen skal vurderes trafikfarlig til 6. klasse.

Forvaltningen indstiller, såfremt rundkørslen er besluttet trafikfarlig:

- at der arbejdes videre med den alternative løsning til buskort

- at der bevilliges penge til ansættelse af personale fra puljen til befordring

- at der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på Skørping skole

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 29. september 2021, pkt. 150:

Børne- og Familieudvalget besluttede, at rundkørslen i Skørping vurderes trafikfarlig op til og med 6. klasse.

Udvalget godkendte, at der bevilges 450.000 kr. til, at Skørping Skole løser udfordringen hurtigst muligt.

Forvaltningen indhenter udtalelse fra Skolebestyrelsen på Skøring Skole.

Genoptagelse af sagen på Børne- og familieudvalgets møde 3. november 2021:

Skoleledelsen på Skørping Skole har bedt om Politiets vurdering af løsningen med voksen-skolepatrulje til at følge eleverne sikkert gennem rundkørslen.

Politiet har tilkendegivet overfor skoleledelsen, at det er en uhensigtsmæssig løsning, fordi det vil lede cyklende mod kørselsretningen, og der vil dermed være risiko for farlige situationer.

Følges Politiets vurdering er Voksen-skolepatruljen ikke en gangbar løsning.

Forvaltningen er i dialog med NT om alternative løsningsmuligheder. Information herom eftersendes, når der er en afklaring.

En anden mulig løsning er fortsat at udstede buskort til de berørte elever.

Uanset hvilken løsning, der vælges, vil den med planerne for at finde en langsigtet løsning på udfordringerne med trafikken i rundkørslen, skulle fungere i en midlertidig periode.

Forvaltningen indstiller, at Børne- familieudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med løsningen med Voksen-skolepatrulje eller om der skal anvendes en anden af de mulige løsninger.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 3. november 2021, pkt. 161:

Børne- og Familieudvalget ønsker en vurdering fra Politiets trafikafdeling af mulighederne for løsninger på udfordringerne. Forvaltningen kontakter politiet herom.

Sagen genoptages på næste udvalgsmøde.

Lene Schmidt Aalestrup og Peter Hjulman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Genoptagelse af sagen på Børne- og Familieudvalgets møde 1. december 2021:

Skoleleder på Skørping Skole, repræsentant fra henholdsvis Center Plan, Byg og Vej samt leder af Kørselskontoret har drøftet mulighederne for at sikre elevernes passage i rundkørslen.

Da skolen kun har fået meget få henvendelser om buskort efter rundkørslen blev vurderet trafikfarlig, forventes det, at der kun vil blive begrænset efterspørgsel. Derfor er der enighed om det vil være hensigtsmæssigt at teste om den nuværende buskapacitet fra stationen til skolen (3 morgenafgange) er tilstrækkelig. Det er den billigste løsning, idet udgiften til busserne er der i forvejen.

Hvis behovet skulle overstige bussernes kapacitet, bliver det undersøgt om det er billigst at indsætte en ekstra busafgang eller en shuttlebusløsning. Der vil blive fulgt tæt op på udviklingen.

Politiet var inviteret, men fandt ikke anledning til at deltage i mødet. Forvaltningen har modtaget svar på henvendelsen til trafikafdelingen ved Nordjyllands Politi. De oplyser, at de ikke har yderligere bemærkninger til sagen. Korrespondance med politiet er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, at det testes om den nuværende buskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde efterspørgslen. I fald det ikke er tilfældet vælger forvaltningen det billigste alternativ, der sikrer skolevejen gennem rundkørslen.

Baggrund og formål

I september 2018 blev der truffet beslutning i forhold til den fremtidige kapacitet på skoleområdet i Støvring. Blandt de opstillede scenarier valgtes et scenarie, der indebar udvidelse af både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen. Samtidig blev der fra Børne- og Familieudvalgets side lagt vægt på, at man ønskede et tættere samarbejde mellem skolerne om udvikling af et spændende og attraktivt overbygningstilbud. Efter udvalgets beslutning blev der afholdt en række møder blandt ledelserne på Støvring-skolerne i forhold til at fastlægge et fælles fokus i samarbejdet omkring overbygningen. På Børne- og Familieudvalgsmødet den 3. februar blev der orienteret om arbejdet med at styrke samarbejde mellem Støvring-skolerne. I det følgende gives en status på skolernes fælles arbejde frem til nu samt en beskrivelse af de udfordringer, som arbejdet også er forbundet med, og som der arbejdes målrettet med. Med afsæt heri forelægges en procesplan for det fortsatte samarbejde.

Arbejdet med en spændende og attraktiv udskoling

Målet for samarbejdet mellem Støvring-skolerne er at skabe en spændende og varieret skoledag for eleverne i Støvring, og peger ind i temaet ‘Spændende og motiverende skoledag’ i Centerkontrakten for Børn og unge. Udskolingseleverne prioriteres særlig højt i samarbejdet, hvor eleverne skal opleve den faglige og sociale værdi af at mødes på tværs med andre elever om undervisningsprojekter og -temaer som fælles omdrejningspunkter. Samarbejdet er grundfæstet i en fælles tilgang til læring, herunder bl.a. den problembaseret tilgang til læring, som kort fortalt handler om, at eleverne udforsker og løser konkrete og praksisnære problemstillinger ved at eksperimentere, undersøge og lære. Corona har været en bremseklods for fysiske møder og etablering af samarbejdsrelationer mellem både lærere og elever, men den del er der heldigvis nu sat turbo på. Samarbejdet er i udvikling og initiativer og relationer på tværs er i vækst.

Nat-Neering projektet

Samarbejdet omkring Nat-Neering projektet var det første konkrete tiltag mellem Støvring-skolerne og blev beskrevet i sagen fra den 3. februar 2021 (en opdateret beskrivelse fra skolerne samt en tidsplan er vedlagt som bilag). Projektet skal bidrage til spændende og motiverende skoledage med udgangspunkt i metoden ‘Engineering’, og er en del af implementering af en kreativ problembaseret tilgang til læring. Grundet tiden med Covid-19 har det ikke være muligt at iværksætte projektet før dette skoleår, men projektet er nu skudt i gang, og der er etableret et koordineret samarbejde mellem skolerne. Eleverne udtaler, at de glæder sig til at prøve kræfter hermed, da de allerede har venskaber på tværs af skolerne, mens andre forventer, at det bliver sjovt, når vi først kommer i gang og lærer hinanden bedre at kende.

Formålet med projektet er:

• at samarbejdet mellem Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen udvides fra et lærersamarbejde til elevsamarbejde.
• at eleverne oplever et fælles projekt på tværs af skolerne, hvor man inspireres og videndeler med hinanden.
• en introduktion til Engineering-metoden på både lærer- og elevniveau.
• få fokus på naturfagskompetencen kommunikation.

Nat-Neering projektet har skabt en synergieffekt, der rækker ud over samarbejdet mellem Støvring-skolerne alene. Kommunens Naturfagsnetværk har i starten af skoleåret afholdt et kompetenceløft-kursus for alle interesserede faglærere i Engineering-metoden. Der var stor interesse, og i alt 32 lærere fra stort set alle kommunens skoler deltog. Initiativerne omkring Nat-Neering har stimuleret til faglige miljøer blandt lærere på flere skoler og har givet flere fagkollegaer at sparre og udvikle læringsforløb sammen med.

Nat-neering projektet er et konkret eksempel på, hvordan der arbejdes ind i flere af de delprojekter, der udfoldes i procesplanen for det fælles samarbejde, som præsenteres nederst.

Udfordringer i processen
Rammerne for et frugtbart tværgående samarbejde mellem to organisationer og kulturer definerer ikke bare sig selv - og skolerne er stødt på flere udfordringer i processen, som der arbejdes målrettet med. Udfordringerne har dannet grundlag for en procesplan, som skolerne i fællesskab har udarbejdet for deres fortsatte samarbejde.

Udfordringerne kan opridses i følgende overskrifter:

• Forskellige organisationskulturer
• Kompleks og flydende målsætning
• Konsensus og definitioner
• Logistik og koordinering
• Afstemning af læringsmål
• Elevforbehold

Samarbejde mellem skolerne har i startfasen været udfordret af de forskellige kulturer og måder at gøre tingene på. Skoleledelserne har derfor arbejdet meget målrettet med at afstemme forventninger, rammesætte samarbejdet, involvere medarbejdere i forslag til fælles aktiviteter og at italesætte gevinster ved et styrket samarbejde mellem skolerne, herunder især mulighed for sparring og erfaringsudveksling. Skoleledelserne har været meget opmærksomme på at skabe et lærerbåret ejerskab, for at værdien af samarbejdet skal nå helt ud til eleverne. Covid-19 har uomtvistelig været en hæmsko for fremdriften i samarbejdet, da det i sig selv har vanskeliggjort at mødes fysisk, etablere samarbejder samt planlægge og koordinere på tværs, som et samarbejde mellem to skoler kræver. Der opleves dog på nuværende tidspunkt en stigende motivation for samarbejdet, flere lærerbårne tiltag, øget engagement og en større frihed i arbejdet med den overordnede målsætning, hvor lærere sætter deres fagligheder i spil til gavn for eleverne.

I elevgrupperne opleves et vist forbehold, når der lægges op til individuelle valg på tværs af skolerne, fx valgfag. Det fordrer både, at eleverne har mod på at træde ud af de velkendte og trygge rammer på egen skole og indgå i nye fællesskaber samt forfølge en faglig motivation frem for en social. Udfordringen eksisterende ikke, når der er tale om hele klasser, som sammenbringes på tværs. Det er derfor forventningen gennem et øget fokus herpå, at eleverne kan støttes til det fagligt motiverede valg gennem det fremtidige samarbejde skolerne imellem.

Procesplan for samarbejdet mellem Støvring skolerne

Procesplanen er bygget op omkring fire overordnede delprojekter, som der samarbejdes omkring. Alle delprojekter er igangværende på forskellig vis, mens det varierer, hvor langt man er med indsatserne. De fire delprojekter er:

1) Problembaseret læring udbredes og koordineres på de to skoler

2) Fælles styrkelse af fagteamsamarbejde mellem de to skoler
3) Medarbejdermotiveret aktiviteter på tværs
4) Ledelsessamarbejde på tværs

Den samlede procesplan er vedlagt sagen som bilag, hvor delprojekterne er uddybet og beskrevet med mål, ansvar og procesplan.

I september 2022 vil Børne- og Familieudvalget fremlægges en orienteringssag med en status på alle fire delprojekter.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ansøgning

Bestyrelsen fra Børnehuset Aavangen har sendt en ansøgning om permanent opnormering i vuggestuen fra de nuværende 14 børn til 20 børn (+ 15% vip) fra 1. januar 2022 (ansøgningen er vedlagt som bilag).

Børnehuset Aavangens vuggestue startede som et pilotprojekt i april 2014, og allerede i efteråret 2014 var vuggestuens 10 nomerede pladser fyldt ud.

I store dele af 2018 og i hele 2019 havde vuggestuen dispensation til at opnormere til 14-15 børn på grund af fuld belægning og stor efterspørgsel på pladser i både dagpleje og vuggestue. I februar 2020 fik vuggestuen godkendt en ansøgning om permanent opnormering på 14 børn (+ 15% vip).

På grund af forsat stor efterspørgsel på pladser har Aavangens vuggestue siden januar 2021 haft en midlertidig dispensation til en normering på 22 børn.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om evt. opnormering jf. kompetenceplan for de kommunale dagtilbud. En opnormering medfører justering af kapaciteten i styrelsesvedtægten for dagtilbud, bilag 4 "Dagtilbudsstruktur" (vedlagt sagen som bilag).

Kapacitet/behov

Der er på ansøgningstidspunktet fem fastansatte dagplejere i Aavangens distrikt, hvoraf to i øjeblikket er på barsel (den ene er dækket ind af barselsvikar). Det er generelt en stor udfordring at rekruttere nye dagplejere i distriktet og der er siden decentraliseringen af dagplejen i april 2019 ansat tre nye dagplejere. Ved stillingsopslag er der meget få ansøgere, og i sidste ansøgningsrunde var der én ansøgning.

I Aavangens distrikt er der i perioden frem mod sommeren 2022 fem familier på ventelisten, der ønsker dagplejeplads, og otte familier der søger vuggestueplads. Denne fordeleling viser et generelt billede af fordelingen mellem søgning til henholdvis dagpleje og vuggestue i området. På ansøgningstidspunktet d. 10. november 2021 er der tyve indmeldte børn i vuggestuen.

En opnormering af vuggestuen i Børnehuset Aavangen forventes ikke at have en negativ betydning for Kildens distriktudnyttelse af kapaciteten, da der ikke er ledig kapacitet i hverken Bælum eller Blenstrupområdet.

Børnetalsprognosen for børn i alderen 0-2 år for Aavangens distrikt er svagt stigende over de næste år og forventes at holde niveauet. Behovet for at øge kapaciteten er derfor aktuel nu og fremadrettet.

Faciliteter

Kommunens byggesagkyndige har vurderet ansøningen i forhold til de bygningsmæssige rammer. Der er konkret vurderet på:

• Kvadratmeter for vuggestuens børn ift. at der skal være mindst 6 kvadratmeter pr. vuggestuebarn.
• Toilet- og puslefaciliteter
• Garderobefaciliteter
• Velfærdsfaciliteter til personale.

Alle ovenstående parametre er vurderet ok til en permanent opnormering til 20 børn (+15% vip).

Den generelle udfordring for vuggestuen i Aavangen er sovemuligheder for vuggestuebørnene, i form af et krybberum, samt en generel udfordring for institutionen med utilstrækkelig parkeringskapacitet. En proces for løsning af bekrevne udfordringer kan igangsættes i 2022, da der hertil er prioriteret 0,7 mio. kr. jf. beslutning på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 9. juni 2021 pkt. 87.

Nettotildelingen i vuggestue efter forældrebetalingen er i 2022 84.387 kr., mens nettotildelingen pr. barn i dagpleje er 70.604 kr. Der er dermed en nettomerudgift på 13.783 kr. ved en vuggestueplads i forhold til en dagplejeplads.

Reelt har vuggestuen siden 2019 været opnormeret pga. efterspørgsel fra forældre og manglende pladser i dagplejen. Finansieringen af merudgiften er inden for rammerne af tildelingsmodellerne på området, som regulerer de konkrete institutioner i forhold til faktisk børnetal.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at godkende en permanent opnormeringen af vuggestuen i Børnehuset Aavangen fra 14 til 20 pladser pr. 1. januar 2021, og at kapacitet som følge heraf tilrettes i bilag 4 i styrelsesvedtægten for dagtilbud.

Halvårlig status til fagudvalgene om Fælles Indsats

Den halvårlige status til politiske udvalg i dette halvår omhandler primært drifts-data. Disse data er indsamlet fra februar 2019 og fortløbende, da indsatsen til en start ikke havde en samlet og standardiseret registrering. Ved næste status i foråret 2022 vil der indgå helårstal baseret på de økonomiske nøgletal fra det forgangne år. Nærværende status er primært baseret på data fra de registreringer som FI-teamene kontinuerligt laver samt den løbende forældreevaluering ved afslutning af FI forløb.

Fælles Indsats og corona

Siden maj 2020 har Fælles Indsats kørt på fuld kraft med fysisk fremmøde fra fagpersonerne i FI-teamene. De tværfaglige møder i Fælles Indsats afholdes med fysisk fremmøde, så længe der ikke fra myndighederne udstedes restriktioner der kræver omlagt drift. Afholdelse af FI-møder med forældre og fagpersoner i Fælles Indsats har høj prioritet, og er en indsats der også blev gennemført i foråret 2020 på trods af nedlukning.

Børn og familier i Fælles Indsats

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 523 børns og familiers udfordringer været på Fælles Indsats møde. Ifølge seneste spørgeskemaundersøgelse løses omkring 70% af barnets / familiens udfordringer i Fælles Indsats uden behov for yderligere indsatser.

På søjlediagrammet herunder ses antal børn fordelt på alderstrin i Fælles Indsats. Her kan det aflæses, at der siden februar 2019 for de 1-7 årige er lavet 367 FI-forløb, mens de 8-16 årige kun står for 156 FI-forløb.

Den løbende evaluering ved afslutningen af familiens FI-forløb viser en generel stor tilfredshed med Fælles Indsats. 97,9 % af forældrene vurderer sig meget tilfredse eller tilfredse med dialog og samarbejde under FI-forløbet. 2,1 % vurderer sig middel tilfreds. Ingen har vurderet sig utilfredse eller meget utilfredse med indsatsen.

Fælles Indsats - fordeling på skoler og dagtilbud

På nedenstående graf ses et overblik over fordelingen af FI forløb på de enkelte skoler og dagtilbud. Gregers Krabbe (dagtilbud og skole) og Øster Hornum (dagtilbud og skole) figurerer både under distrikt midt og vest, idet disse afdelinger har skiftet distrikt i løbet af 2021.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 30. november 2021, pkt. 137:

Taget til efterretning.

Baggrund
Fra 1. august 2019 har kommunerne haft ansvaret for, at alle unge under 25 år får den nødvendige støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse, eller får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En sammenhængende indsats er afgørende herfor. Rebild Byråd har besluttet, at den kommunale ungeindsats i Rebild Kommune omfatter alle unge mellem 15 og 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, ikke er i uddannelse, eller er i beskæftigelse. De fleste unge (ca. 85 procent) finder af egen vej videre i uddannelse og/eller beskæftigelse, og har dermed ikke brug for en kommunal indsats. En lille gruppe af de unge har brug for en flerfaglig indsats, som involverer flere centre/myndighedsområder og en ungeguide. Det stiller store krav til koordinering og tværgående samarbejde.Den kommunale ungeindsats er en fælles kommunal opgave. Hovedparten af opgaverne, der skal håndteres af KUI håndteres i en relationel forpligtende koordinering mellem Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge, Center Familie- og Handicap og Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Målet er, at Rebild Kommune skal koordinere indsatsen på tværs af uddannelses-, social- og arbejdsmarkedsområdet i én sammenhængende uddannelsesplan, at de unge (og forældrene) skal opleve én indgang til kommunen, og at unge med behov herfor skal have en koordinerende kontaktperson/ungeguide.Uforudsete bump på vejen
Siden opstarten af KUI har der været flere uforudsete bump på vejen. Nedlukningen pga. Covid 19 har været en stor udfordring for implementeringen af KUI som planlagt, men det til trods er det lykkedes at få og fastholde kontakten med de unge. Rebild Kommune har derudover haft succes med at være den kommune, der har den største stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. For det modtog vi Ørneprisen i foråret 2021.
Endvidere har der siden opstart af KUI været flere ledelsesskift i Ungeenheden, og stillingen er på nuværende tidspunkt vakant. Det har været en stor udfordring i forhold til at få skabt de optimale rammer for implementeringen af KUI, herunder at få etableret det fornødne fokus på samarbejdsrelationer og fælles uddannelsesplan. Erfaringer og anbefalinger
Evalueringen baserer sig på gruppeinterview med nøglemedarbejdere og ledere ansat i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge, Center Familie- og Handicap samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.Rebild Kommune har med evalueringen af KUI fået et godt grundlag for at arbejde videre med at kvalitetssikre indsatsen. Igennem information, viden og erfaring, er der skabt et afsæt for det fremtidige arbejde på området.
Den samlede vurdering er, at der er brug for en revitalisering af KUI. I forbindelse med evalueringen blev det anbefalet, at Center Arbejdsmarked og Borgerservice i løbet af første kvartal 2022 inviterer nøglemedarbejdere og ledere af de fire centre til en workshop. Erfaringer og anbefalinger som evalueringen har afstedkommet drøftes her med henblik på en præcisering af ansvarsområder og prioritering og udvikling af fælles faglighed.

Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at evalueringen drøftes og tages til efterretning.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 30. november 2021, pkt. 99:

Drøftet og taget til efterretning.

Lars Hørsman og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 30. november 2021, pkt. 138:

Godkendt som indstillet.Sundhedsudvalget kvitterede for arbejdet med den vigtige indsats.

Forvaltningen har udarbejdet udkast til overleveringspapir, vedhæftet som bilag. Overleveringspapiret indeholder både beslutninger, der skal følges op på, igangsatte indsatser eller tiltag - samt anbefalinger i forhold til kommende fokuspunkter indenfor området.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen

Hermed en orientering om det forventede regnskab for 2021 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner indgår ikke i opgørelsen.

Budgettet for 2021 er på 73,2 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2020 på 0,1 mio. kr. i mindreforbrug. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 69,3 mio. kr. I forhold til sidste status er det en stigning på omkring 1,1 mio. kr. Forventet tilgang resten af året er nedsat med 1 mio. kr., så der nu er indregnet 1 mio. kr. i tilgang resten af året. Dermed forventer Center familie og handicap udgifter på samlet 70,3 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 2,9 mio. kr.

Ændringen i disponerede udgifter på 1,1 mio. kr. siden sidste status specificeres i nedenstående tabel. Der har været ændringer i 65 indsatser, 30 indsatser er ophørt og 36 nye indsatser er kommet til. Tilgangen indeholder blandt andet 3 nye anbringelser.

Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller med frem til forventet ophør. Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem budgetforudsætninger og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Den samlede forskel mellem budget og aktuel disponering udgør omkring 3,9 mio. kr., heraf forventer Center Familie og Handicap, at tilgang og ændringer resten af året ligger på omkring 1 mio. kr. De forebyggende indsatser er typisk disponeret med en kortere periode, så her forventer vi den største tilgang i løbet af året. Vi forventer 2,1 mio. kr. mindre i refusion for særligt dyre enkeltsager i forhold til budgettet, hvilket primært skyldes færre udgifter til anbringelser.

Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på omkring 2,9 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud omfatter børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter på visiterede børn samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye børn.

Der er ikke en tydelig tendens fra de seneste år i antallet af nye børn - udover at der årene imellem er store udsving. Det Centrale Visitationsudvalg oplever p.t. generelt en væsentlig stigning i antallet af børn, der indstilles til at være i målgruppen for § 32 i Serviceloven. Der er siden sidste disponering sket en stigning i antallet af nye børn til specialdagtilbud samt børn i almen dagtilbud med støtte. Der er pt. et par børn, der er vurderet til at være i målgruppen til et specialiseret tilbud, men hvor det undersøges, hvilket tilbud der vil kunne støtte barnet bedst. Der må derfor fortsat påregnes yderligere udgifter hertil.

I nedenstående tabel ses de disponerede udgifter medio november 2021 (baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud).

Som det ses, er der på nuværende tidspunkt foretaget disponeringer for godt 6,6 mio. kr. ud af et budget på 5,7 mio. kr. Med baggrund i de forventede disponerede udgifter til de aktuelt kendte børn udviser disponeringsregnskabet et merforbrug på knap 1 mio.kr. Med den nuværende stigning i antal børn, der vurderes til at være i målgruppen for § 32 må der forventes en økonomisk udfordring i 2022.

Nedenstående graf viser disponerede udgifter og disponerede antal pr. måned til og med november 2021

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud viser primo november 2021, at der er foretaget disponeringer for godt 6,6 mio.kr. ud af budgettet på små 5,7 mio.kr. Disponeringsregnskabet for hele 2021 viser aktuelt et merforbrug på knap 1 mio.kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud til efterretning

I nedenstående tabel ses disponeringsregnskabet fordelt på de specialtilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det gælder specialskoler i og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt special-SFO i og udenfor kommunen.

Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter til visiterede elever samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever, da der ikke er en tydelig tendens i antallet af nye elever på baggrund af de sidste års tal. Disponeringsregnskabet skal fortsat tages med forbehold, da der kan ske ændringer resten af året.

I tabellen ses de disponerede udgifter medio november (baseret på de aktuelle visiteringer til de syv typer tilbud).

Nedenstående graf viser fordelingen af udgifter til og med november 2021.

Disponeringsregnskabet for specialområdet skoletilbud viser, at der ultimo august er forventet disponeringer for knap 29,8 mio.kr. ud af et budget på 30,8 mio.kr. Disponeringsregnskabet indeholder de forventede udgifter på visiterede elever. Der er ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever. Regnskabet viser på nuværende tidspunkt et mindreforbrug for året på 1 mio. kr.

Der er i 2021 sket en lønregulering med tilbagevirkende kraft på Læringscenter Himmerland, der ikke er indregnet i taksten. Samlet udgør reguleringen 0,6 mio. kr. Forvaltningen indstiller at reguleringen finansieres af mindreforbruget på specialområdet skoletilbud.

Forvaltningen indstiller,

- at Børne- og Familieudvalget finansierer lønreguleringen på Læringscenter Himmerland af mindreforbruget på specialområdet skoletilbud

- at Børne- og Familieudvalget tager disponeringen til efterretning.

Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.